Læsetid: 2 min.

SU'en som pisk

1. september 1999

Den ni-halede må tages i brug, hvis ikke de unge af sig selv går hurtigere i gang med at studere, så de kan bidrage til fremtidens forsørgerbyrde

Hurtiglæsning
En gradvis støvsugning af den studerendes tegnebog kan være et af de redskaber, regeringen må tage i brug for at få de unge hurtigere ud i erhvervslivet.
Regeringens økonomiske tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), arbejder med en model i form af et aftrapningssystem, hvor SU'ens størrelse afhænger af den studerendes alder og uddannelsestrin i retningen: Jo højere de to sidstnævnte faktorer, desto lavere SU.
"I stedet for den nuværende model, hvor SU'en slutter brat efter seks år, kunne man forestille sig en glidende udfasning, så folk kunne se en tilskyndelse til at blive færdig," siger Lars Andersen fra AE.
Det er definitivt over de tider, hvor de unge bare kunne tage sig god tid til at finde ud af tingene. Fremtidsudsigterne med alt for mange gamle og for få til at forsørge dem, gør det ifølge AE bydende nødvendigt, at de unge rubber neglene.

Ikke sovse rundt
De Konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Brian Mikkelsen, er enig.
"Det er spild af ressourcer både for samfundet og for den enkelte, at man ligger og sovser rundt i alle mulige ting i stedet for at komme ud og tjene nogle penge og stifte familie. Og der skal man ved hjælp af pisk og gulerod sørge for, at de studerende starter lidt tidligere og bliver hurtigere færdig."
Brian Mikkelsen har endnu ikke med gruppen taget stilling til, om et redskab kunne være at pille ved SU'en, men AE's forslag vil komme med i skuffen af forslag til løsning af problemet.
Christine Antorini, uddannelsesordfører for SF, vil gerne være med til at signalere politisk, at det er en god idé ikke at vente for længe med at komme i gang med studierne.
"Men jeg er ikke sikker på, det gavner samfundsøkonomien på længere sigt at tvinge de unge til et bestemt valg," siger hun.
"Jeg tror, de unge er ret gode til selv at styre, hvornår det er en god idé at gå i gang."
Hun henviser til Holland, der producerer nogle af verdens yngste kandidater, men hvor flere universiteter har været nødt til at lave et introduktionsår, fordi de unge er blevet pisket for hurtigt i gang.

Bedre vejledning
AE har flere redskaber i den 'værktøjskasse', som kan åbnes i tilfælde af, at de danske studerende ikke af sig selv sætter tempoet op.
Studievejledningen skal forbedres, så risikoen for at vælge forkert minimeres. Meritoverførsler skal smidiggøres, så de unge undgår dobbeltuddannelser, hvor de samme kvalifikationer tilegnes i flere omgange.
Rejser og erhvervsarbejde skal så vidt muligt indkorporeres i uddannelserne, så de unge ikke føler sig nødsaget til at foretage sig den slags før studietiden.
Endelig foreslår AE, at regeringen overvejer, om hjemmeserviceordningen er den rigtige investering.
"På sin vis kan man - i hvert fald i de kommende år, hvor ungdomsårgangene falder drastisk - spørge, om det egentlig er hensigtsmæssigt, at regeringen i sin erhvervspolitik bruger ca. 1/2 milliard kroner til en ordning, som decideret letter de unges muligheder for at få ufaglært arbejde?" hedder det i Økonomiske Tendenser '99.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her