Læsetid: 1 min.

Reaktioner

1. september 1999

U-landsbistand hæves
*U-landsbistanden bliver først i 2002 hævet med de 750 mio. kroner, som bliver konsekvensen af nye beregninger af det såkaldte bruttoindlandsprodukt (BNI), som EU-landene har besluttet at gennemføre.
Danmark har indtil nu betalt en procent af BNI i u-landsbistand. Men nye EU-regler på BNI-området kommer til at betyde, at Danmark skal betale mere til u-landsbistanden, hvis målet med at betale en procent skal overholdes.

Vi venter på Sonja
*Folketinget må finde flere penge, hvis DSB og Banestyrelsen skal have ekstra midler, når den fire-årige aftale om DSB og Banestyrelsen, der udløb i 1998, skal fornyes.
Derfor skal trafikminister Sonja Mikkelsen (S) være færdig med sine forhandlinger, før der indgås forlig om finansloven. Det sagde finansminister Mogens Lykketoft (S) i går ved præsentationen af finanslovforslaget.

Skuffede Magistre
*Dansk Magisterforening er skuffet over, at forslaget til finanslov peger mod et mindre fald i bevillingerne til forskning, selv om regeringen i den senere tid har sendt signaler om, at der skal findes en hurtig løsning på problemer for grundforskningen.
Der er i forslaget afsat 13 mio. kr. til at styrke forskningens konkurrenceevne.
"Men det er langt fra nok, hvis man skal nå frem til en effektiv løsning på de naturvidenskabelige fakulteters katastrofale økonomi, den skæve alders- og kønsfordeling blandt forskere på universiteterne samt universiteternes evne til at tiltrække og fastholde unge forskere," siger Per Clausen, formand for Dansk Magisterforening.

Beroligelse til politiet
*Regeringen har ikke afgjort, om der skal spares på politiet, skønt budgettet er slanket i finanslovforslaget. Det understregede finansminister Mogens Lykketoft (S) ved gårsdagens præsentation af finanslovforslaget.

LO: Fornuftigt udspil
*I LO's positive modtagelse af regeringens finanslovforslag har der indsneget sig en enkelt bitter bemærkning om regeringens besparelser på en halv milliard kroner på voksenuddannelserne.
"Det er overraskende, at man allerede har udmøntet konkrete besparelser på finanslovforslaget, før tingene har været drøftet med arbejdsmarkedets parter," siger LO's formand, Hans Jensen.ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her