Læsetid: 4 min.

Vidunderlig afklaret melankoli

15. september 1999

På sit femte album, 'Det Løse Liv', vender den begavede og raffinerede trio Love Shop tilbage til det jordnære univers, der prægede gruppens første plader i starten af halvfemserne, selvom lyd og produktion er mere sofistikeret end nogensinde

Ny cd
Trioen Love Shops forrige udgivelse, GO! - udsendt 1997 - prægedes af en himmelstræbende sonisk udfarenhed, et tekstligt raffineret, modernistisk kuldslået tekstligt univers og et sangskrivningsniveau langt over det normaldanske. Dette har været med til at gøre GO! til en af 90'ernes centrale dansksprogede udgivelser, og at dømme ud fra den anerkendelse, der allerede er tilfaldet albummet, ser det da heller ikke ud til at være gået hen over hovedet på ret mange af tidens smagsdommere. Og selvom det pladekøbende publikum aldrig har delt anmelderskarens udelte begejstring for denne på dansk jord så særegne trio, bliver den ufortrødent ved med at berige nationalarven med det ene suveræne og originale udspil efter det andet: På finansloven med dem!
I lyset af GO! kan Love Shops seneste udspil, Det Løse Liv - det femte i rækken - godt virke som en form for retræte.
Thi gruppen er ude i ærinder, man syntes at kunne genkende fra den poetiske debut, 1990, og dens hjemstavnsbesyngende efterfølger, DK fra 1992. Dengang kredsede sangskriverparret Jens Unmack og Hilmer Hassig omkring det at være dansk på en subtil og indfølt facon, der gjorde at de lavmælte sange gav resonans længe efter musikken var holdt op med spille.

Provins vs. storby
Et gennemgående tema hos tekstforfatter Unmack i disse år var provinserfaringen overfor storbyvirkeligheden, den berømte 'kom-ind-med-fire-toget' historie, som heldigvis antog nye facetter i Unmacks begavede og velturnerede tekstunivers. Dertil kom en række hyldestsange til København, hvis lige man skal lede længe efter i den nationale sangbog - der var noget både gribende og banalt over denne hovedkulds forelskelse i vor hovedstad, som fik en til at kigge på byen med nye øjne.
Der er godt nok ingen københavnersange på Det Løse Liv, men derimod emmer den af danske stemninger - der kan nu også være noget velsignet europæisk over Love Shop - selvom det måske ikke berøres på samme direkte måde som tilforn. Det er mere noget med stemning og toneleje end konkrete teksthenvisninger og tematisk tæthed.

Strittende tekster
Teksterne stritter nemlig i mange retninger, men Unmack har droppet den depersonaliserede og fremmedgjorte attitude, som gjorde GO! på en gang kuldslået og besættende.
Lydligt forløses Det Løse Liv på et internationalt niveau. Selvom der er skruet ned for det himmelstræbende, kan det ikke skjules at Hilmer Hassig er en af vores mest originale producere, her holder han bare igen fremfor at dynge på, hvilket gør Det Løse Liv mere indtrængende og intens end sin imponerende ambitiøse forgænger.
Et par lydligt højtravende reminiscenser fra GO!-perioden er der dog blevet plads til: Født til action, der handler om sex og forventningen om samme samt den desorienterede I orange, hvor Unmack atter besynger sit favorittransportmiddel: bilen. De er alt andet lige også albummets svageste sange, selvom man kan høre at producer Hassig her har strukket mere ud. Men de gør nu alligevel en glad for at gruppen ikke forsøgte at lave GO! - Volume 2 i denne ombæring.
Thi pladens resterende otte sange bæres igennem af en dybfølt poetisk tone i såvel indhold som udførelse. Det er et roligt rum, der udforskes, selvom det ikke er den rene flinkeskole. Således handler I dit spejl om underkastelse i kærlighedens navn, uden mange forsonende momenter, mens den lyriske Bellavista sol viser sig at være en fortælling om utroskab bag sit poppede og melodiske ydre.
Og det er nok det poppede ved Det Løse Liv, der snyder ved en overfladisk gennemlytning; udtrykket er så rent og roligt at man umiddelbart nemt overhører de mange konflikter og den tvivl og længsel, der driver tekstmaterialet.

Sangbar og slidstærk
Og så er melodierne sangbare, slidstærke og logisk fremaddrivende, traditionelt opbyggede med vers, omkvæd og C-stykker alle de korrekte steder, anbragt på en keyboarddomineret bund - man savner måske nok et større input fra gruppens suveræne mundharpespiller, Henrik Hall, ligesom guitaristen Hassig ikke giver sig selv meget spillerum - hvor hen over Unmacks særegne stemme kan udfolde sig. Det Løse Liv er generelt bedst, hvor den er allermest poppet; således med f.eks. den helt uimodståelige For evigt for altid, med en suveræn korindsats fra Jimmy Jørgensen, den naivt gribende ode til Min Elvis, hvor der vendes tilbage til barneværelsets synsvinkel, for ikke at glemme den vidunderligt afklarede melankoli, der hviler over den afsluttende Birgittelyst.

Konsekvent udfordring
Er Det Løse Liv ikke det store spring fremad, er den et forrygende kompendium af de erfaringer Love Shop har gjort på sine fire foregående albums op gennem halvfemserne - uden at man af den grund fornemmer at trioen står i stampe.
Med sine i alt fem plader er der intet, der kan rokke ved gruppens status som årtiets mest konsekvent udfordrende og til stadighed fascinerende dansksyngende orkester.
Og Det Løse Liv er et helstøbt udspil, berigende og vanedannende, som den bedste popmusik nu engang har for vane.

*Love Shop: Det Løse Liv (Universal)
Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her