Læsetid: 3 min.

Vi er seks milliarder mennesker

23. september 1999

Fattigdom, klima- forandringer og skrumpende udviklingshjælp truer med at udviske resultaterne af flere generationers lavere fødselstal

Eksplosion
Den 12. oktober i år rammer verdens befolkning seks milliarder mennesker. I 1960 var folketallet tre milliarder. Der er altså tale om en fordobling på 40 år. Den sidste milliard er kommet til i løbet af bare 12 år, og 95 procent af befolkningstilvæksten har fundet sted i udviklingslandene.
Næsten halvdelen af de seks milliarder er under 25 år. En milliard af dem er unge mellem 15 og 24 år - den næste generations forældre. Hvor hurtigt de næste milliarder verdensborgere kommer til afhænger i høj grad af deres muligheder for at vælge, hvor mange børn de vil have.
I den nye årsrapport fra UNFPA - FN's befolknings- og udviklingsfond - spår befolkningsprognoserne, at folketallet i værste fald vil stige til 10,7 milliarder i år 2050, i bedste fald til 7,3 milliarder. Et blødt middelskøn lander på at folketallet vokser til 8,9 milliarder i løbet af de næste 50 år.
Det får afgørende konsekvenser.
*Det kræver næsten dobbelt så mange fødevarekalorier at give en befolkning på næsten ni milliarder tilstrækkeligt at spise, som der bliver konsumeret i dag.
*Adgangen til rent drikkevand og vand til landbrug er også en kritisk faktor.

Fremtidens højvande
Siden verdens befolkning nåede fem milliarder i 1987 er det blevet tydligere og tydeligere, at udviklingen påvirker det globale klima. Selvfølgelig på grund af den sløsede omgang med jordens ressourcer, men også på grund af det stigende antal mennesker.
Den gradvise opvarmning af Jordens atmosfære er en kendsgerning. Det ubesvarede spørgsmål er hvilke konsekvenser det får, hvis opvarmningen fortsætter.
Nogle af de rigtigt ubehagelige udsigter er, at Nordpolen begynder at smelte hurtigere, at der falder unormalt meget regn nogle steder, og at temperaturen stiger andre steder. Det vil påvirke milliarder af mennesker.
Hvis havniveauet eksempelvis stiger med 50 centimeter vil 11 af verdens 13 største byer blive oversvømmede. Flere end halvdelen af jordens befolkning lever inden for 200 kilometer fra en kyst.
Som sagt er den hurtige befolkningstilvækst kun en af flere kritiske faktorer, men den bidrager til at ødelægge miljøet i bredeste forstand. Den lægger et voldsomt pres på landbrugs- og vandressourcerne, og er med til at skabe politisk ustabilitet.

Sengen og økonomien
På den måde hænger seksualitet og forplantning snævert sammen med miljø, økonomi og politik.
Hvad folk foretager sig i sengen - om de har viden om og adgang til prævention, om deres kultur byder dem at få to eller ti børn - er altså afgørende for fremtidsudsigterne.
Mange lande i Asien, Afrika og Latinamerika har forbedret deres sundheds- og uddannelsessystemer i løbet af de sidste 30 år, og en bredere del af befolkningerne end tidligere nyder godt af tilbuddene. Flere nyfødte overlever det risikable første leveår, og ældre mennesker levere længere.
Et resultat af den udvikling er, at folk ønsker sig færre børn, og familierne er mindre end i tidligere generationer. Fødselsraten i udviklingslandene faldet til det halve i 1969, det vil sige fra næsten seks børn for hver kvinde til under tre, og befolkningstilvæksten derfor begyndt at falde i tempo.
Kort sagt får folk nemlig flere børn jo mere fattige og jo mindre uddannede de er. De fattigste lande har den største befolkningstilvækst. I så mange som 62 lande i Afrika, Asien og Latinamerika er over 40 procent af befolkningen under 15 år.

Summen er negativ
Men den samlede effekt af global og national ulige indkomstfordeling, - og deraf følgende fattigdom, dårlig ernæring og ditto sundhedstilstand, samt nye trusler såsom HIV og AIDS og de økologiske forandringer - risikerer at udviske resultaterne af flere generationers lavere fødselstal, understreger UNFPA i årsrapporten.
I de værst ramte lande har AIDS ødelagt årtiers fremgang i børnedødelighed og levetid. I Botswana, som indtager en lidet misundelsesværdig førsteplads, er hver fjerde voksne smittet og den forventede levetid faldet fra 61 år i senfirserne til 47 år i dag. Levetiden forventes at falde helt ned til 38 år i løbet af de næste ti år. Ikke desto mindre er fødselstallet så højt, at befolkningen forventes at blive fordoblet mellem 1995 og 2050.
Konsekvenser: Millioner af for-ældreløse børn, millioner af dødsyge mennesker i den arbejdsdygtige alder, ingen penge i statskassen til oplysning om smittespredning og ingen penge i borgernes lommer til kondomer.
Det samlede billede forværres af, at den internationale udviklingshjælp er faldet fra det højeste beløb på 61 milliarder dollars i 1992 til godt 48 mia. i 1997. Selv om andelen af bistand til bl.a. sundhedsservice er steget, er det blot en større del af en kage, som er blevet meget mindre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu