Læsetid: 4 min.

Russisk mafia trives på solkysten

15. september 1999

Russisk mafiaboss og bankmand anholdt i Marbella efter i flere år at have levet luksusliv på den spanske solkyst. De mistænkes for at have stået bag mord, pengeafpresning og illegal handel med våben, alkohol og kaviar

PALMA DE MALLORCA - "Det er naturligvis skønt, at jerntæppet er væk, men det var et skjold for Vesten. Det er meget farligt for resten af verden, efter at vi har åbnet portene. Amerika får russiske kriminelle; Europa får russiske kriminelle. I
Vesten kender I kke vores mafia endnu, men det vil I komme til."
Sådan sagde den russiske chefundersøger af store forbrydelser, Boris Uvarov, for syv år siden i et interview til den amerikanske journalist, Claire Sterling, der i 1994 udgav bogen Crime without frontiers, om den verdensomspændende ekspansion af den organiserede kriminalitet.
I dag i 1999 er den russiske mafias tilstedeværelse i Ves-ten en blodig realitet.
I Marbella på den spanske solkyst er tolv russere blevet anholdt, og i blandt de anholdte er Leonid Terekhov (som det russiske og det spanske politi mener er leder af den frygtede russiske mafiagruppe, Medvedkovo) og ex-bankmanden Alexander Sigarev, som har organiseret pengehvidvaskning og skal have bragt den russiske bank, Novbisness-bank, til fald.

Luksusliv
Mafiabossen og bankmanden har i flere år levet i sus og dus på solkysten.
Den 44-årige Leonid Terekhov, der er blevet rig på at drive kasinovirksomhed og organisere illegal handel med våben, alkohol, kaviar og benzin i Rusland, har fra sin luksusvilla i Marbella styret sine Moskva-kasinoer og udvidet sine 'spanske' forretningsaktiviteter i form af penge-
afpresning, bortførelser og beskyttelsesvirksomhed.
Hans private bodyguard, den 38-årige Konstantin Bikov, er af russisk politi mistænkt for at have myrdet tre personer i Moskva, og han er fulgt med Terekhov til Marbella.
Her havde Terekhov tæt forbindelse til den 53-årige Alexander Sigarev, der i 1995 købte selskabet Mattland Property Company i skattelyet Gibraltar.
Sigarev fik personlig beskyttelse af Terek-hov mod at hjælpe denne økonomisk - herunder med at overføre penge. Også Sigarev havde en præsentabel dacha i Marbella - købspris cirka 15 mio. kroner - som desuden blev ud-rustet med et sikkerhedsudstyr til omkring 800.000 kroner.
Når Sigarev skulle på indkøb med fruen i stormagasinet El Corte Inglés om morgenen, eller når han tog på kasino om aftenen, blev han naturligvis transporteret rundt i en Rolls-Royce. Og lejlighedsvis mødtes han med Te-rekhov på sin lyst-yacht for at udtænke nye forretninger.
Det var således fra Marbella, at Sigarev i 1996 og 1997 sugede op imod 500 mio. kroner ud af Novbisnessbank, sendte pengene via forskellige konti i New York og videre til Gibraltar og Marbella.
Millionerne rullede mellem Sigarevs selskaber og hans konti i New York,
Schweiz, Rusland, Belgien og Hong Kong.

Undersøg russerne!
Det kunne ikke blive ved på den måde. I januar måned fik en politienhed, der undersøger organiseret kriminalitet i Marbella ordre på at "undersøge russerne".
Det var ikke kun Sigarev og Terekhov, der var under mistanke.
Flere begivenheder var gået forud.
Allerede i 1995 var et russisk ægtepar og deres syvårige pige blev myrdet på brutal vis, som om mafiaen stod bag.
I sommeren 1995 satte det spanske efterretningsvæsen, Cesid, alarmklokkerne i gang:

Centrum i Marbella
Marbella er blevet et center for organiserede kriminelle mafiabander fra Rusland og Østeuropa, mente Cesid. Beliggenheden tæt på Marokko og på skattelyet, Gibraltar, gjorde stedet attraktivt, og Cesid noterede sig i en rapport, at der i 1994 boede 3512 russere på solkys-ten, men allerede i 1995 var tallet steget til 23436 personer.
Politiet gik i gang med at undersøge om den russiske mafia stod bag illegal våben-og narkohandel, prostitution, pengehvidvask i kasinoer og pengeafpresning på solkys-ten. Blandt de mistænkte var bl.a. Sigarev og Terekhov.
Siden begyndelsen af dette år har de tos telefoner - iflg. Dagbladet El Pais - været hemmeligt aflyttet af spansk politi. Og det er ikke småting, der er blevet talt om pr. telefon.
I en telefonsamtale skal Sigalev have fortalt, at han påtænkte at flygte fra Costa Del Sol, fordi den spanske centralbank - Banco de Espana - i et brev fra maj måned havde anmodet om at få en redegørelse for hans mange pengetransaktioner. Også en del af Terekhovs aktiviteter er kommet for en dag under de lange telefonsamtaler.
Da politiet anholdte Leonid Terekhov i hans hjem, nummer syv i Villa Marina Properties, fandt de således adskillige dokumenter om Novbisnessbank.
Rusland har anmodet om at få udleveret Terekhov, Si-galev, Konstantin Bikov og de ni andre anholdte, så de kan blive retsforfulgt i Rusland. Anmodningen behandles i øjeblikket ved de spanske domstole, og det kan betyde, at de tolv snart bliver sat på et fly med en enkeltbillet til
Moskva.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her