Læsetid: 6 min.

Uni er stadig mændenes domæne

10. september 1999

For 114 år siden startede den første kvinde på universitetet. Men selvom kvindelige studerende forlængst har overhalet mændene i antal på mange institutter, er der stadig få kvinder blandt undervisere og forskere

Køn som handicap
Er du trådt over dørtærsklen til en akademisk løbebane iført høje hæle, er der stor sandsynlighed for, at du ikke når så langt, som ham den mørkhårede i denimjakken, du fulgtes med.
Ikke fordi gulvbelægning-en i de hellige haller er specielt fjendtlig indstillet over for feminint fodtøj.
Universiteterne er mændenes sidste bastion. Det lyder måske underligt, hvis man kigger sig omkring til en årsfest, hvor det vrimler med kvinder i festskruddet.
Men på trods af en markant vækst i antallet af kvindelige studerende på gymnasier og universiteter snegler antallet af kvindelige forskere sig langsomt frem.
1. oktober 1998 nåede kvinderne op på at udgøre 50 procent af de studerende på de lange videregående uddannelser, og pigerne har i mange år har udgjort flertallet på gymnasierne.
Der er så at sige en prop i hullet, når kvinderne kommer til de faste videnskabelige stillinger. Så bliver de pludselig langt færre end mændene, viser statistikken.
Selvom antallet af færdiguddannede kvindelige ph.d.-studerende er stigende - fra 16 procent i 1987 til 34,6 procent i 1998 - er det ikke slået igennem på adjunkt- og især lektorniveau.
"I 20 år har universiteterne forsøgt at forbedre kønsskævheden. Men den har ikke rokket sig stort ud af pletten. Der er ikke vilje nok blandt universitets- og fakultetsledelser til at se, at det er et ledelsesmæssigt og videnskabeligt problem. Det er ikke et kvindeproblem. Kvinder kan nemt få job andre steder end i den offentlige forskningsverden. Men videnskaben mister dygtige folk og bredde, fordi kvinder ofte interesserer sig for andre ting end mænd gør," siger docent dr.phil. Kirsten Drotner, Institut for Film og Medievidenskab, Københavns Universitet.

Fem mænd per kvinde
Ingen benægter kønsskævheden på de højere læreanstalter. Det er også svært, for den er veldokumenteret.
I Danmark har kvinder igennem de seneste 20 år udgjort mellem 15-20 procent af det fastansatte videnskabelige personale ved landets fem universiteter i København, Ålborg, Århus, Roskilde og Odense (Syddansk Universitet, red.), viser tal Informa-
tion har samlet og sammenlignet med en undersøgelse foretaget af lektor Hanne Nexø Jensen, Københavns Universitet, i 1997.
Samme undersøgelse viste, at hvert femte af universitetets institutter ikke tæller én eneste kvinde blandt det fastansatte videnskabelige personale.
Men trods anerkendelsen af problemet er uenigheden stor, når det gælder spørgsmålet, om der efter 20 års ørkenlignende vandring på ligestillingsområdet skal tænkes i mere radikale løsninger.
Nogle siger, at der nødvendigvis vil komme flere kvindelige forskere med tiden. Andre mener, det går for langsomt, og at kønsskævheden oven i købet cementeres i disse år, hvor der sker stor udskiftning i det videnskabelige personale.
"Ofte bliver det en kamp på tal og fortolkninger af de forskellige undersøgelser, der foreligger," siger lektor Inge Henningsen, afdeling for teoretisk fysik på Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet Køn i den akademiske organisation. Et eksempel på kontroversen er seniorforsker ved UNI-C, Bertel Ståhles rapport: Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990.
En række kvindelige kønsforskere under forskningsprojektet offentliggjorde kort efter et arbejdspapir, hvor de tog afstand fra Ståhles metode og konklusioner.
Ledelserne på universitet-erne hæfter sig ved den fremgang, der er på visse videnskabelige fagområder. Specielt at der sker en klar stigning i antallet af nyansatte kvinder. Mens de kvindelige kønsforskere og Ligestillingsrådet med henvisning til tallene argumenterer for, at det har meget lille effekt på hele den samlede forskerbestand.

Usynlige barrierer
Kvinder vil bare ikke forske, har forklaringen lydt: Arbejdet er dårligt lønnet i forhold til indsatsen, og kvinder er bare klogere, når de vælger en videnskabelig karriere på universitetet fra.
Men de kvindelige kønsforskere er i de senere år begyndt at undersøge videnskabeligt, hvorfor kvinder ikke søger. Og de peger på, at der ligger strukturelle barrierer i vejen for kvinderne.
Årsagerne til, at man ikke får ændret kønsbalancen, skal findes i den proces, der starter med fordelingen af kroner og øre til de enkelte fagretninger inden for videnskabsområderne, mener kønsforskerne.
"På medicin for eksempel er kirurgi et prestigefyldt forskningsområde. Modsat sundhedsøkonomi og forebyggelse, som typisk er kvindeområder. Det er jo bizart, når man tænker på, hvor meget de to sidstnævnte områder fylder i den politiske debat," siger Anette Borchorst, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og formand for det nu nedlagte Udvalg for Ligestilling i Forskning under Forskningsministeriet.
Udskillelsesprocessen for kvinder fortsætter helt ned til besættelsen af de enkelte stillinger, hvor Bertel Ståhles studier viser, at halvdelen af alle stillinger i 1995-96 på adjunkt-, lektor-, og professorniveau var opslået så snævert, at der kun var én kvalificeret ansøger. Men hvorfor står det så grelt til trods årtiers ligestillingsdebat og trods det faktum, at universiteterne har oprettet ligestillingsudvalg?

Der sker ikke noget
Joan Conrad, prorektor på Københavns Universitet, mener, at ligestillingsarbejdet har prioritet, selvom universitet har valgt ikke at forpligte sig på området i de såkaldte udviklingskontrakter.
Meningen med kontrakterne er, at universiteterne overfor Forskningsministeriet opstiller målsætninger, som de via kontrakten forpligter sig på at nå.
"Det afgørende er, at vi får flere kvalificerede kvindelige ansøgere, og der bliver ansat flere kvinder i de nye stillinger," siger Joan Conrad.
Men de, der har arbejdet konkret med ligestillingsarbejdet på Københavs Universitetet, mener, det er så som så med ledelsens vilje.
Kirsten Drotner, der er eksternt medlem af ligestillingsudvalget på universitetet, siger:
"Vi har udarbejdet et idekatalog over mulige ligestillingstiltag, og det blev skudt ned af stort set alle fakulteter. Rektor Kjeld Mølgård og prorektor Joan Conrad førte
valgkamp blandt andet på en markant kønspolitisk profil."
"Så der er et misforhold mellem deres idealer og virkeligheden. Det sker ikke noget, og det er dybt utilfredsstillende. Det er spild af nyttige videnskabelige ressourcer, at vi ikke får fat i de kvalificerede kvinder på en institution, der i løbet af de næste ti år skal udskifte omkring en tredjedel af alt personale."
Anette Borchorst peger på, at Danmark ikke som de øvrige nordiske lande har formelle institutioner til at sikre ligestillingen.
"Kommunerne har en lov-fæstet pligt til at lave handlingsplaner på ligestillingsområdet. Men på resten af det offentlige område er det bare en beslutning, Folketinget har truffet. I Sverige har de en ombudsmand for ligestilling, som også kan kontrollere og sanktionere," siger Borchorst.
Hun henviser til, at tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (R), da han havde ansvaret for universiteterne, bekendtgjorde, at han ville gribe ind, hvis der ikke skete noget.
"Universiteterne har stået fast på deres ret til selvstyre. Det kan jeg godt forstå. Men jeg kan ikke forstå, at ligestillingspolitik langt hen ad vejen er symbolpolitik, når vi siden 1988 har haft en lov om, at alle offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling," siger Anette Borchorst.
De kvindelige forskere mener, der skal et politisk pres på regeringsniveau til, før der bliver sat skub i kønsfordelingen og sætter liden til den nye forskningsminister Birte Weiss (S). Hun har dog endnu ikke meldt ud, om hun ønsker at prioritere ligestillingsområdet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birte Weiss til denne artikel.

Fakta - Kvinder bedømmes hårdere end mænd
En svensk undersøgelse offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i 1997 har dokumenteret, at de bedømmelsesudvalg, der sluser nye forskere ind fra ph.d.-graden, ikke sorterer ansøg-
ningerne om forsningsmidler efter rent videnskabelige kriterier. En kvinde skulle for eksempel have publiceret 2,6 gange så mange videnskabelige artikler - en meget brugt metode til at vurdere forskningskvalitet - som en mand for at opnå samme score i bedømmelsesudvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her