Analyse
Læsetid: 4 min.

Venstres elektrochok

17. september 1999

De fleste partier dirrer af harme over Venstres medieudspil, der er en blanding af langsigtet tænkning - og taktisk attentatforsøg mod Danmarks Radio

Bedst som medierne dvælede ved Venstres bestræbelser på at vinde midterpartier
og -vælgere som fodfæste for
Anders Fogh Rasmussens statsministerambitioner, har partiet vist, at det stadig er i stand til at sætte ideologisk rav i den.
Med sit nye mediepolitiske oplæg udløste Venstre i onsdags vrede ord, ikke bare fra regeringspartierne, men også fra Kristeligt Folkeparti og TV2's direktion.
"Helt i skoven," fnyser den medieansvarlige kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) til Ritzau og forklarer:
"Der ville ikke blive mange danske billeder tilbage i tv, hvis udspillet blev ført ud i livet."
Kristeligt Folkepartis Tove Videbæk følger op:
"Venstres udspil minder om, at alt andet kommer før kulturen. De kommercielle interesser står øverst på listen."
I forhold til gængs dansk mediepolitik er det da også krasse sager, Venstre byder på:
*TV2 skal privatiseres lige som hovedparten af Danmarks Radios produktions-apparat.
*De otte regionale stationer knyttes til det fremtidige kommercielle TV2 gennem en koncessionsaftale.
*Fremover skal DR koncentrere sig om public service dvs. kultur, sprog, velfærd, offentlig information og uddannelses-tv, mens TV 2 ikke skal forpligtes på public service.
*Af licensmidlerne skal oprettes en milliardpulje, som alle kan byde på til public service-programmer. Puljen skal administreres af et politisk udpeget nævn.
*Mediepolitikken flyttes til Forskningsministeriet - kun public service-forvaltningen bliver i Kulturministeriet.
*Begrænsningerne på tv-reklamer ophæves, således at alle lovlige produkter frit kan reklamere.
*DR's radiomonopol brydes, således at to nye landsdækkende radiokanaler udbydes, den ene "med en stærk nyhedstjeneste".

Over for de vrede reaktioner forsvarer Venstres medieordfører Jens Rohde sig i gårsdagens Information med noget, der ligner et tilbagetog:
"Vi har bare prøvet at kigge i krystalkuglen for at pege på, hvor vi vil være om 15 år, hvis teknikken er med."
Rohde ønsker "nogle sigtelinjer" for mediepolitikken, når digitaliseringen i fremtiden betyder, at pc, telefon, tv og radio smelter sammen til én modtager- og afsenderstation, og brugeren vil kunne vælge frit i "en sø" af forskellige tilbud.
I dette forsøg på at foregribe den teknologiske udvikling er Rohde pudsigt nok på linje med DR's generaldirektør Christian Nissen, der i dette blad har forklaret sin strategi for DR - herunder samlingen i Ørestaden - således:
"I dag kommer tv og radio flydende i kanaler. Fremover vil folk kunne gå ind blandt hundreder af muligheder og vælge netop den slags program, de ønsker - uden at være bundet til kanaler."
Altså: Hvis mediebrugerne på denne måde kan vælge frit, hvad de vil benytte sig af og hvornår, bortfalder et bærende argument for DR's og TV2's nuværende mix af let og tungt. Der vil nemlig ikke længere være nogen brugerloyalitet at opbygge. Brugerne vil i sagens natur være troløse.

To spørgsmål melder sig om en sådan fremtid:
*Hvornår kommer den? Mange tekniske spørgsmål er endnu uafklarede, herunder om kabel eller satellit er den mest hensigtsmæssige transmissionsvej. Under alle omstændigheder vil det store flertal af de nuværende mediebruger-generationer tænkeligt hænge ved den 'gammeldags' tv- og radioudnyttelse - og altså stadig søge udbyttet i de lindt strømmende kanaler fremfor at fiske i den store sø.
*Når - og hvis - Nissens og Rohdes fremtidsvisioner bliver virkelighed, hvilken form skal da den danske nations forsøg på at opretholde en selvstændig elektronikmedie-identitet have? Skal DR prøve at hamle op med de globale giganter? Eller skal vi nøjes med én 'niche-statsstation' til at tage sig af 'det seriøse', forstået som det, som de kommercielle ikke vil røre?

Det sidste spørgsmål - skal DR indskrænkes til en niche? - fører direkte over i det aktuelle politiske spil forud for et nyt medieforlig, som Venstres udspil også er et oplæg til.
Interessant er det, at Venstre på forhånd har opgivet TV2. Om sin tidligere hjertekanal skriver Venstre:
"Set i bakspejlet havde kanalen i økonomisk henseende (men ikke programmæssigt) allerede mistet sit fundament, før sendingerne begyndte."
Derved sigter Venstre til konkurrencen om reklamekronerne fra mangfolden af kommercielle tv-stationer.
Når Venstre vil skære igennem ved at sælge TV2 til højstbydende og fjerne stationens public service forpligtelse, står partiet tilbage med en uanbragt rest: De regionale stationer, der i dag er en del af TV2-imperiet.
Her lyder Venstres bud, at den fremtidige koncessionsaftale for det privatiserede TV2 "skal sikre regionerne en stærk placering, således at de som minimum opretholder den nuværende placering".
Kan det mon hænge sammen? Hvorfor ikke hægte dem over på DR?
Så stak Venstre hellere tungen ind i stikkontakten! Oplægget er i den aktuelle situation frem for alt rettet mod at stække DR, som Venstre har set sig ekstra arrig på, efter at nyhedstjenesten blev samlet under, hvad Venstre opfatter som en socialdemokratisk enhedsstyring. Og efter det lykkedes DR at få statsgaranti til en Ørestadsflytning, uden at Venstre fik sig tiltvunget indrømmelser.
Straffeaktion mod DR ligger i Venstres forslag om at oprette en fjerde - privat - radionyhedskanal. Det begrundes udtrykkeligt med "DR's centralisering af nyhedsformidlingen". Endnu mere attentat er der i forslaget om at føre en del af licensmidlerne over i en milliardpulje bestyret af et politisk nævn, der i fri licitation skal udbyde "dansksproget drama- og debatkultur."
Kom og byd, allesammen: Privat TV2, kommercielle kanaler - og DR forresten da også!
Morsomt nok får det helt licensafhængige DR undsætning fra TV2's konstituerede direktør Peter Parbo, der stærkt vender sig mod tanken om licitation af licensmidlerne:
"Det synes værre end at genindføre Radiorådet. Det bliver politikerstyring af dansk tv."
Forslaget "vil smadre public service kanalerne", supplerer Christian Nissen.
At Venstre vil lave en yderligere politisk styring af public service udbudet kan forekommet ejendommeligt, eftersom både DR og TV2 er underlagt politisk udpegne bestyrelser, hvor Venstre selv er repræsenteret. Hvis det udelukkende var kvaliteten af stationernes programmer, der lå Venstre på sinde, hvorfor prøver partiet så ikke at få de respektive bestyrelser til at stramme kursen?
Forklaringen er som angivet, at det er DR som institution, Venstre nu og her går efter.
Forvent derfor ikke Venstres deltagelse i et medieforlig, medmindre det skærer lunser af det gamle statsmonopol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her