Læsetid: 4 min.

Ud i virkeligheden

1. september 1999

Ligesom i filmverdenen skal et dogmekoncept få holdninger på eksamensbordet og virkeligheden ind på universiteterne

(2. SEKTION - Studiestart)
Fire universitetsstuderende mødes i sommerferien for endnu engang at diskutere deres tanker om bæredygtig forskning. Det er tanker, som har været under udvikling siden et fremtidsværksted sidste år gav dem ideen til et 'dogmeprojekt'.
"Der er ikke kun én sandhed og én videnskab, men mange forskellige måder at forstå tingene på. Derfor vil vi gerne have, at enhver forsker skal fortælle om sit eget værdigrundlag, sådan så i hvert fald forskerens egen sandhed ligger på bordet," forklarer Tina Unger, der lige er blevet færdig på Landbohøjskolen.
"I naturvidenskaben kan man lave en masse statistik, sætte to streger under til sidst og sige: Sådan er det. Men sandheden er jo, at man sidder og tolker en hel masse på de der resultater, før der kommer to streger under. Og det er alle mellemregningerne, vi mener skal frem, så man som udenforstående kan vurdere, hvad det egentlig er, forskeren er kommet frem til."
Maria Bruselius læser miljøplanlægning på RUC:
"Vi vil gerne have, at der kommer mere holdning i forskning, at man skal ville noget med det, man gør. At man vil ændre nogle ting i stedet for, som det tit er, bare at give et billede af virkeligheden."

Vindmølle eller fly
Lignende tanker var oppe og vende i 70'erne, hvor projekter blev skrevet i arbejderklassens tjeneste. I dag er det miljøet, der ligger de studerende på sinde:
"Jeg mødte en ph.d.-studerende på DTU, som skrev om en lille mekanisme i en vindmølle. Han ville hellere have skrevet om, hvordan denne dims virker i et fly, for det er mere spændende, sagde han. Men så ville han ikke kunne få job bagefter i Danmark, og så skrev han om vindmøller," siger Maria.
"Jeg blev helt chokeret over, at han ikke havde tænkt over, at det har nogle konsekvenser, det man laver. Han havde ikke selv tænkt på, at det er bedre at hjælpe til at udvikle vindmøller end krigsfly. Og det var en ph.d.-studerende. Det synes jeg sgu er oprørende - man bliver da nødt til at tage stilling til, hvad man bidrager til."
Maria suppleres af Dorthe Ilsøe fra samme uddannelse. Dorthe har skrevet projekt om økologisk landbrug på Bornholm:
"Én grund til, at projektet kom på banen, er, at mange økologiske landmænd ikke syntes, at forskningen bidrog til at udvikle de ting, man har brug for, hvis man skal komme videre. Forskning skal bidrage til noget, der skal være brug for den. Ellers synes vi ikke, den er berettiget."

Mere ærligt
Forudsætningen for bæredygtig forskning er ifølge dogmegruppen en god kontakt til de mennesker, der indgår i ens forskningsprojekt - helst skal de med til eksamen.
"Man kunne møde praktikerens behov meget bedre end i dag, hvor det meste er skrivebordsprojekter - specielt når man går på universitetet. Der har man ingen kontakt med den rigtige verden. Derfor er de løsninger, man finder, tit langt væk fra det, som i virkeligheden er problemet," siger Dorthe.
Maria: "Hvis aktørerne kommer med til eksamen, bliver man tvunget til at forholde sig mere ærligt til de mennesker, man skriver om. Det er tit, man ikke har lyst til at vise sit resultat til dem, man har arbejdet sammen med, fordi man godt er klar over, at det er viklet ind i en masse teoretiske overvejelser, som måske ikke engang er helt rigtige. Det er skide svært, hvis man både skal være teoretisk og også skrive noget, der er rigtigt."
Mette Hansen skriver speciale på Landbohøjskolen:
"Det handler også om at ændre hele måden at tænke uddannelse og forskning på. At lære at tænke kritisk og reflektere over egen position. Hvis man ikke lærer det, mens man studerer, så gør man det heller ikke i forskerkarrieren, og så bliver tingene usynlige: Man refererer til ting, som virker selvindlysende og som man tager for givet. For eksempel at det er godt med økonomisk vækst, fordi 'sådan er det.' Der er ingen reflekteren over, hvorfor det er godt eller ikke godt."
"Det er nok utopisk, at man kan tale hverdagssprog om komplicerede sammenhænge. Men der skal ligge en formidlende funktion i det at være forsker, så man ikke bare refererer til sit eget system, men melder ud, hvis man har været i tvivl om nogle ting, eller man synes, der er et problem i det, man har lavet."
Dogmegruppen talte oprindeligt otte-ti studerendee, der ville færdigudvikle budene, skabe en evalueringsform med et godkendende dogmestempel og holde årlige møder for at videreudvikle. De håber, at flere af de nye studerende tænder på ideen.

FAKTA
De syv bud
*Et dogmeprojekts forfatter afdækker sit eget værdigrundlag i relation til det valgte emne.
*Et dogmeprojekts forfatter overvejer eksplicit, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det pågældende forskningsprojekt kan have.
*Et dogmeprojekt indeholder kritisk og tværfaglig dialog mellem universitets- og lægfolk.
*Et dogmeprojekt indeholder en beskrivelse af arbejdsprocessen og en vurdering af fremtidsmuligheder.
*Et dogmeprojekts resultater skal formidles videre uden for sin egen kreds. Sproget skal være tilgængeligt.
*Et dogmeprojekt evalueres offentligt, hvor de i projektet medvirkende parter inviteres til at opponere.
*Dogmebudene skal have en dynamisk og foranderlig karakter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu