SEPTEMBERs luft er som sprit mod huden, står der i et digt af Robert Corydon i Skrænten mod havet (1955). Nok til en glasklar erindring om visse dages kølighed, men ikke just aktuel i denne forlængede sensommer, der har bragt behagelig uorden i den danske kalenderfornemmelse.
Markarbejdet ude bag bilruderne har gået sin rolige gang, færre mennesker, flere maskiner ses impliceret i det end tilfældet er i den meste danske litteratur om bøndernes liv før i tiden. Nu digtes der ikke meget om det, efter at også kunsten er urbaniseret.
Optag nu Roer, Rødder, Kaal
Oc vilde Stammer flytte,
At du kan naa dit visse Maal
Oc føre alt til Nytte.
Din Humle reeb i rette Tjd,
Forglem ey Humle-Kuuler,
Thi Humlen med sig har dend Dyd
At Øllet ey forfuuler.
Og forfulet, råddent øl gad de heller ikke drikke dengang i 1670, hvor præsten i Birkerød, Henrik Gerner, udgav et skrift, et modstykke til de populære vejrbøger eller bonde-praktica. De gav nok anvisninger, men var også fulde af overtro, ikke mindst advarsler mod de ikke mindre end 32 årlige Tycho Brahesdage, hvor man skulle holde lav profil. Hesiodi Dage eller Rimstok, hedder bogen og er en praktisk, poetisk efterskrift til hans oversættelse fra græsk af Hesiods læredigt Værker og Dage. Her korrigerer han Hesiods tilsvarende advarsler mod risikable dage.
RIMSTOK betyder kalender, ifølge den store danske ordbog dannet af 'rím', oldnordisk for tal, beregning, men senere knyttet til det at rime, så en rimstok betegner en samling huskevers. Og Henrik Gerner påmindede med varme, venlige vers sine kære bønder om en fornuftig fordeling af de daglige sysler året rundt, måned for måned.
Septemberafsnittet handler som ovenfor antydet bl.a. om omsorg for drikkevarer, om hvordan mjød og øl skal blandes til melske. Med mjød kan der spares stor udgift til vin. Vi elsker nok fremmed drik, men har nok af egen mad og drikke. Han giver endda en opskrift på 'Sjællands-Vin'. Man får indtryk af, at bønderne ikke var så forkuede og elendige, som historien gerne fortæller. Der er hjort og kramsfugl og fede agerhøns, så "hav en drik mjød rede til sådanne retters lækre knas."
FOR TO ÅR SIDEN ved denne tid stod jeg med nakken bagoverbøjet og betragtede en kalenderfrise over årets tolv måneder, tolv billeder i fresko placeret på de lave hvælvinger i Panteón de los Reyes, kongekapellet i San Isodoro-kirken, få skridt fra den mægtige domkirke i León i Nordvestspanien. Nu var vi i 1100-tallet, hvor folkene i de cirkelrunde kalkmalerier arbejdede på livet løs, med stor lyst og store øjne, hver med det rette redskab til årstidens arbejde. Septembermanden på det ganske velbevarede rustrøde billede plukker den dag i dag drueklaserne fra stokken ned i sin blå kurv til fremstilling af ædlere drik end sjællandsvinen. Året går sin rytmegang i spændte buer her i dødens gravrum, nøje tilset af den kvindelige kustode, der lever sit septemberliv her i køligheden. I Klostergården ligger en kvinde malerisk på knæ og luger græsset mellem fliserne.
Udenfor stod den lette varme under solen, som havde ført os gennem byen fra det gamle pilgrimsherberg, det luksuøse palads San Marcos, en gigantisk parador de turismo.
TILBAGE TIL BIRKERØD kirke, hvor stadig de lænker ses, som Henrik Gerner medtog til minde om sit patriotiske fangenskab: Den unge præst deltog i en agtværdig sammensværgelse for at generobre Kronborg fra svenskerne i 1659. Han blev angivet, tortureret og dømt til døden for sin tavshed.
Få timer før henrettelsen blev han i modsætning til sine fæller benådet og senere løskøbt. En sej herre, stor grammatiker og sprogrøgter og lidt af en digter, til sidst biskop i Viborg.
Han skulle dø på sin egen måde. Han fik en dag i året 1700 under aftenmåltidet et stykke kød galt i halsen, en ikke forudset hændelse i hans Rimstoks gastronomi, som bl.a. skildrer, hvordan man feder gæssene ved at fylde dem med tør havre og vand dertil.
Flæskeskanken kunne nu umuligt fjernes fra hans svælg. Da han forstod, at han da måtte dø af sult, lagde han sig med stoisk ro i sin kiste og omkom en halv snes dage derefter af sult.
Hesiodi Dage eller Rimstok, udgivet af Hans Elle-kilde i 1942, fandt jeg her i september for nogle få kroner i et antikvariat, nr. 849
af 1.000 veludstyrede eksemplarer med Povl Christensens intense træsnit, som var de ætsninger, sprit på huden.
På en af vignetterne til denne måned ses en dreng svajende på en gren i et æbletræ.
Drengene kryber i Ebbeltræet, ned Eblene ryster,
For dem Penge de faar, aff dem, som Eblene lyster.
Sådan er det vi indretter os måned for måned, tro mod kalenderen. Spisende, drikkende, arbejdende for at leve, hvis vi ikke dør af det.
Klaus Rifbjerg skriver i sin Septembersang (1988):
lyset
skråner, frøkapsler smælder, gravitationen
øges, trækker nedad
det meste falder
bump bump
