Læsetid: 2 min.

Store dybder

11. september 1999

Birgit Cullberg blev 91 år

Nekrolog
Næsten et århundrede fik Birgit Cullberg danset sig igennem. Født 3. august 1908 indledte hun dog sin voksne karriere med litteraturstudier, men fik derefter fat i den modernistiske dans hos den tyske ekspressionist Kurt
Joos, der i eksil fra Nazi-Tyskland havde skole i England.
Efter anden verdenskrig dannede Cullberg og en anden svensk balletpioner, Ivo Cramér, Svenska Dansteatern og til dette ensemble skabte hun i 1950 den ballet, der vil bevare hendes navn i det internationale repertoire, Strindberg-parafrasen Frøken Julie. Hendes betydning for Det Kongelige Teater blev af den største vigtighed; her opførtes i mange år denne psykologiske gyser om den adelsstolte frøken og den opadstræbende tjener, Jean.
Cullbergs rige evne til at gestalte hele og interessante personer er usædvanlig i ballettens verden, der ofte byder på glitrende simili, og i Frøken Julie fik store danske dansere som Kirsten Simone, Erik Bruhn og Henning Kronstam et værdigt menneskemateriale at arbejde med.
Tidligt i den lyriske enegænger Anna Lærkesens karriere gav Cullberg hende en sjældent kongenial rolle i Månerenen, et poetisk, samisk sidestykke til den klassiske ballets svaneprinsesser eller ildfugle. Cullberg skabte Månerenen direkte til Den kongelige Ballet, der også havde andre af hendes scenedramaer på repertoiret i 50'erne og 60'erne, således Medea (fra 1959) og Fruen fra Havet med musik af Knudåge Riisager (fra 1961). Det vilde kvindesind forstod hun til bunds: Medea skabte hun da hendes skuespillermand Anders Ek første gang brød ud af deres ægteskab, og Den elaka drottningen over Snehvide tolker hendes følelse af at stå uden for det tætte forhold mellem ham og datteren Malin Ek.

Alsidig
Birgit Cullberg levede ikke i en balletverden, der var isoleret fra den store, sociale sammenhæng. Hun deltog med glød i en politisk debat, og formulerede sig fyndigt i skrift. Hendes kompagni, Cullbergballetten, som grundlagdes i 1967, blev i 1984 overtaget af den ene af hendes to danser-sønner, Mats Ek, født i 1945 og for tiden koreograf af et af Det kongelige Teaters mere seriøse tilbud, den lille kærligheds- og livshistorie Græs. Den anden søn, Niklas Ek var i mange år en fascinerende danser i morens kompagni. Igennem tv nåede hendes balletter det store, danseuvante publikum. Hendes sidste værk, skabt til kirkerne men kun sjældent og trevent spillet dér, var Mamma mia, hvor Jesus er et udenomsægteskabeligt barn. Ved 90-årsjubilæet her annoncerede kulturminister Marita Ulvskog, at et stipendium på 100.000 sv. kr. skulle uddeles hvert år, i Birgit Cullbergs navn og mange tusinder hyldede hende i ved en folkefest i Vitabergsparken.
Man kunne ønske sig, at Den Kongelige Ballet i København ville genoptage Birgit Cullbergs klassiker Frøken Julie, som Operan i Stockholm for nylig har danset med succes. Den er en god skole i karakteriseringskunst, som i øjeblikket fatalt savnes i en sump af klicheer og overspil. Og så har den drømmeroller for ballettens største talenter, Thomas Lund og Gudrun Bojesen!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her