Læsetid: 5 min.

En snebolds chance i Vesuvs indre

8. september 1999

Den italienske landstræner Dino Zoff vader i luksusproblemer, men advarer sit mandskab mod at tage for let på tingene før aftenens møde med danskerne

Fodbold
NAPOLI - Man kan spille en afgørende fodboldlandskamp grimmere steder i verden end i Napoli. Her på Hotel Jollys 28. etage, byens eneste skyskraber, kan jeg fra mit værelse se over til Vesuv, hvis top er hyllet i en ring af lette skyer, og videre ud over Golfen. Nedenfor ligger middelalderborgen Castel Nuovo, kongeslottet og San Carlo operaen ved havnefronten med færgestationen, hvorfra både sejler til øerne Capri og Ischia ude i Golfen, og jeg kan kigge lige ned på færgestationens bar, som jeg besøgte i går aftes med en cigarrygende dansk kollega. Vi skulle blot have noget at ryge på, og færgekiosken var det eneste sted, der havde åbent, men værten bød os på bøffelmozzarella og et glas hvidvin, som han selv avlede på sin gård oppe på Vesuvs skråning. Blot for at vi skulle føle os velkomne i Napoli, som han sagde, og da kollegaen spurgte, hvad han havde i cigarer, rummede hans sortiment også en pakke med fem havanesere. Sådan blev man aldrig modtaget i kiosken i Knudshoved Færgehavn.

For krøllede hjerner
Den napolitanske gæstfrihed vil være knapt så hjertelig på San Paolo stadion, hvor Italien i aften klokken 20.45 møder Danmark i den EM-kvalifikationskamp, der er mere afgørende for os end for dem. Italien kan vinde puljen og kvalificere sig til slutrunden i Belgien og Holland næste år selv med et 0-1-nederlag - og skulle det mirakel ske, vil Danmark indtage
puljens andenplads foran Schweiz og dermed leve videre med mulighed for at kvalificere sig i et senere slagsmål med de andre puljers toere. At udregne konsekvensen af alle andre resultater kræver mere krøllede hjerner og meget mere spalteplads.
Men italienerne regner ikke med at tabe, og hvorfor skulle de også det. De mønstrer et af verdens stærkeste hold, San Paolos gryde af et stadion er traditionelt en meget entusiastisk hjemmebane, og hidtil har Italien ikke haft nævneværdige problemer i kvalifikationsturneringen. Men netop dette gør landstræner Dino Zoff til et faresignal før mødet med danskerne. "Det har tidligere vist sig at være en italiensk svaghed at tage tingene for let lige før en opgave synes løst, men det må ikke ske nu," sagde Zoff i går. "Vi må gå ud for at vinde og for at give det napolitanske publikum den underholdning, det har krav på."

Napolis deroute
Zoff kommer fra Mantova på Po-sletten, men indledte sin karriere i den bedste italienske række, Serie A, i Napolis målmandstrøje, og hans landskampsdebut fandt også sted på San Paolo i 1968, hvor han indledte den række på 112 landskampe, som fortsat er italiensk landskampsrekord. Og i Napoli er man sultne efter fodbold på højt plan.
Efter storhedstiden med Maradona på holdet og to italienske mesterskaber i 1987 og 1990 er det gået stejl nedad for den traditionsrige klub, Syditaliens fodboldstolthed, der nu på anden sæson spiller i Serie B. Klubbens præsident og hovedaktionær Ferlaino havde æren af at hente Maradona fra Barcelona til Napoli for de vistnok 60 millioner kroner, hvilket dengang blev anset for galmandsværk, men som viste sig at være fremsynet investering. Men samme Ferlaino har ikke kunnet eller villet følge med pengeudviklingen i fodbold og ved at undlade at investere i klassespillere har han også lagt grunden til Napolis deroute. Ferlaino er ikke nogen populær mand her i byen, og folk på gaden mere end antyder, at klubbens indtægter går i hans lomme og ikke til investeringer. En truende fallit for et par år siden blev kun afværget ved at Ferlaino solgte ud af sine mest attraktive spillere. Forsvarsspillerne Ciro Ferrara og Fabio Cannavaro til henholdsvis Juventus og de nyrige opkomlinge fra Parma. Fodboldens enkle spejlbillede af Syditaliens afgivelse af penge og arbejdskraft til det rige Nord.

Cannavaro hjemme igen
For Fabio Cannavaro er tilbagekomsten til Napoli i landsholdstrøjen en national og lokal mediebegivenhed. Sammen med romeren Alessandro Nesta fra Lazio udgør han et af verdens stærkeste midterforsvar og han fik sit internationale gennembrud under sidste års VM i Frankrig.
Cannavaro er født og opvokset i Napoli. Også fodboldmæssigt i den professionelle klubs yngelpleje med en bitjans som bolddreng på San Paolo, hvor han som 11-årig første gang mødte Maradona. Den argentinske myte i Napoli sparkede en bold hen til ham, og han sparkede den tilbage, hvorpå Maradona gav sig til at jonglere med kuglen og vise ham et par tricks. Det var på San Paolo, at Fabio Cannavaro som 18-årig mødte sin nuværende kone, som er datter af ham, der forpagter baren, og det var her at han ved sin første boldberøring i en træningskamp mellem Napolis ynglingehold og førstehold stødte bolden fra Maradona i en kontant og ren glidende tackling, som indbragte ham en reprimande fra sidelinien om at gå lettere til de dyre ben, men en anerkendelse fra Maradona, der opfordrede ham til at blive ved sådan. "Lad dog knægten," skal han have sagt, og det er den slags historier som er salgbare i disse dage, og som viser hvor længe det er siden, at Maradona-æraen i Napoli sluttede. Cannavaro er uddannet bogholder, fordi hans mor Gelsomina insisterede på at han skulle have
noget at falde tilbage på, og han er fortsat med at studere økonomi parallelt med sin fodboldkarriere - siges det - men bogholderen græd, da hans nye klub Parma sendte Napoli ned i Serie B for to år siden.

Zoffs luksusproblemer
Det italienske landsholds problemer er af luksuskarakter. Før Landsholdsudtagelsen ringede Dino Zoff til vidunderbarnet Alessandro del Piero - som netop er begyndt at spille igen efter en langtidsskade - og aftalte med ham, at han ikke skulle spille mod Danmark eller på landsholdet før han var ved fuld styrke, skønt den halve kunne være nok. Og som angriber på bænken har Zoff Fiorentinas - tidligere Parmas - Enrico Chiesa, der scorer hver gang, han får et par minutters spilletid, og sandsynligvis også den meget boldbegavede unge romer Francesco Totti, der til trods for sine himmelhøje kvaliteter ikke passer ind i trænerens 4-4-2 modul. Med verdens dyreste spiller Christian Vieri fra Inter som den ene angriber og Juventus' Pippo Inzaghi som den anden. En urørlig og dødbringende duo.
Martin Jørgensen spillede en pragtkamp for sin klub Udinese forrige søndag og kom på Ugens Hold i sportsavisen La Gazzetta dello Sport, og han er sammen med Peter Schmeichel nok det mest stjernefunklende lige nu på et dansk hold, der på papiret ikke har en snebolds chance i Vesuvs indre for at slå italienerne, men de skal jo spille om det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu