Læsetid: 3 min.

Snak i alle retninger

22. september 1999

Politikerne i København er dybt uenige om, hvad sagen om Kultur-fabrikken handler om. Mens de snakker uden om hinanden, er tiden ved at løbe ud

Kultur
På Kulturfabrikken på Amager producerer 25 billedkunstnere værker, der rent stilistisk stritter i alle retninger.
På Københavns Rådhus har 11 politikere i Kultur- og Fritidsudvalget bestemt, at Kulturfabrikken, der er et af de få tilbageværende steder i hovedstaden, hvor kunstnere kan leje sig ind billigt, ikke skal have økonomisk støtte det kommende år. De aktuelle forhandlinger om næste års kommunale budget skal nu vise, om den beslutning skal effektueres.
Ikke blot er politikerne
uenige om, hvorvidt Kulturfabrikken overhovedet skal have endnu et økonomisk skulderklap, og om den vil kunne overleve uden støtte - deres udlægninger af sagens faktiske forhold er om muligt endnu mere varierende end kunstværkerne på fabrikken.

Uenige partifæller
Kulturfabrikken har fået kommunal støtte siden dens fødsel i 1992. I alt er det blevet til mellem 20 og 25 mio. kroner.
Socialdemokraterne Mona Heiberg og Karin Storgaard, begge med sæde i Kultur- og Fritidsudvalget, har indtil i år bakket op om økonomisk støtte til Kulturfabrikken, men nu har de ændret opfattelse.
"Det skal være nu, at Kulturfabrikken kan klare sig selv uden tilskud. De har haft tid og muligheder nok," siger Mona Heiberg.
Finn Rudaizky, ligeledes socialdemokratisk medlem af samme udvalg - og med i Kulturfabrikkens bestyrelse - er lodret uenig.
"Om hvilket andet kulturelt område siger man, at det bør være helt selvfinansierende? Det er jo aldeles urealistisk. Mona Heiberg har absolut ingen dokumentation for, at fabrikken kan klare sig uden tilskud," siger han.
Rudaizky håber, at sagen, grundet de mange protester fra kulturlivet, kan blive så stor en belastning for overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), at borgmesteren selv tvinger en ny bevilling igennem.
Det tror SF's Martin Günter ikke på. Han ser det som "helt afgørende for Kulturfabrikkens fremtid, at SF og Enhedslisten kommer med i det endelige budgetforlig."
Günter nævner dog også Det Radikale Venstre som en mulighed i denne sammenhæng.
Hos De Radikale er man imidlertid fokuseret på noget helt andet - Kulturfabrikkens utætte tag.
"Jeg tager ikke stilling til noget som helst, før jeg kender prisen på en tagreparation," siger den radikale Inger Marie Bruun-Vierø, der, ifølge eget udsagn, har foranlediget, at kommunen nu går i gang med at undersøge tagets beskaffenhed.

Tag eller ikke tag
Hverken i Borgerrepræsentationens sekretariat eller hos embedsmændene i Kultur- og Fritidsudvalget har man dog modtaget nogen begæring om at starte en undersøgelse af taget, og før det måtte ske, foretager forvaltningerne sig intet.
Kulturfabrikken foranstaltede selv en undersøgelse af taget sidste år, hvoraf det fremgik, at en reparation ville koste fem mio. kroner.
En lidt anderledes opfattelse har CD's medlem af Kulturudvalget, A. Benhaddou. Han stemte for at stoppe støtten, men er nu klar til at ændre mening. Dog først i det øjeblik, der foreligger en plan for tagreparationen, der ifølge Benhaddou vil "koste omkring 10 mio. kroner."
Denne fokusering på taget fører direkte tilbage til Mona Heiberg (S).
"Taget er overhovedet ikke en del af diskussionen, det må Kulturfabrikken selv klare. Vi taler udelukkende om støtte til indholdet af fabrikken," siger hun.
Mona Heiberg understreger, at Socialdemokratiet under ingen omstændigheder vil tage sagen om Kulturfabrikken op som en del af budgetforhandlingerne. Budgettet skal færdigbehandles den 14. oktober.

Fakta - Kulturfabrikken
Den 3.000 m2 store Kulturfabrik på Sundholmsvej rummede engang Amager Centralvaskeri.
I dag er stedet anderledes beskidt. 25 billedkunstnere har lejet sig ind i hver deres atelier, som de betaler godt 600 kroner for per måned. De har alle en uddannelse fra enten Kunstakademiet eller Designskolen i rygsækken.
Fabrikken er for de fleste af dem arnestedet for det første penselstrøg uden for skolens trygge rammer.
Tyngden i huset er imidlertid den store produktionshal, hvor også udefrakommende kan gøre brug af blandt andet træ- og metalværksted.
I 1997-98 har 41 kulturelle institutioner og 12 private virksomheder gjort brug af faciliteterne. En del teatre bygger kulisser i hallen.
Københavns Kommune. dækker for nærværende 60 procent af Kulturfabrikkens omkostninger - i kroner og øre omkring 2,4 mio. om året.
Kulturfabrikken forfattede selv en større redegørelse sidste år om stedets aktiviteter og økonomi.
Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget, der selv bad om en sådan redegørelse, har ingen respons givet.
Kulturfabrikkens leder, Kresten Thomsen, anslår, at Kulturfabrikken selv kan dække 75 procent af udgifterne om fire år - hvis Fabrikken vel at mærke fortsat får kommunal støtte frem til det tidspunkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her