Læsetid: 2 min.

Tørrede vandmænd

16. september 1999

En grå fremmedhed forstyrrer læsningen af den kinesisk-amerikanske roman 'Venten'

Ny bog
Prolog: Lægen Lin Kong og hans kone Shuyu er i retten for at blive skilt for 18. år i træk. Foran dommeren ombestemmer Shuyu sig for 18. gang, og skilsmissen afblæses.
Dernæst går fortælleren tilbage til første skilsmisseforsøg og udfolder derfra støt og roligt sin historie, år efter år, mens læseren venter med bevidstheden om, at der tidligst vil ske afgørende nyt om 18 år.
Shuyu bor hjemme i landsbyen, Lin Kong på hospitalet i en storby. Deres arrangerede ægteskab er baseret på indsnørede fødder og forplantning, og Lin Kong fristes på sit hospital af sygeplejersken Kammerat Manna Wu.

Mens vi venter
Det er konflikten. Manna Wu er dømt til at blive boende i sit delte værelse på hospitalet, hvis hun ikke finder sig en mand, så hun presser Lin Kong til at søge skilsmisse fra Shuyu, der har brugt hele sit enfoldige liv på at pleje hans familie og hans afgrøder.
Bogens emne er på sin vis mødet mellem tradition og den særligt kinesisk-maoistiske modernitet, inkarneret i skilsmissen, som Lin Kong aldrig kunne have vovet at foreslå i det gamle samfund.
Venten, som er skrevet af den kinesisk-amerikanske forfatter Ha Jin, er en solid oplevelse. Ha Jin er et pseudonym for Xuefei Jin, der er vokset op i Kina, var soldat i Folkehæren fra han var 14, og gik i amerikansk eksil efter optøjerne på Den Himmelske Freds Plads. Nu underviser han på forfatterlinjen på Emory University i Atlanta og må forventes at have styr på sine litterære virkemidler.
Han svinger dog ikke voldsomt med fortællerarmene i romanen, der, som titlen antyder, vandrer afsted i sit eget adstadige tempo, mens vi venter på skilsmissen.

Ude af kontakt
Personerne er helt almindelige kinesiske mennesker, der udlever kulturrevolutionens dilemmaer, og Jins projekt er sympatisk.
Det er figurerne bare ikke. De tvivler, begår dumheder og fortryder, men udvikler sig højst til det værre, uden at det egentlig ødelægger læserens nattesøvn.
Der hviler en mærkelig grå stemning over bogen, som muligvis bare udtrykker den kinesisk-kommunistiske tilstand. Eller måske voksede den bare frem af mine fordomme: Jeg følte mig overraskende ude af kontakt med personer, der til stadighed spiser tørrede vandmænd, silkeormepupper, grisehoveder i skiver, og som råber grådigt på fedt flæsk.

Fra den gamle skole
Hvor den grå stemning end kommer fra, er Venten såmænd en gedigen roman af den gamle skole, en fortælling af den slags, som bogorme tilfredse spiser et stykke af hver dag uden at blive brødflove alt for hurtigt.
Desuden har den nok sin berettigelse som en slags affortryllelse til tilhængere af røde lygter, konkubiner og kineserier.
Nu kan vi blot vente spændt på, om Ha Jin har tilføjet sine almindelige mennesker lidt mere menneskelighed i romanen In the Pond, der er under oversættelse og bliver udgivet til næste år.

*Ha Jin : Venten. 291 s., 328 kr. Lindhardt & Ringhof.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her