Læsetid: 4 min.

You must remember this...

18. september 1999

Noter om en undervurderet kommunikationsform

Kys
Jeg vil kysses. Gerne voldsomt og lidenskabeligt. Men for alt i verden længeeee.
Ligesom Jean Gabin og Michéle Morgan i Tågernes kaj. Men ak, en kysseriets tristesse synes at have slået lejr i vores seksualitetskultur og efterladt os det lille uforpligtende 'hej-så-længe-snuskebasse-kys'.
Denne tragiske kendsgerning slog mig igen forleden, da jeg overværede virkeligheden på tv. I slutningen af en engelsk krimi opdagede hovedpersonerne endelig det, som seerne havde vidst længe, - at de ville have hinanden. De satte sig ind på førersædet af en bil, vekslede blikke, lænede sig langsomt mod hinanden og trutmundskyssede ind over gearstang og håndbremse.
For fanden!, tænker man - skulle dét være overgivelsens kulminationspunkt?
Det er set mere overbevisende. Husk blot slutscenen i Giuseppe Tornatores film Mine aftener i Paradis, hvor Toto genser en parade af bortcensurerede filmkys fra mellemkrigsårenes klassiske passionsdramaer. Kyssene tænder og funkler for øjnene af ham. Stjernerne bogstavelig talt kaster sig mod hinanden. Trykker kroppene sammen uden hensyn til hverken hygiejne eller pressefolder. Alt er læber mod læber i
en close-up svimlende færd hinsides besindelse og fortrydelsesret. Igen. Og igen. Og igen.

Bare en antydning
Mange vil her indvende, at de gamle dramaers erotiske appeal er lallende banal. Men det er kun den halve sandhed. For datidens biografgængere var kyssene faktisk erotiske, skal man tro overlæge Axel Tofte, der dengang skrev om munden, at den var det vigtigste pirringsområde ved siden af kønsorganerne. Siden da har opfattelsen af, hvad der er erotisk, ændret sig drastisk. Derfor pumper et gensyn med de gamle filmstrimler ikke blodet de rigtige steder hen hos nutidens pirringssamlere. I 90'erne er erotikken rykket ind under tøjet og nedad på kroppen. Uden bristefærdige globebryster, dirrende baller i herresaddel eller mænd, der sprøjter deres maskuline særkende ud i et sitrende cumshot, er det ikke erotisk.
Under disse forhold lider kysset selvsagt et alvorligt tab af erotisk status. Det bliver en kaloriefattig antydning af noget erotisk, fremfor noget erotisk i sig selv.

Undervurderet
Det er naturligvis vanskeligt at fastslå, i hvor høj grad seksualiteten hjemme i privaten er påvirket af mediernes definition af erotik. Eller om dét vi ser på skærmen overhovedet afspejler gennemsnitsdanskernes seksuelle præference. Springer vi kyssene over, og går direkte til genital sex, når vi favner livets eller nattens udvalgte?
Skal man tro nyere vejledningsbøger om kys, er det faktisk tilfældet. Kysset er en sofistikeret, men stærkt undervurderet kommunikationsform. Og mange føler sig kysset for lidt - og for dårligt, fastslås det. I bogen Kys - på livet løs fra 1997 skriver Nick Fisher, at "mange unge bare ser kysset som et lille trinbræt, inden de begynder på rigtig sex". Den indstilling har de fra de voksne, som er dårlige rollemodeller - også på dét område.

Alle slags kys
Men nu skal det være slut. Bøgerne har en urokkelig tro på, at vi alle er 'natural born kissers', der bare skal huskes på, hvordan man holder værktøjet i orden. Prøv for eksempel det farvede kys, hvor man farver munden med vingummi eller et bolche, inden man kysser. Eller det elektriske kys, hvor læberne slår gnister, hvis man iføre sig nylonstrømper og gnidder fødderne henover et syntetisk gulvtæppe. Der er også det kolde kys, hvor man køler tungen ned med en isklump. Endelig er der selvfølgelig det franske kys, hvor tungen skal ind og vende i partnerens mundhule. Kys med smag og kys med lyd, make your choise - for ikke at glemme alle kyssene på andre steder af kroppen. Et kys er aldrig til spilde, og hvem vidste for eksempel:
*At man brænder 3 kalorier af med et godt kys.
*At der overføres 278 bakteriekolonier i et enkelt kys.
*At mænd, der kysser fruen farvel om morgenen statistisk set lever fem år længere end mænd, der ikke gør det.
*At chimpanser kysser lige så meget som mennesker
*At det første filmkys blev leveret i 1896 i filmen The Kiss.
*At John Barrymore kyssede 191 gange i filmen Don Juan fra 1926.
*At det længste filmkys varede 185 sekunder, hvilket svarede til fire procent af filmens samlede spilletid.
Og meget mere...
Orker man hverken at læse bøger, eller kigge på gamle film for at aflure den klassiske teknik, kan man i stedet hente inspiration ved Oscar Wildes gravsted på Père Lachaise i Paris. Her har verdens bøsser indgraveret deres betagelse og respekt. I hundredevis af højrøde læbeaftryk er påkysset hans gravsten. Tynde læber, store munde, åbne, lukkede. Jeg er ikke bøsse, men lysten til at kysse Hr. Wildes eftermæle er uimodståelig, når jeg ser de mange kys, han havde fortjent at få i live. Mens alle andre valfarter til Jim Morrison med deres våde drømme, vil jeg omfavne den kolde granit, kysse Oscar Wildes 'upassende' lidenskab ind i det 21. århundrede og måske herved rehabilitere kyssets erotiske magi. Hvem ved?
I håb om, at andre må følge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her