Når sommeren holder ophørsudsalg
Postkort
Afsender: JONAS LAUTROP
Det er fredag aften. Jeg sidder i vindueskarmen med åbent vindue og lytter til en stille summen af stemmer fra gaden; Københavns ungdom er på vej i byen.
I bygningen overfor står de fleste vinduer på vid gab, så den varme sensommerluft kan smyge sig ind i de små hjem. En mand sidder med ryggen til mig og kigger på et stort portrætmaleri. Det er gråtonet og trist. Dårlig kvalitet. En rødhåret kvinde taler til ham, hun er sur.
"NU SKA' DU IK' BARE SIDDE DÉR OG SIGE JA, JA OG NEJ, NEJ, NÅR JEG PRØVER OG FÅ EN SAMTALE I GANG!"
Jeg kan ikke høre, hvad manden siger. Kvinden taler mest.
"PRØV OG HØR HER; JEG KA' PISSEGODT LI' DIG! JEG KA' PISSEGODT LI' OG BO SAMMEN MED DIG. JEG PRØVER BARE OG FORTÆLLE DIG, AT JEG SYNES, VORES SEXLIV IK' ER SÅ FEDT, SOM DET BURDE VÆRE. DET' DET ENESTE, JEG SIGER. JEG KA' PISSEGODT LI' DIG!"
Manden siger noget. Kvinden tager over.
"DU KA' SGU' DA IKKE BARE SIDDE DÉR OG SIGE, AT SÅDAN ER DU BARE. DU MÅ SGU' DA GØRE NOGET VED DET, MAND! JEG GIDER SGU' IKKE BOLLE MED DIG, NÅR DU KOMMER SÅ HURTIGT HVER GANG! DET GIDER JEG ALTSÅ IKKE."
En natsværmer svæver under gadelygten, solen skinner på månen og kvinden fortsætter:
"NEJ, JEG HAR IK' LYST TIL AT FORLADE DIG. JEG KA' PISSEGODT LI' DIG! JEG SYNES, DET' FEDT OG BO SAMMEN MED DIG! HELT ÆRLIGT, MAND ... JEG SIGER BARE, AT DU MÅ GØRE NOGET VED, AT DU KOMMER SÅ HURTIGT."
Tavshed. De slukker lyset i lejligheden og går ned på gaden, som de krydser uden at tage hinanden i hånden.
I en anden lejlighed i samme bygning tændes et rødt luderlys. En mand og en kvinde har sex for åbent tæppe. Hun rider ham. De nyder åbenbart, at andre ser dem bolle. Forestillingen gentager sig hver aften ved ellevetiden, mens stampublikummet af enlige mænd sidder for nedrullede gardiner og kigger ud gennem sprækken og river den af.
Jeg henter en øl fra køleskabet og sætter mig tilbage i vindueskarmen. Luderlyset er blevet slukket; de to mennesker med trang til at blotte sig ser fjernsyn. Nogle fulde drenge går skrigende gennem gaden. København syder af galskab og indestængt lidenskab. Desperadoerne sporer deres heste, pigerne har push-up og i nat er drømmene til salg for et billigt grin; sommeren holder ophørsudsalg.
Jeg tømmer min øl og går i seng. Et par timer senere vågner jeg ved lyden af et skænderi. Den rødhårede og manden er kommet hjem. De er fulde. Kvinden græder.
"Helt ærligt, mand ... jeg ka' pissegodt li' dig ... helt ærligt, mand ... jeg synes bare, det' for meget, du ska' blive så jaloux ... "
Jeg kan stadig ikke høre, hvad manden siger.
"Jamen, for helvede mand ... hvorfor må jeg ik' danse med en, jeg har kendt i syv år ... hvorfor?"
Kvinden fortsætter med at græde.
"Hvorfor er du så jaloux? Jeg synes, du' pisselækker ... du må sgu' da stole på mig, mand! Jeg vil godt være sammen med dig, mand ... ka' du ik' forstå det...?"
Manden siger noget.
"Jeg fatter ik', du ka' være så streng, mand! Du gør mig skide ked af det ... jeg vil aldrig være dig utro ... for helvede, mand ... jeg vil aldrig være dig utro ... ka' du ik' forstå det? Jeg har kendt ham i syv år ... det' bare en ven..."
Kvinden hulker permanent. Ordene forsvinder.
Jeg rejser mig fra sengen og går hen til vinduet. Gaden er øde; den ligner en landingsbane. Eller en affyringsrampe. Jeg lukker vinduet. Jeg gider ikke længere høre på deres privatliv. Det ser ud til, at forholdet er forbi; kærligheden var en løgn.
