Læsetid: 4 min.

'Taberen hedder Gerhard Schröder'

7. september 1999

Grunden til SPD's valgnederlag i søndagens tyske delstatsvalg skal findes hos forbundskansleren, mener iagtagere

BERLIN - Søndagens to del-statsvalg blev som forventet en gyser for de tyske socialdemokrater. Kort efter, at
valglokalerne lukkede kl. 18, stod det klart, at partiet ville miste det absolutte flertal i begge delstater.
Valgresultatet har ikke alene betydning for den politiske ledelse i de lokale parlamenter; det betyder også, at SPD må afgive mindst tre hidtil sikre stemmer i Forbundsrådet, det tyske parlaments andet kammer.
Stemmerne går til CDU, der nu har et blokerende flertal i Forbundsrådet. Men partiformand Wolfgang Schäuble lovede i går at bruge magten konstruktivt:
"Vi vil ikke udnytte vores styrkede position til at føre obstruktionspolitik - vi vil fortsat sætte forbundsregeringen under de bedre alternativers tryk."
Invitationen til bredt samarbejde kan forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) ikke sidde overhørig, når han i den kommende tid skal have vedtaget sin sparepakke på 115 milliarder kr.
Kansleren selv var den første til at erkende søndagens nederlag - og så ellers gå videre til næste punkt på dagsordenen:
"De ser mig ked af det, men det må De ikke forveksle med manglende kampvilje."
Han regner fortsat med, at en bedre balance i de offentlige udgifter vil skabe flere arbejdspladser og skabe mere accept af SPD-politik blandt vælgerne.
"Vi er på rette vej, også selv om vi ikke har formået at forklare det."
Derfor vil finanslovsforslaget også blive fremlagt uændret - valgnederlag eller ej. En korrektion af den førte politik er ikke på tale, slog han fast.

Kohls latter
I går, mandag, var det tid at vurdere valgresultatet.
Kommentarerne begyndte allerede i ARD's og ZDF's fælles morgen-tv, som havde besøg af professor Joachim Raschke, universitetet i Hamborg: "Der er entydigt landspolitiske årsager til valgresultatet," bedømte professoren, der er en af landets førende politiske forskere.
Joachim Raschke sagde, at regeringen, da den trådte til, rent faktisk fordelte sociale goder - skurpenge og børnepenge.
"I anden fase er den begyndt at spare, og det tager vælgerne fortrydeligt op. Vælgerne ser ikke helheden, men ser kun politikken nu," mener han.
Den venstreorienterede avis taz, der står miljøpartiet De Grønne nær, er mere direkte i sin kritik: "Schröder-regeringen er ideologisk og i den daglige politik slået ind på en kurs, der stiller det sædvanlige billede af SPD på hovedet. (...) Budskabet fra disse valg lyder: SPD kan kun aflægge deklarationen om 'social retfærdighed' med undergangens straf."
Avisen Frankfurter Rund-schau, der traditionelt står SPD nær, slog tonen an allerede i første linje af sin leder:
"Taberen hedder Gerhard Schröder. (...) På knap et år har Schröder sat lige så megen troværdighed over styr, som Kohl brugte halvanden dekade på."
Og den tidligere kansler? Helmut Kohl (CDU), der for et år siden mistede magten til Schröder, morede sig synligt over resultatet fra Brandenburg og Saarland: "Så hurtigt som Schröder er ingen blevet afsløret," lo han.

Taberne
Op til valgene forsøgte ministerpræsidenterne Reinhard Klimmt (Saarland) og Manfred Stolpe (Brandenburg) at købe sig til vælgernes gunst ved at lægge afstand til deres partiformand, Gerhard Schröder.
Begge havde de tappert kritiseret kanslerens spareplan. De kaldte hans politik for socialt skæv, når han ville skære i pensionerne og i stedet give erhvervslivet skattelettelser. Og de mente, at Schröder i det mindste kunne genindføre formueskatten som et socialt alibi. Men profileringen af de socialdemokratiske dyder hjalp ikke. Vælgerne var skuffede over SPD, og de troede ikke på, at Klimmt og Stolpe havde kræfterne til at stå op mod Gerhard Schröder. I Brandenburg gik SPD hele 14,8 procentpoint tilbage, partiet er dog med 39,3 procent af stemmerne stadig delstatens største.
Efter valget ærgrede Manfred Stolpe sig over, at han ikke havde fremført sin kritik af Schröders spareplaner endnu hårdere. I de kommende dage skal han forhandle med det konservative CDU og reformkommunisterne, PDS, om en koalition. Endnu vil han ikke pege på en favorit, men siger dog: "Spørgsmålet om social retfærdighed har central betydning for mig."
PDS er villig til et samarbejde, siger partiformand Lothar Bisky. Han peger på, at et flertal af vælgerne stemte socialdemokratisk eller so-cialistisk: "Der er muligheder og chancer for at føre en socialt retfærdig politik," sagde han.
CDU, der under valgkampen var hård i sin kritik af SPD-regeringen, er blevet yderst interesseret i et samarbejde, der forbedrer erhvervslivets forhold.
Saarlands ministerpræsident Reinhard Klimmt mistede i procent mindre end kollegaen fra Brandenburg. Til gengæld tabte han magten. I et tæt løb endte SPD med at få 44,4 procent mod CDU's 45,5 procent. Klimmts eneste håb om redning glippede, da De Grønne sank under spærre-grænsen. Forklaringen på De Grønnes dårlige resultat skal findes hos den relativt ukendt spidskandidat - den gamle ledelse måtte gå efter at være afsløret i butikstyveri og dubiøse bilhandler.
"Det er vores egen skyld," erkendte partiformand Gunda Röstel.

Fakta - Delstatsvalg
Valget i Saarland:
(Tallene i parantes angiver ændring i forhold til valget 1994 i procentpoint)

SPD44,4 pct. (-5,0)
CDU45,5 pct. (+6,9)
De Grønne3,2 pct. (-2,3)
Det liberale parti, FDP, og de højre-radikale Republikanere klarede ikke spærregrænsen.

Valget i Brandenburg:

SPD39,3 pct. (-14,8)
CDU26,5 pct. (+7,8)
PDS23,3 pct. (+4,6)
DVU5,3 pct. (+5,3)
DVU var opstillet for første gang. FDP nåede ikke over spærregrænsen på 5 pct.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her