Ruslands kommunister er under pres før deres kongres i Moskva i morgen. Nye stærke valgforbund kan koste dem positionen som Ruslands største parti, og partilederen Gennadij Sjuganovs taburet vakler
Når formanden for Ruslands Kommunistparti Gennadij Sjuganov i morgen bestiger talerstolen i Moskva for at fremlægge partiets program til december måneds parlamentsvalg, vil der som altid være masser af høfligt bifald fra loyale partiaktivister.
Men alvorlig konkurrence fra andre valgforbund op til Duma-valget, intern splid og et truende nederlag ved næste års præsidentvalg har i de seneste uger bragt Sjuganov og hans parti under stigende pres.
Kommunisterne går politisk svækkede ind i valgkampen, for der har været langt mellem succeserne i Dumaen de senere år.
Et stort anlagt forsøg på at få stillet præsident Boris Jeltsin for en rigsret i foråret brød sammen, fordi partiet ikke engang kunne mobilisere sine egne folk til afstemningen, og kommunisterne synes nu at have affundet sig med rollen som parlamentarisk gummistempel for Jeltsins hastigt skiftende ministerpræsidenter.
"Partiet har tabt autoritet på grund af sin vaklende linje," siger Andrej Kolganov, et tidligere medlem af Kommunistpartiets centralkomite og en skarp kritiker af Sjuganov, til Information.
Sjuganov mister vælger
Det har skabt nervøsitet i Kommunistpartiet, at det nye valgforbund Vort Fædreland er Hele Rusland, under ledelse af tidligere ministerpræsident Jevgenij Primakov og Moskvas borgmester Jurij Lusjkov, på få uger har overhalet kommunisterne i meningsmålingerne. Med sine opfordringer til at bremse de økonomiske reformer, opprioritere den offentlige sektor og styrke hæren og politiet har Primakov overtaget de fleste af kommunisternes traditionelle mærkesager.
Primakov øver også stor tiltrækning på partiets kernevælgere, der foretrækker hans statsmandsagtige fremtoning frem for Sjuganovs blodfattige, lidt docerende stil.
"Primakov ses af mange kommunister som en mere passende præsidentkandidat end Sjuganov," siger Nikolaj Petrov fra Carnegie Endowment.
Meningsmålinger viser, at Fædrelands-blokken har omkring 25 pct. opbakning forud for Duma-valget i december mod Kommunistpartiets cirka 20 pct., og den forskel kan meget vel øges, siger Petrov.
Flere iagttagere peger på, at den nuværende krise afspejler et grundlæggende skift i Russisk politik.
"Ruslands politiske liv er ikke bipolært længere," siger Petrov. "Det er ikke længere bare Kreml mod kommunisterne."
Partiets vælgergrundlag, der for en stor dels vedkommende består af pensionister, er svindende, men man skal ikke forvente et hurtigt kursskifte.
"Enhver forandring i Kommunistpartiet vil kun ske ganske langsomt," siger Kolganov. "De er vant til at leve på proteststemmerne og kan ikke lægge kursen hurtigt om."
Bet i landområderne
Under indtryk af partiets vanskelige situation er Sjuganovs partifæller og allierede bogstaveligt talt begyndt at stikke af til højre og venstre. Flere Stalinister og ultra-nationalister har annonceret deres egne valgforbund, men det er næppe udfordringen fra højre, som holder Sjuganov vågen om natten.
Mere smerteligt er tabet af Agrarpartiet, kommunisternes traditionelt midtsøgende allierede. Agrarpartiets politiske leder Mikhail Lapsjin er opstillet på Lusjkovs og Primakovs liste, og det kan blive en alvorlig bet i landområderne, hvor bondepartiet er stemmesluger.
Kommunisterne har ingen større opbakning i Moskva og St. Petersborg, så det er i deres traditionelle højborge, de fattige regioner i Sydrusland, dele af Sibirien og russisk Fjernøsten, hovedparten af mandaterne skal sikres.
"Hvis de får 20 procent, vil det være en succes, der skal fejres med fyrværkeri," mener Aman Tulejev, guvernør i den sibiriske kulmine-region Kusbass og en nær allieret til kommunisterne.
Partiets præcise andel af mandaterne i Dumaen er dog svært at forudsige alene på grund af Ruslands kringlede valgsystem. Halvdelen af de 450 Duma-mandater fordeles således proportionalt til partilisterne, mens den anden halvdel vælges i enkeltmands-kredse, hvor kommunisterne traditionelt står svagere
Kommunisternes, og i særdeleshed Sjuganovs, hovedproblem er imidlertid ikke Dumavalget, men at man har meget ringe chancer for at vinde præsidentvalget til næste år.
Meningsmålingerne viser nu, at Primakov ville vinde en duel med 58 pct. mod 35 pct. til Sjuganov, og marginen er næsten ligeså ugunstig, hvis Sjuganovs modstander skulle blive Lusjkov. De 40 pct., Sjuganov fik i anden valgrunde i 1996 - mod Boris Jeltsins 54 pct. - er efter alt at dømme det maksimale, han kan håbe på i opgøret om præsidentposten, næsten uanset hvem modstanderen måtte blive.
Interne magtkampe
Sjuganov har haft monopol på ledelsen af Kommunistpartiet, efter det dukkede op af de post-sovjetiske ruiner i 1993. Den 55-årige Sjuganov har været partifunktionær siden midten af 60'erne og er en fuldbefaren apparatjik.
Et nyt nederlag i præsidentvalget vil dog uundgåeligt føre til en skærpelse af de interne kampe i partitoppen. Den nuværende formand for Dumaen, Gennadij Selesjnov, tippes som en mulig udfordrer.
Selesjnov er kendt for en midtsøgende og mindre åbent nationalistisk politik end Sjuganov. Sjuganov har dog hidtil haft held med at få alle potentielle rivaler kørt ud på et sidespor.
"Han har neutraliseret alle politiske modstandere, både til højre og venstre, og fået dem hældt dem ud af partiet," siger Vadim Damier, historiker med speciale i venstrefløjsbevægelser ved Instituttet for Verdenshistorie i Moskva.
Lenin spøger
Den ubekendte faktor er fortsat om Kreml og Jeltsin vil forsøge at stikke en kæp i hjulet på kommunisterne allerede inden valget.
Den russiske presse har spekuleret i, at Jeltsin kunne beslutte at begrave Lenin, der fortsat ligger i sit mausoleum på den Røde Plads, og samtidig slå til over for Kommunistpartiet, eventuelt med et forbud.
Det ville dog let give bagslag mener mange iagttagere i Moskva.
"En større vækst i kommunisternes popularitet er kun mulig, hvis der sker en uventet radikalisering af det kommunistiske vælgerkorps. Og det sker kun hvis Kreml forbyder partiet eller smider Lenins lig ud af mausoleet," siger Vjateslav Nikonov, en af Lusjkovs toprådgivere, til dagbladet Izvestija.
