Læsetid: 9 min.

Torturcenteret i St. Kongensgade

1. september 1999

(2. SEKTION - Studiestart)
Fra vor helt egen verden
I disse dage forurenes gadebilledet i hovedstaden af store billboards visende en yppig, nedringet blondine med fugtige læber og sløret blik bag lange, sorte øjenvipper. Fra et sted i cyberspace angler hun efter opmærksomhed.
"Information skriver skam også om den stigende interesse for Internettet", står der med diskret sarkasme hen over barmen. Afsenderen er Danmarks seriøse, intellektuelle dagblad.
Man kan forestille sig, at avisens fædre roterer i deres grav over de virkemidler, modstandsbevægelsens gamle organ fra 1945 nu tager i brug.
Det kan heller ikke udelukkes, at avisens ledelse får på puklen af kernelæsere, der mener, man går over stregen. Ligesom det ikke kan afvises, at plakaten bliver kult og efterspurgt købsobjekt blandt unge læsere, sådan som det skete, da Information i februar i år kørte en tilsvarende reklamekampagne på kanten af god tone i det offentlige rum. En ihjelkørt tudse, to unge kvinder i hed omfavnelse og en herre med rejst stemning i bukserne gav hævede øjenbryn og noget at tale om.
Det lille dagblad, der lige siden befrielsen den 5. maj 1945 har gemt sig i Sct. Annæ Passage, mellem St. Kongensgade og Bredgade i København, er i en vis forstand kommet en lang vej siden oprindelsen. Mens det set under en anden synsvinkel ikke har rokket sig en millimeter.
Information er placeret i det dødsensbesværlige og dødsensspændende krydsfelt mellem døgnets kamp om at skaffe sig opmærksomhed for næsten enhver pris og den gamle programerklærings bud om at gå til modstand mod hykleri, forlorenhed og den "smartness", bladets stifter og første chefredaktør Børge Outze tog afstand fra i en af sine første ledere efter befrielsen.
Avisen fungerer i dag på markedets ubønhørlige vilkår i en af dets hårdest konkurrerende brancher. Men avisen fungerer samtidig for at lave kritisk journalistik om netop den grasserende markedsgørelse af enhver side af tilværelsen. Information har brudt med den ligeløn og det medarbejderstyre, der i et par årtier gjorde avisen til et levende eksperiment med solidaritet og demokrati. Men Information skriver fortsat indignerede lederartikler om uligheden mellem mennesker og udhulingen af folks muligheder for medbestemmelse.
Information er et tidens paradoks, et mikrokosmos af modsætningerne og dilemmaerne i den verden, avisen skriver om.
Det er en nyttig udgangsposition, der holder diskussionerne i gang på redaktionen, men vi skulle hilse at sige, at det også er en udfordring, der koster. En enkelt medarbejder ankom til passagen for 44 år siden og har ikke forladt den siden, men ellers er det karakteristisk, at Information slider sine folk op.
"Københavns andet torturcenter" siger en af avisens tidligere chefredaktører, Peter Wivel, andetsteds på denne side.
Mange hundreder er de journalister, som gennem tiden har gjort deres entré på Information, slidt og slæbt i avisens tjeneste, fået deres journalistiske gennembrud og så er vandret udmattede videre til et af de større medier, hvor arbejdsrytmen er mere komfortabel, de journalistiske fordringer oftest mindre og lønnen altid bedre.
I virkeligheden er vi ikke så lidt stolte over således at være talentfabrik for dansk dagspresse, og vi trives ret godt med, at staben til enhver tid udgøres af de, der bliver hængende, fordi opgaven er vigtigere end lønnen, kombineret med de unge, der her får muligheden for at erkende verden, mens de - som det hedder i branchen - "skriver røven ud af bukserne."
Men tag ikke fejl af situationen.
Information er i dag også et moderne, veldrevet bladhus. Med økonomisk overskud på syvende år, et stabilt oplag, en professionel markedsføring - jævnfør blondinen - egen hjemmeside på Internettet, nymalede lokaler og et teknisk produktionssystem, der ikke står tilbage for noget i branchen.
Samtidig udvider vi hele tiden aktiviteterne. Via dattervirksomheden Mediefabrikken udgiver Information bøger og - med premiere i disse dage - SALT, et tidsskrift for kritisk samfundsdebat. Dette parallelt med afholdelsen af offentlige debatmøder, hvor bølgerne går højt om tidens varme emner. Fra den frådende globalisering over NATO's og Danmarks krigsførelse i Kosovo og Lomborg-debatten om miljøets tilstand til diskussionen om forholdet mellem mand og kvinde. Vi vil være dér, hvor det sner. For vores egen skyld og for læsernes.
Men hjertet i det hele er som altid - og som det altid vil være - den daglige kamp for at få avisen på gaden.
Og i den forbindelse alle de kampe, journalisterne udkæmper med dagens syndflod af informationer, med kilderne, med hinanden og sig selv. For at få greb om den postmoderne tidsånd, holde øje med den globale økonomis systemfejl, vogte på truslerne mod klimabalancen, afsløre nye stramninger over for mennesker i nød, og finde ud af, hvad pokker aktørerne på kunstscenen egentlig vil.
Alt mens læserne stedse blander sig. Informations abonnementskartotek er det geometriske sted for Danmarks kværulanter, som Børge Outzes makker, chefredaktør Erik Seidenfaden sagde for meget længe siden.
Man kan diskutere længe - og det gør man - hvad Information er: Torturcenter, ø i fordummelsens mediehav, oase i en hektisk, postmoderne verden. Det kommer ud på et.
"Fandtes Information ikke, måtte det opfindes," sagde engang Ejvind Larsen, manden der kom ind fra gaden for 44 år siden.
Men Information findes. Som aldrig før.

*Det eneste, man som tidligere medarbejder aldrig kan sige, er: "Jeg er færdig med den avis."
Men man kan sagtens sige: "Den er hellig, humorforladt, undertiden helt åndssvag, undertiden befriende klar og næsten morsom, ja, den er faktisk næsten så uforudsigelig fra dag til dag, som da jeg selv skrev i den."
Så jeg siger: "Bliv endelig ved. Og hold på David Rehling. For enhver pris."

Lasse Ellegaard,
Information 1968-78 samt som chefredaktør 1990-94.
I dag journalist ved Jyllands-Posten

*Selv om det snart er - hvornår var det nu det var? - 25 år siden, jeg forlod Information, er det tankevækkende, hvor avisen ligner sig selv:
Broget, nogle gange forvirret, i ny og næ lidt selvhøjtidelig, men med en rosværdig trang til at sige imod. En god avis skal fungere som den slibesten, man hvæsser sine egne meninger på. Præcis som da jeg var der.
Mine holdninger stemte bestemt ikke altid overens med god latin på arbejdspladsen, men det var godt for mig og måske også for bladet. Så, nu er det vist mig, der tager mig selv lidt højtideligt.

Hans V. Bischoff
Information 1967-75
Siden TV-Avisen og DR TV

*På en spadseretur gennem redaktionssekretariatet, Informations puls på tredje, ser man dem straks; mellem computere, printere og andet højteknologisk dagblads-gear ligger der fire-fem par beskidte, lasede og nedtrådte Mao-sko, som hjemligt anlagte personer med hjertet på venstrefløjen køber i Irma sammen med et par flasker god Rioja.
Sutterne opleves bedst om natten, hvor de flyder på linoleumsgulvet som fede blå fisk på en omsonst svømmetur tilbage i tiden - som en fugtig hån mod den industrielle udvikling og hver eneste stikdåse i lokalet.

Oliver Stilling
journalistelev, praktikant på Information
februar 1998 til august 1999

*På Information har jeg lært den for mit arbejdsliv vigtigste journalistiske genre, den analytiske fortælling.
I dansk presse dengang - for 25-30 år siden - fandtes den kun i Informations ledere.
I dag er genren udbredt til de fleste af de skrevne medier, men meget få mestrer den med sikkerhed og elegance som mine lærere og bedste kolleger på Information.

Erik Meier Carlsen,
Information 1971-72 og1974-86. Chefredaktør 1983,
nu journalist på Mandag Morgen

*Der var lange perioder midt i kaos og konflikter, hvor vi følte, at uafhængighed ikke kun var et ord, og hvor vi i et arbejdsliderligt, kampdygtigt næsten-kollektiv oplevede, at Information gennem os gjorde en samfundsmæssig forskel.
Helt ph'sk mærkede vi, at vi selv var historie og måske endda påvirkede den nære historie. Bladets ture var vores ture, og der var flere opture end nedture.
Der blev skabt et livslangt kærlighedsforhold til en tynd avis. Og der blev skabt en tro på, at ideelle ord i en målsætning faktisk kan betyde noget.
Måske opstod der i det hele taget en tro på, at ord kan gøre nytte.

Knud Vilby
Information 1967-79, chefredaktør 1972-76 og 1977-79. Siden forfatter og freelance journalist, formand for Mellemfolkeligt Samvirke og i dag formand for Dansk Forfatterforening

*Honey, de vil have mig til at skrive om hvordan det var at være på Information. På 5-10 linier! De må have spist søm!
Det var en livsstil! Hvordan får du en hel livsstil ned på 5-10 linier? Vi levede derinde. Nu og da boede vi derinde. Vi hængte et stykke A4 på døren til rengøringskvinden med ordene: Vil ikke forstyrres! Vi levede for den avis. Vi børstede tænder derinde!
Hvad fanden bilder de sig ind? 5-10 linier! De ved ikke, hvad de taler om. Det tror fanden. Den livsstil findes ikke mere. Ikke i pressen. Måske i filmbranchen. Blandt computerfreaks. Men ikke i pressen. Det er forbi. Gå ned ad gangene på Information klokken 17. Der er ingen. Det er der heller ikke på Berlingeren og Politiken.
Alligevel bliver aviserne ved med at stige i pris. Jeg fatter det ikke. Gør du, Honey?
De får sikkert også mere i løn for at være der mindre. Går over min forstand.
Hvad med din, Honey? Går det også over din? Hvorfor svarer du ikke, dit mundlamme spektakel?

Morten Sabroe
Information fra 1990-92
forfatter og journalist

*Information har lært mig det meste af, hvad jeg kan - og det er ikke det mindst ringe. Men det holdt hårdt at holde sig vågen i 20 år.

Hanne Dam
Information 1977-99,
nu informationschef i Forbrugerstyrelsen

*Jeg var meget enig i den holdning, der var på Information dengang: Et opgør med en ekstrem fokusering på det materielle og på lønkrav. Det var et forsøg på at vise, at der er andre værdier: At have indflydelse på tilværelsen for eksempel. Det blev praktiseret på Information i form af medbestemmelse.
I dag kunne avisen godt i højere grad holdt fast i det spor. Man vakler mellem en traditionel venstreorienteret holdning, hvor der er fokus på velerhvervede rettigheder, og så den gamle ånd med at sætte fokus på de egentlige værdier.

Karen Jespersen
Information 1978-84,
i dag socialdemokratisk socialminister

*København råder over to torturcentre, det ene ligger på Rigshospitalet, det andet i Store Kongensgade.
På Information hersker jungleloven. Det er alles kamp mod alle. I det private erhvervsliv kalder man det engagement, på Information, der trodser såvel tyngdekraften som markedskræfterne, kalder man det journalistik.
Derfor opfatter læseren Information som nødvendig. Det skriver kun om det, der optager medarbejderne. Det er en avis med bid i, blod på tanden og appetit på livet.
Information tror, den er Danmarks vigtigste avis. Det er også forudsætningen for at blive det.

Peter Wivel
Information 1976-90, chefredaktør 1987-90.
I dag chefredaktør på Berlingske Tidende

*Om hvilke aviser kan man sige, at det er livsvigtigt, at de er der? Ikke mange. Men det gælder for Information, og det gjaldt også dengang i halvtredserne, da jeg var ombord.
Når man skriver i Information, er man på det rigtige hold. Så enkelt er det.

Klaus Rifbjerg
forfatter, på Information 1957-59

*Information var Outze's. Han ejede navnet. 'Spidserne' - avisens lederartikler - tilhørte det umage par o og s. Af respekt signerede jeg aldrig i Weekendavisen s, men schl.
Børge Outze var født med sølvpen i hånden, skrev mundret på stikord. Erik Seidenfaden repræsenterede den hårdt tilkæmpede spontanitet.
Citat af o i Wambergsagen: "Det kommer der af at gøre en lort uret."
s parafraserede Oehlenschläger om os, der forsvarede Tyvens Dagbog: "Underlivets kæmpegang i Nord."
Da o døde, ringede jeg til s i Paris for at få mindeord til Radioavisen, men nej tak til Outze var svaret: "Vi har haft nok med hinanden at gøre."*

Jørgen Schleimann
Information 1965,
siden bl.a. chefredaktør på Weekendavisen, administrerende direktør på TV2 og chefredaktør
for Jyllands-Posten

* Wamberg-sagen i 1950'erne handlede om anklager for videnskabelig fusk mod dyrlæge Kjeld Wamberg, der - trods Outzes forsvar for manden i Information - blev afskediget. 'Tyvens Dagbog' af den franske forfatter Jean Genet handlede bl.a. om homoseksuelle og affødte stærk debat i forbindelse med den danske udgivelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu