Læsetid: 12 min.

Med vidt åbne øjne

24. september 1999

Manuskriptforfatteren Frederic Raphael har skrevet en bog om sit samarbejde med Stanley Kubrick om den nu afdøde instruktørs seneste film, 'Eyes Wide Shut'.
Information har talt med Raphael om Kubrick, filmen og det at være manuskriptforfatter

Der er ikke noget som et dødsfald, der kan få folk til at køre kanonerne i stilling. Ikke mindst når den afdøde er af Stanley Kubricks kaliber.
Kubrick, der døde i maj, kun fire dage efter at have færdiggjort sin seneste film, Eyes Wide Shut, var kendt for at leve et tilbagetrukkent liv på et godt beskyttet landsted i England. Efterhånden som der blev længere og længere mellem den banebrydende instruktørs film - mellem Kubricks forrige film, Full Metal Jacket, og Eyes Wide Shut, gik der tolv år - og beretningerne om og ordene fra den notorisk pressesky instruktørs mund næsten var reduceret til ingenting, tog spekulationerne om hans gøren og laden også til i styrke.
Og under de årlange og hemmeligtholdte optagelser til Eyes Wide Shut, der har ægteparret Nicole Kidman og Tom Cruise i hovedrollerne, føg det med rygter, halve sandheder og hele løgne i alverdens aviser og på Internettet.
Som optakt til filmens verdenspremiere i juli barslede de adskillige amerikanske og engelske magasiner med omfattende artikler om Kubrick skrevet af kendte filmhistorikere eller mennesker, som havde arbejdet sammen med den tilbagetrukne instruktør, der aldrig forlod England og yndede at kommunikere med sine venner over telefonen i lange maratonsamtaler.
Det var en artikel i The New Yorker af manuskriptforfatteren Frederic Raphael, der løb med opmærksomheden og fik Kubricks familie og hans produktionsselskab Warner Bros. op af stolene. Raphael, der i 1994 blev ringet op af Kubrick og hyret til at skrive manuskriptet til Eyes Wide Shut baseret på den østrigske læge og forfatter Arthur Schnitzlers Drømmenovelle, om et ægtepars seksuelle udskejelser, skildrer nemlig et højst problematisk samarbejde med en instruktør - hvis genialitet han dog ikke betvivler - der holdt sine kort så tæt til kroppen, at samarbejdet mindede mere om et skakopgør mellem to konkurrerende hjerner end en fælles proces mod det samme mål.
Tom Cruise, den afdøde instruktørs nye bedste-ven, rystede offentligt på hovedet over artiklen og bogen, mens Kubricks kone fornylig i det engelske filmmagasin Sight & Sound kaldte bogen for 'utroværdig', uden at hun gjorde det helt klart hvorfor.
Information ringede til den midaldrende, amerikanskfødte, engelsk opfostrede Raphael for at tale om Kubrick, Eyes Wide Shut og manuskriptforfatterens egen karriere. Raphael, der deler sin tid mellem London om vinteren og den franske provins om sommeren, ernærer sig primært som romanforfatter, hvor han med inspiration fra Summerset Maughan, også fandt sit ståsted som skrivende, men tager gerne en afstikker til filmens verden, hvilket i 1960'erne bl.a. affødte en Oscar for manuskriptet til John Schlesingers bittert-komiske Darling med Julie Christie i hovedrollen og en Oscar-nominering for manuskriptet til Stanley Donens beslægtede Two for the Road med Albert Finney og Audrey Hepburn.
Sideløbende med roman- og filmkarrieren har Raphael også udøvet kritikkens svære kunst, ligesom han har skrevet flere værker om store engelsksprogede forfattere og lyrikere, bl.a. Lord Byron.
At tale i telefon med Raphael er ikke kedeligt. Han har lune, er imødekommende, velformuleret, taler gerne og meget og lyder mest af alt som en lærd og meget britisk litteraturprofessor, som ved en hel del om film.
Af et andet interview med Raphael fremgik det, at han ikke havde set filmen og heller ikke havde fået tilbuddet fra Warner Bros. Heldigvis havde han aftenen før, jeg ringede ham op, set en fransksproget version af den, og han var derfor også i stand til at tage stilling til det endelige resultat af sine anstrengelser for mesteren.

Klassisk
- Hvad synes du om filmen?
"Jeg synes, at den er en ekstraordinær... den er meget lang, men den føles ikke lang. Når man siger sådan om en film eller enhver form for fortælling, har man allerede, om ikke indrømmet, så annonceret, at den lagde et betragteligt beslag på ens opmærksomhed."
"Stanleys film har ofte været ganske korte, både Det store gangsterkup og Ærens vej var ganske korte, men syntes temmelig lange, fordi de var så intense. Denne film er meget lang, på mange måder er den optaget på en meget klassisk måde. Lyssætningen er usædvanlig, selvom man ikke lægger mærke til det. Når man tænker på det bagefter, forekommer den at have været usædvanligt lys, måske for at give indtrykket af noget, der ikke er helt virkeligt. Jeg synes, at Stanley var meget dygtig til med tekniske hjælpemidler at skabe en følelsesmæssig atmosfære."
"Jeg var overrasket over beskedenheden, hvis jeg kan udtrykke mig sådan, i billedkompositionen og kamerabevægelserne. Men jeg fandt, at det var meget dygtigt gjort af ham, set i lyset af at materialet var mærkeligt. Han optog det ikke på en mærkelig måde. Det er ikke en gotisk film, hvilket jeg meget vel kunne forestille mig andre lave."
- Hvordan havde du det med skuespillet?
"Mit franske er temmelig godt, men det er meget vanskeligt, når skuespillere er eftersynkroniseret, at få et oprigtigt billede, for en del af skuespillet af de franske skuespillere var ikke helt passende. Men for mig ser det ud som om, hun (Nicole Kidman, red.) var meget god. Der var visse scener, i hvilke hun var fremragende. Meget af birolle-spillet syntes jeg var udmærket. Jeg er ikke en ubetinget beundrer af Tom Cruises skuespil, men en af de ting, jeg fandt, var modigt af ham, var at vælge eller acceptere en rolle, som på mange måder er meget passiv og tillader andre mennesker gøre en masse ting, men ikke giver ham mange muligheder for at forandre eller udvikle sig. Og han opgav også den energi, som på en måde er hans store filmiske dyd."

Sex
- Er det den film, du skrev?
"Det er den film, jeg skrev, men der findes ikke noget sådant, forstået således, at enhver manuskriptforfatter ved, at den idé, man har i sit hoved, aldrig vil vise sig oppe på lærredet. Selv når man skriver en roman, så er en idé, man har om en scene, meget svær at formulere med ord, selvom ord er den eneste måde, man kan formulere den på. I forbindelse med film har man en instruktør som mellemmand, og i dette tilfælde en instruktør af en sjælden karat, hvis hele formål er at tage et manuskript eller en version og gøre den til sin egen, som man siger. Alle ved, at det foregår sådan, og det er bestemt, hvad der skete med Eyes Wide Shut, men jeg genkender da store dele af det arbejde, jeg har gjort."
- Som du selv sagde, så lægger filmen sig tæt op ad Schnitzlers historie. Hvad tiltrak dig ved novellen?
"Jeg har altid holdt af Schnitzler, dels på grund af La Ronde, som den blev kaldt, da den blev lavet som film af Max Ophuls, og det er en række beretninger om det erotiske liv i Wien. Schnitzler forekom mig i min ungdom at være en meget sofistikeret forfatter, som vidste en masse om sex. Nu, hvor jeg ikke længere er så ung, synes han at være en forholdsvis sofistikeret forfatter, som også ved en masse om andre ting. Så jeg blev hurtigt tiltrukket af historien, da Kubrick ringede. Jeg blev næsten lettet, fordi jeg var bange for, som jeg nævner i min bog, at Stanley ville have mig til at lave en science fiction-film, hvilket jeg ikke, tror jeg, kunne gøre ligeså godt - selvom jeg er sikker på, at jeg ville have gjort mit bedste."
"Så det var lidt af en lettelse at have at gøre med et ægteskab og ting, som havde en vis personlig klang for mig. Man kan sige, at jeg i mine romaner beskæftiger mig med en masse forskellige forhold og miljøer, men jeg har så sandelig skrevet meget om ægteskaber. Så det gav mening i en slags kontinuitet i forhold til, ikke så meget selve de ting, jeg har lavet, men i stil og indhold."
"Den store chance lå i at forsøge at lave en film for og med Kubrick - i sidste ende tror jeg, at jeg lavede mere arbejde for ham, end jeg gjorde med ham. Specielt med hensyn til dialogen, og i en vis udstrækning de bidder, som er blevet ændret. Dermed være ikke sagt at jeg overhovedet sætter spørgsmålstegn ved hans og skuespillernes ret, men jeg kunne måske godt have ønsket mig, at der var mere, hvordan skal jeg sige det, mere indhold i dialogen, en smule mere skarphed til tider. Men jeg kan ikke rigtig bedømme det, før jeg har set den på engelsk."

Gammeldags
- Flere kritikere har kaldt filmen meget gammeldags - du er selv inde på det - uddateret, for drømmeagtig. Men netop denne drømmeagtige kvalitet, synes jeg, er god for filmen - den passer til historien.
"Den drømmeagtige kvalitet er - hvis vi har ret, hvis jeg læste historien på den rigtige måde - præcis det korrekte svar på en fortællestil, der ikke har nogen... på en lidt spøjs måde har denne historie ikke fast grund under fødderne. Det er næsten en historie om en drøm. Det er den slags, man ville forestille sig, mens man var på rejse med en eller anden og prøvede at regne ud, hvordan de virkelig var, selvom man havde levet sammen med dem i lang tid. Det er en godt underbygget og på papiret ganske erotisk historie - men den er ikke erotisk på den måde, at den er designet til at ophidse læseren. Den er designet til at få læseren til at føle en slags ubehag i forhold til sit eget og andres behov, især kvindelige behov. Jeg synes, at det er håndteret ganske fint i filmen. Jeg tror ikke, at det ikke længere er tilfældet."
"Hvad der er bemærkelsesværdigt ved Stanleys film, er, at muligvis gør den én pinligt berørt, og måske er det ikke en film, som alle har lyst til at se, men den er i hvert fald ikke fjollet, selvom den så let kunne være det."
"Det lyder ikke som en ubetinget ros, men det viser de farer, han stod overfor, og gennem et meget afmålt tempo og ved at nægte at være up-to-date i sin filmiske tilgang, uden blærede special effects, beskriver han, forekommer det mig, den meget statiske og pompøse verden, som mange rige amerikanere faktisk lever i."

Ikke et dårligt liv
- Du har skrevet en bog om dit arbejde Kubricks film, 'Eyes Wide Open'. Hvorfor besluttede du dig for at skrive den bog, var det ikke en smule farligt?
"Jeg synes ikke, at det er specielt modigt at publicere bøger i et samfund, der har ytringsfrihed. Det er temmelig frustrerende at være manuskriptforfatter - selvfølgelig, som Stanley sagde, det er ikke et dårligt liv - og det er helt rigtigt, det er ikke et dårligt liv. Intet liv hvor man er fri er dårligt o.s.v. Ikke desto mindre er der altid en rest af 'hvis bare, og hvad gjorde jeg forkert, og hvad gjorde jeg rigtigt' efter hver film, man klarer godt, især hvis man altid er brudepigen og aldrig bruden - altid igangsætteren og aldrig den endelige skaber."
"Jeg vil ikke bruge ordet hævn, men det var på en måde et forsøg på at bevise for mig selv, at jeg ikke havde brugt al den tid på kun at skære træ for en mestersnedker, som så lavede det til møbler. Jeg ville skrive om, hvordan det var at arbejde sammen med en mand, jeg beundrede meget - der er ikke så mange, man virkelig beundrer."
"Her var to mænd i en moden alder, som forsøgte at lave noget, som de gerne ville have skulle være bedre end bare gangbart, baseret på en mindre klassiker i litteraturen fra et forsvundet europæisk samfund, og jeg var interesseret i at følge udviklingen. Jeg havde lavet, som du kan se i bogen, en række noter, nogen gange ud af frustrationer, som er den sædvanlige måde, hvorpå forfattere skriver noter - vi skriver sjældent i vores notesbøger, 'hvor har det været en dejlig dag.' Vi har en tendens til at skrive, at det har været trættende og frustrerende. Så jeg havde en vis basis af materiale, som efter begivenheden mindede mig om, hvordan det virkelig havde været."
- I et interview fornylig kaldte Kubricks enke, Kristiane Kubrick, din bog for 'upålidelig' - ved du hvad hun hentyder til?
"Jeg ved ikke rigtig, hvad de taler om... åbenbart er en af grundene til, at de kalder mig 'upålidelig', at der var et urinal i deres hus. Om et urinal er et sted, hvor der er en kumme eller bare et sted, hvor man tisser op ad væggen, det ved jeg ikke, og helt ærligt, så ved jeg ikke, hvad de taler om. Jeg er ikke interesseret i de mennesker."

Sandheden
- Dit samarbejde med Stanley Kubrick, som du i din bog både beskriver som et skakspil og en stillingskrig, brugte du også til at forsøge at greje personen og instruktøren Kubrick - synes du, at det lykkedes?
"Jeg tror ikke, at der findes én sandhed om Kubrick. Det er igen en af de ting, som forfattere, romanforfattere, novelleforfattere, filmforfattere er kloge nok til at gøre, når de møder hvemsomhelst. Og sandheden er, at det ikke kræver et særlig stort vid eller originalitet at observere - alle er i en vis udstrækning en gåde, og det fører igen tilbage til Schnitzler. Hvad der er interessant ved denne historie, er, at en mand og kone, der formodentlig deler deres inderste tanker, seksuel intimitet, bor sammen, har børn, de forbliver og bør forblive mystiske for hinanden."
"Så Kubricks mysterium er, hvad der foregår inde i det hoved. Jeg tror, at hans efterladte families klippefaste beslutning om at forvandle ham til en halvgud, hvis ikke det er for mildt et udtryk, er misforstået. Alle er genstand for kritik, og det er helt dumt at antage, at han ikke var en mand som alle andre. Jeg mener ikke, at han som person var i besiddelse af stor intuition omkring andre mennesker - jeg tror ikke, at han interesserede sig så meget for andre mennesker."
"Jeg er sikker på, at hans kone og døtre har varme minder om ham og synes, at min bog er utroværdig, men faktum er, at hvis man ser på filmen selv, så har dens svagheder, som de nu engang er, i en vis udstækning at gøre med en mangel på humor i relationerne mellem personerne. Jeg er ikke sikker på, at smil faldt naturligt for ham. I forhold til andre mennesker forstod han ikke eller praktiserede ikke sympati."
"Han var en mester til at bruge et kamera, og en bemærkelsesværdig og original person på det vis, at han afviste de åbenlyse løsninger og kiggede videre. Og i det respekterede og beundrede jeg ham, som jeg respekterer og beundrer hans film."

Eksperimenter
- Er du romanforfatter eller eller manuskriptforfatter?
"Som du ved, så er romanen ikke længere formatet, i hvilket kritik af samfundet, komedie, tragedie og selv følelsesmæssige og seksuelle udtryk oftest kommer til udtryk. Romanen er stadig noget, jeg kan lide, jeg tror, at det bliver stadigt mere svært at finde på noget nyt. Det er ikke umuligt, og jeg har i min seneste samling af historier, All His Sons, forsøgt at injicere en slags blanding af manuskriptet og den mere almindelige fiktion."
"Jeg har skrevet to lange novellaer, som bruger manuskript-stil det ene øjeblik og almindelig fiktion det andet, så selvom jeg har holdt mit manuskriptskriverliv og mit liv som romanforfatter på parallelle, men adskilte spor i mere end 40 år, så har jeg besluttet, at det kan lade sig gøre, at de mødes. Jeg ved ikke, om det vil fortsætte, men jeg synes, at det kan forfriske den der standard han-sagde-hun-sagde-og-de-gik-ud-på-terrassen-og-det-var-en-dejlig-aften-prosastil og i stedet skabe en slags verbalt billede på siden. Og det vil jeg fortsætte med at arbejde på, selvom jeg som regel aldrig ved, hvad jeg vil arbejde med næste gang. Det er et spørgsmål om, hvor impulsen fører én."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her