Læsetid: 3 min.

Religiøse sekter under lup i Frankrig

17. september 1999

Debatten om scientologerne og andre sekter blusser op på ny i Frankrig

PARIS - En bedragerisag mod syv medlemmer af Scientology-bevægelsen, der indledes i Marseille den 20. september, imødeses med spænding, og debatten om scientologerne og andre sekter er blusset op på ny i Frankrig efter afsløring fornylig af, at en stor mængde bevismateriale til sagen i Marseille er forsvundet - det andet tilfælde i sin art.
En undersøgelse, der blev beordret af justitsminister Elisabeth Guigou, har nu vist, at bevismaterialet i Marseille er blevet skrottet ved en fejltagelse, ikke som følge af sabotage eller infiltration i retsvæsenet, som ministeren først formodede. Men debatten fortsætter, og den drejer sig også om, hvordan begrebet sekt skal defineres, og hvordan man kan hindre sådanne grupper i samfundsskadelig eller kriminel virksomhed.
Det diskuteres, om Frankrig er for repressiv over for sekterne, om deres negative sider overdrives, og om de i virkeligheden er genstand for en slags heksejagt. Spørgsmålet er af international rækkevidde, og USA, der indtager en meget tolerant holdning til sekter i religions- og meningsfrihedens navn, kritiserer europæiske regeringer for at forfølge sekterne. Det er Tyskland, der siden 1996 har ført den mest resolutte kamp mod Scientology-bevægelsen.
Sagen i Marseille har været under forberedelse siden 1989. Efter afsløringen af bevismaterialets forsvinden den 9. september fremførte justitsminister Guigou alvorlige mistanker om sabotage eller tyveri, og hun udtalte i et radiointerview:
"Man ved, at sekterne - og især denne her - har meget stor magt. De misbruger svage, godtroende mennesker, der er i en underlegen eller skrøbelig situation af personlige, professionelle eller familiemæssige grunde. Og jeg mener, at man må hindre dem i at gøre skad."

173 sekter
I et skarpt svar erklærede formanden for Scientology i USA, Heber Jentzsch, at han holdt "ministeren personligt ansvarlig for enhver uret, som ethvert medlem af Scientology-samfundet måtte blive offer for som følge af disse udtalelser." Kampen mod sekterne er blevet intensiveret i Frankrig i de senere år. På regeringsplan koordineres kampen af den Interministerielle Mission for Bekæmpelse af Sekter.
En parlamentarisk kommission har foretaget en undersøgelse og fremsat 30 forslag til kontrol med sekternes virksomhed. I kommissionens betænkning hedder det bl. a., at sekterne "har mistet lige så meget i spirituel karakter, som de har vundet i merkantil virksomhed..."
Det hævdes, at nogle sekter nyder skattemæssige begunstigelser ved at optræde maskeret som non-profit, mens de i virkeligheden er overordentlig lukrative, og de betegnes som "mestre" i at benytte juridisk og økonomisk ekspertise og infiltrere strategiske zoner af samfundslivet.
I en rapport fra 1996 (Gest-Guyard-rapporten) offentliggjorde kommissionen en liste på 173 forskellige "sekter", hvis virksomhed blev fremstillet som mere eller mindre mistænkelig. Foruden Belgien er Frankrig det eneste land, der har offentliggjort en sådan liste, og den er blevet kritiseret for at sidestille alle mulige sekter - ikke blot dem, der har været på kant med loven - og dermed stille nogle helt uskadelige i gabestokken. Listen er baseret på klager fra individer og foreninger og politiundersøgelser uden konkrete beviser eller juridisk status.

Amerikansk kritik
Det amerikanske udenrigsministerium har i en rapport om religionsfrihed i verden - offentliggjort den 9. september - kritiseret de europæiske regeringers negative holdning til sekterne, især Scientology. Siden 1994 har Washington ikke alene vendt sig mod lande, der undertrykker visse religioner, men også lande, der - som ambassadør Robet Seiple, der er ansvarlig for området, siger til Le Monde - "følger en politik, der fører til stigmatisering af mindretalsreligioner."
I Frankrig synes regering og opposition enige om, at der ikke er behov for ny lovgivning, da de eksisterende bedrageriparagraffer osv. er tilstrækkelige til at bekæmpe ulovligheder fra sekternes side. Men man er opmærksom på, at nogle sekter skruppelløst søger at udnytte et nyt marked for tro, krisehjælp, pseudo-terapier, -apparater og -uddannelser m.m.
I en analyse påpeger Le Monde, at en restriktiv politik over for sekterne ikke er nok, og at man også må satse på oplysning og uddannelse for at beskytte særlig de unge mod at blive ofre for de mange fuptilbud på "markedet for livsmening."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her