Læsetid: 2 min.

Tidstavle

22. september 1999

Slaveriet i det 20. århundrede

1899: 22 lande enes i Haag om et sæt spilleregler for væbnede konflikter. I Haag-Krigskonventionen står der bl.a., at civilbefolkningen i besatte lande skal beskyttes. Udkommanderes de til arbejde for besættelsesmagten, er de berettigede til løn.

1914: Første Verdenskrig begynder. IG Farben laver kunstig salpeter. Fabrikken får tilført arbejdskraft fra de besatte områder af Frankrig og Belgien.

1919: Efter fredsslutningen i Versailles får de belgiske og franske arbejdere deres løn.

1939-1945: Anden Verdenskrig. Briterne sætter kvinderne til at arbejde i industrien. Den løsning kan nazisterne af ideologiske årsager ikke bruge - kvindens plads er i hjemmet - i stedet henter nazisterne arbejdskraft i kz-lejre og i de besatte områder.
Jøder, sigøjnere, homoseksuelle, russere, polakker, danskere og mange andre nationaliteter og befolkningsgrupper tvinges til under umenneskelige forhold at arbejde i tysk industri, landbrug, kommuner og SS.

1944-45: De Allierede trænger ind i det tyske område. Offensiven afslører ca. 30.000 store og små kz- og arbejdslejre.

1953: London-aftalen, hvor det bl.a. slås fast, at alle spørgsmål om enkeltpersoners erstatningskrav mod Tyskland først kan afklares, når en egentlig fredsaftale er indgået.

1985: Klaus von Münchhausen, docent ved universitetet i Bremen, er på ferie i Israel. Venner inviterer ham til en fest, hvor 40-året for befrielsen af Auschwitz-lejren bliver fejret. Under festlighederne opdager deltagerne, at der en tysker til stede. Nogle af de tidligere kz-lejerfanger spørger ham, hvornår de får løn for deres arbejde i Tyskland. "Det kan ikke vare længe," mener Klaus von Münchhausen.

1990: Efter Murens fald i 1989 genforenes de to tysklande. Genforeningen betragtes som den endelige afslutning på Anden Verdenskrig.

1996: Forbundsdomstolen i Karlsruhe afgør, at slavearbejderne kan rejse sag mod de firmaer, som de arbejdede for under krigen.

1998: Volkswagen og Siemens opretter fonde, der skal udbetale penge til tidligere, overlevende slavearbejdere. Den senere forbundskansler Gerhard Schröder har i sin egenskab af delstaten Niedersachsens ministerpræsident plads i bestyrelsen, fordi delstaten ejer knap 20 procent af Volkswagen-aktierne. Han lover, at han som tysk kansler vil finde en løsning.

Februar 1999: 12 tyske virksomheder beslutter at oprette en fællesfond til udbetaling af godtgørelser. Fonden skal begynde sit arbejde 1. september - på 60 års dagen for Anden Verdenskrigs begyndelse. Men det mål kan ikke holdes.

Maj 1999: Arbejdsretten i Nürnberg optager en sag om en kvindelig 75-årig ukrainsk slavearbejder, der arbejdede i Diehl-koncernen. "For første gang i tysk retshistorie har en arbejdsret erklæret sig ansvarlig for en sådan sag," siger en talsmand for retten. Diehl anker.

September 1999: Retten i Newark, New Jersey, afviser sagskompleks anlagt mod to tyske virksomheder. Sagerne skal føres i Tyskland. For slavearbejderne er afgørelsen et alvorligt nederlag, fordi sagskomplekset efter tysk ret skal opløses og sagerne føres enkeltvis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu