Vi må søge nye veje til forhandling. Men Moskva har forspildt mange muligheder, siger tidligere systemkritiker Sergej Kovaljov
MOSKVA - Sergej Kovaljov er medlem af Dumaen og formand for foreningen Memoral, der er dannet af tidligere systemkritikere. Han var en nær ven af Andrej Sakharov, som modtog Nobels fredspris i 1975.
Som modstander af Tjetjenien-krigen fra december 1994 til august 1996 er han i dag bekymret for, hvad den nye konfikt i Kaukasus kan føre til.
Fredag i sidste uge udtalte han sig til en gruppe journalister efter en rejse til Dagestan.
- Hvad mener De om, at Rusland er begyndt at bombe Tjetjenien igen?
"Det er forfærdeligt. Hvis politikerne forestiller sig en ny krig i Kaukasus - og det tyder alt på - må de forstå, at det bliver en krig mod guerillaer, og at den ikke kan vindes. Man kan kun vinde krigen, hvis man er parat til total udslettelse og folkemord, for tjetjenerne vil ikke bøje sig."
"I forsommeren 1996 sagde de russiske generaler: 'Vi har situationen under kontrol; vi har allerede herredømmet over de tjetjenske bjerge'."
"Dengang sagde general Aleksandr Lebed, som havde fået frie hænder til at løse problemet, til den øverstkommanderende for de russiske styrker, general Tikhomirov: 'Hvis du tror, du kan få det ordnet hurtigt, så gør det'. Tikhomirov genoptog krigshandlingerne, og resulatet var en katastrofe."
"Lebed forstod budskabet, men det gjorde generalerne ikke. Og i dag siger de igen: 'Vi har situationen under kontrol'. De har simpelthen glemt alt. De forsøger at tage ved lære af NATO's intervention i Kosovo, men situationen er en helt anden."
Må finde nye veje
- Hvad mener De, Rusland burde gøre?
"Vi må søge nye veje til forhandling. Men Moskva har forspildt mange muligheder."
"Jeg husker, at jeg drøftede uafhængighed med et medlem af Dudajevs regering (oprørslederen, som blev dræbt af russerne under krigen). Han sagde: 'Vi er et lille folk uden statserfaring, vi er nødt til at forhandle om et særligt forhold til vores store nabo'. Suveræniteten syntes frem for alt at bestå i det grønne flag med ulven."
"Der var en margen for forhandlinger om Tjetjeniens status, men Moskva valgte krig til den bitre ende. Rusland forsøgte ikke at finde seriøse lokale forhandlingspartnere; derfor har vi i dag ingen mulighed for at øve indflydelse."
"Som en målestok for fiaskoen kan man tænke på, at der dengang var fem formål med krigen: at knuse Dudajevs separatistiske regime, få bugt med kriminaliteten, at forsvare russerne i Tjetjenien, at bevare republikken inden for føderationen og endelig at bekæmpe fundamentalismen. På alle disse punkter har Rusland lidt et ynkeligt nederlag."
"Tjetjenerne selv har fået nok af kaos. Men de er bange. Og præsident Aslan Maskhadov har været nødt til at indføre islamisk lov, sharia, under pres fra sine modstandere."
Basajev har ambitioner
- Maskhadovs værste modstander er Sjamil Basajev, som anførte opstanden i Dagestan, og som russerne nu anklager for at stå bag bombeattentaterne i Moskva og andre steder. Er han fundamentalist?
"Nej. Han er en soldat, der forstår at føre krig. Men han har også politiske ambitioner: Han vil være leder af et land, der er anerkendt af det internationale samfund."
"Derfor forsøger han at skaffe sig adgang til havet, dvs. Det Kaspiske Hav. Det er baggrunden for den primitive idé om at slå Tjetjenien sammen med Dagestan ligesom i forrige århundrede (under imam Sjamils oprør, der forenede dagestanerne og tjetjenerne mod russerne)."
- Hvad mener De om de rygter, der går ud på, at de seneste begivenheder - konflikten i Dagestan og bombeattentaterne - skulle være iværksat af Moskva?
"Men kan forestille sig mange scenarier i Kreml, men jeg tror ikke på det. Jeg tror meget dårligt om præsident Jeltsin, men jeg mener ikke, at han er i stand til at gøre sådan noget. Jeg kan heller ikke forestille mig, at nogen politiker vil slå så mange mennesker ihjel."
"Derimod tror jeg, at de allesammen af populistiske årsager spiller det tjetjenske kort ud. Jeg giver udtryk for en anden holdning, men ingen lytter til mig. Når jeg bliver interviewet i tv, bliver sådanne udtalelser klippet fra."
© 1999 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
