Læsetid: 4 min.

Tværvidenskabelig forskning i sindets hemmeligheder

6. september 1999

En reportage fra en stor konference i Canada om kognitionsforskning

Bevidsthed
I weekenden fra den 18-21 august mødtes forskere fra hele verden til den årlige internationale konference om tværvidenskabelige emner indenfor bevidstheds- og kognitionsforskningen. Mødestedet var Simon Fraser University i Vancouver i Canada. 350 deltagere skulle i løbet af fire dage diskutere de nyeste fund inden for en videnskabsgren, hvis centrale arbejdsområde er menneskets evne til at tage beslutninger, bearbejde information, opfatte og kommunikere.

Tværvidenskabelig
På konferencen er der folk fra den amerikanske marine og fra NASA, der er psykologer, lingvister, filosoffer, matematikere og ikke mindst computerforskere. "Et af målene med konferencen er at bringe folk fra forskellige discipliner sammen," siger Martin Hahn, som er leder for årets konference og til daglig underviser på Institute of Philosophy på Simon Fraser Universitetet.
Spørger man Martin Hahn om, hvorfor folk kommer her, svarer han: "Det overordnede mål er at finde ud af, hvordan hjernen, med dens enorme antal af neuroner, laver forbindelser, således at vi kan forstå."
"Menneskets bevidsthed er speciel, og folk har arbejdet med den gennem meget lang tid. Man har tidligere troet, at den havde samme karakter som sjælen, noget separat, men nu hvor alle, eller i det mindste hovedparten mener, at den er i hjernen, er spørgsmålet, hvordan kan det nogensinde blive til tanker? Og det er her, computerne kommer ind i billedet. Hjernen er på en måde som en computer. Den sender signaler frem og tilbage", siger Martin Hahn.
Der er mere end 100 mundtlige indlæg i løbet af de fire dage. Udover disse er der symposier og receptioner med planchefremstillinger. "Vi har inviteret en hovedperson fra hver disciplin og ladet ham arrangere et symposium, dvs. finde et emne og de personer han vil diskutere det med."
"Vi har f.eks. haft Fernando Pereira til at tale om lingvistik (titlen på symposiet var: "Who rules language, Shannon or Chomsky", red.), og vi har haft Joseph Stemberger, der talte om optimalteori indenfor lingvistikken og et andet om det konceptuelle fundament for neurovidenskaben."

Tab og vind
Indenfor socialpsykologien har David Mandel fra University of Hertfordshire og Lee Ross fra Stanford University lavet en interessant undersøgelse om mental accounts. De har ladet et antal forsøgspersoner svare på spørgsmål om det at vinde og tabe. Formålet var at vise, at den rækkefølge hændelser forekommer i, har betydning for det endelige følelsesmæssige resultat. Om man vinder 50 kroner på kasino og senere taber de 50 kroner igen, er ifølge deres teori ikke det samme, som at tabe 50 kr. og bagefter vinde andre 50 kr. Folk finder det signifikant værre at tabe til sidst, og det skyldes ifølge Mandel og Ross's teori, at der er mulighed for, hvad de kalder "undoing" af hændelser. Vinder man efter at have tabt, slettes tabet og folk "har det bedre" efter en sådan dag. Eksperimentet blev udvidet med den mulighed, at man i stedet for at vinde/tabe på kasino kunne henholdsvis tabe og finde penge på gaden. Resultatet var identisk. Var beløbene ens, var rækkefølgen på hændelserne det afgørende.

Krop og sprog
En anden interessant undersøgelse angriber Mark Johnson og George Lakoffs bog Philosophy in the Flesh (1999), der handler om begrebet "embodiment", det vil sige om kroppens rolle for tankevirksomhed. Kritikken kommer fra Tracy Packiam Alloway fra Institut for Psykologi på University of Edinburgh. Hun har sammen med to kolleger lavet en undersøgelse, der viser, at sproget, om ikke determinerer tankevirksomheden, så i hvert fald spiller en afgørende rolle for menneskets måde at tænke på, hvilket står direkte i opposition til Lakoff og Johnsons påstand. Ud fra eksperimenter med computere kunne hun konkludere, at sproget i stedet for at være underlagt tankestrukturer, snarere determinerer tankerne. ligesom Ludwig Wittgenstein fastholdt det i sin filosofi.

Årets pris
Prisen for det mest opsigtsvækkende indlæg gik til Lera Boroditsky fra psykologiinstituttet på Stanford i Californien. Hun lavede en undersøgelse med tosprogede (engelsk/mandarinsk) og engelsktalende personer, og de viste, at de to grupper tænker 'tid' forskelligt.
Det er velkendt at ordet 'tid' udtrykkes med en horisontal og lineær metaforik på engelsk (det samme gælder dansk, f.eks. kommer torsdag før fredag'). På engelsk og dansk bruges horisontal metaforik som 'før' og 'efter', men på mandarinsk bruges vertikal, som 'op' og 'ned'.
Boroditsky viser, at udover at de to grupper tænker forskelligt, så fortsætter de tosprogede med at tænke på deres modersmål, efter at det nye sprog er tillært. De tosprogede svarer hurtigere på tidsspørgsmål efter at være blevet påvirket med vertikale øvelser end med horisontale (det omvendte gælder for dem der har engelsk som modersmål), selv når de udspørges på engelsk.
Boroditsky konkluderede, at sproget spiller en væsentlig rolle for, hvordan mennesket tænker, i hvert fald når det gælder abstrakt tænkning.
Ingen ved hvor kognitionsvidenskaben bevæger sig hen i de kommende år. Man forsøger at være objektiv i udvælgelsen af folk på konferencen, og man holder alle dørene åbne. Det lader derfor til, at kognitionsforskningen fortsat vil kombinere de bløde humanistiske videnskaber med fakta fra læge- og naturvidenskaberne.

*Yderligere information om The Cognitive Science Society og næste års konference fås på
www.umich.edu/~cogsci/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her