Læsetid: 4 min.

Røvslikkere og rygklappere

1. september 1999

Studenterjobs går mest til de udvalgte, der tjener gode penge og forbedrer CV'et

(2. SEKTION - Studiestart)
De gode studenterjobs, både hvad angår aflønning og graden af studierelevans, går til en lille kreds af studerende med gode kontakter.
"Rygklapperne og røvslikkerne," erkender Mads Nibe, der blev færdig i januar som cand.mag. i samfundsfag og psykologi fra Aalborg Universitet. Han har siddet i studienævn, været tutor og rus-koordinator, forskningsassistent og vejleder.
"Folk, der har været aktive på studiet på en eller anden måde. I diskussionsfora med vejleder eller i studienævn. Det er tit rygklappere og røvslikkere, som render vejlederen på dørene, der ender med at få et job som forskningsassistent."
Thomas Lund har været tutor og rus-koordinator i flere omgange. En tutor introducerer de nye studerende til studiet og byen, og rus-koordinatoren samler trådene for de nyes oplevelser ved studiestart. Thomas har engelsk som hovedfag og har også haft oversætter-jobs for fakultetet.
"Man skal da holde sig til, så kan man kalde det, hvad man vil. Selvfølgelig bliver stillingerne slået op, men jeg har da klart indtryk af, at det er folk med et nært forhold til fakultetets øvrige medarbejdere, der får stillingerne. Det siger måske mere om, at man ikke udvælger folk ud fra skriftlige ansøgninger, men også ud fra de personlige kvalifikationer, som man har en idé om, at de besidder."
Stillingerne som faglig medarbejder på fakultetet er attraktive, både fordi de er relevante for studiet og for fremtiden, men også på grund af aflønningsformen.
"For eksempel på samfundsfag kan man komme til at behandle spørgeskemaer. Det er slavearbejde, men det giver godt, fordi man stort set selv får lov til at skrive på, hvor mange timer, man har brugt. Det ved alle. Forskerne skal jo ikke betale assistenternes løn, så der er ingen, der brokker sig. Og når man først har fået sådan et job, så bliver man typisk hængende, indtil man er færdig. Derfor er det selvfølgelig relativt få, der får dem," siger Mads.

Score en af de nye
Arbejdet med at introducere de nye studerende - enten som tutor eller som ruskoordinator - er der til gengæld ingen, der tager for lønnens skyld.
"Hvis man selv har haft en dårlig rus-introduktion, vil man måske godt gøre det bedre. Mange gør det også for at få en fest ud af det. Det kan nemt blive for meget. På samfundsfag er der nogle, der kun gør det for at kunne score," siger Mads.
De har en regel om en flaske sprut til tutorgruppen, hvis en tutor scorer en af de nye eller en anden tutor. Mads har i snit givet en flaske om året. Den regel har de ikke på fremmedsprog.
"Der er det ren kærlighed," fortæller Thomas.
Fælles for de forskellige typer af studenterjobs er, at de giver kontakter til studerende fra andre årgange og fag.
"Man bliver altid rodet ind i alle mulige andre ting, både studenterpolitisk og socialt. Det er folk, der typisk har en interesse i at lave andre ting," fortæller Anette Spahn.
Hun er bachelor i musik og har ved siden af arbejdet som studievejleder og redaktør af studenterbladet. Hun medgiver, at det ofte kan antage klikeagtige dimensioner, når nye folk skal hyres eller hverves.

Lørdagspostbud
Anettes job har givet en fast indkomst, hvor tutortjansen og mange assistent-stillinger er tidsbegrænsede. Både Thomas og Mads har haft arbejde uden for universitetet for at sikre en høj nok indtjening.
Mads har været lørdagspostbud hele sin studietid:
"Jeg har nogle gange glædet mig til at komme på arbejde som postbud. Bare for at komme væk og få tankerne over på noget andet."
Alle tre kan trække mere eller mindre skarpe linier fra deres engagement ud over studiet til en fordelagtig nutid eller fremtid.
Mads blev sidste år ansat som vejleder på samf-basis, og er siden blevet intern og ekstern censor og undervisningsassistent på AAU. Og nu er han blevet optaget på pædagogikum.
"Det kan føres helt tilbage til, at hvis jeg ikke havde rakt hånden op den oktober eftermiddag i 1992 og sagt, at jeg gerne ville i studienævnet, så havde jeg lavet noget andet i dag. Der er ingen tvivl om, at det har åbnet en masse døre for mig og har gjort tingene betydeligt lettere. Jeg var aldrig kommet ind på pædagogikum, hvis jeg ikke havde rygklappet lidt."
Anette blev af sin studieleder spurgt, om hun kunne tænke sig at blive billedredaktør på et leksikon. Mest på grund af hendes specialisering, som består af et semester kommunikation, et praktikophold på radioens P2 og et halvt år på journalisthøjskolen.

Nåleøjet er blevet større
Nåleøjet til de to sidstnævnte semestre blev gjort større af Anettes redaktørjob på AAU's studenterblad.
"Og så har jeg via studienævnsarbejdet vist en interesse, som har gjort min kontakt til underviserne bedre."
Det var også studielederen, der opfordrede Thomas til at søge en undervisningsstilling i England. Med den undervisningserfaring har han nu forbedret sine chancer for at blive optaget på pædagogikum betragteligt.
Udenomsaktiviteterne har ikke forlænget studietiden for nogen af de tre.
"Jeg har måske læst knap så mange sider som dem, der ikke har arbejdet. Jeg har afleveret de ting, der skulle afleveres, og nogle gange er det måske ikke blevet helt så godt, som det kunne. Men for mig har de forskellige job haft en høj prioritet, også fordi de et langt stykke hen ad var studierelevante," siger Anette.
Mads har skrevet syv jobansøgninger det sidste halve år og er kommet til seks samtaler.
"Det jeg oplever er, at de er meget interesserede i det, jeg har lavet ved siden af, mere end de snakker karakterer. Specielt koordinator-tjansen synes de er spændende at høre om, og også de ting jeg har undervist i. Jeg har fået fornemmelsen af, at det er derfor, jeg er kommet til samtale."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu