Læsetid: 4 min.

Zygmunt Bauman: Frygten er den største industri

24. september 1999

Den akademiske superstjerne Zygmunt Bauman talte i går på Københavns Universitet om frygten for fremtiden

Frygtindustrien er den hurtigst voksende industri i den vestlige verden. Der bliver solgt overvågningssystemer, pigtrådshegn og vagtværnsudstyr som aldrig før, på trods af, at den vestlige verden er et sikrere sted at leve end nogensinde før. Langt de fleste indbyggere i den vestlige verden har ingen grund til, at bekymre sig om at få noget at spise eller tag over hovedet. Alligevel er frygten for fremtiden mere markant end nogen sinde før. "Hvorfor?," spurgte den polsk/britiske sociolog Zygmunt Bauman, da han torsdag talte i Københavns Universitets store - og stuvende fulde - sal.
"Menneskene i den vestlige verden har ingen grund til panik. Alligevel har en lang række undersøgelser vist, at vi alle går rundt og er bange for fremtiden. Vi ved ikke hvad der skal ske med os og er usikre på, hvad fremtiden vil bringe," sagde Zygmunt Bauman.
Årsagen til at vi er bange er, at de risici vi udsættes for hver dag ikke længere er synlige.
"Hvor man før i tiden var bange for ikke at få noget at spise, er vi i dag bange for, om den mad, vi har i køleskabet, nu er sund og økologisk ansvarlig. Det er lettere og mere konkret at gøre noget ved sult - nemlig spise - end det er at sørge for at der ikke er genmanipulerede fødevarer i køleskabet."

Ukonkret frygt
I dag er frygten ikke længere konkret, men derimod rettet mod, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Er den mad jeg spiser farlig for mig eller mine børn? Kan jeg beholde mit arbejde, hvis det jeg arbejder med, er billigere at producere i Thailand? Hvad sker der, hvis der bliver atomkrig mellem Pakistan og Indien?
"Frygten er ikke længere konkret, men i højeste grad til stede," sagde Bauman:
"Men vi ved ikke, hvor den kommer fra og er sjældent klar over, hvad det egentligt er, vi går rundt og frygter. Hvis du frygter for at blive sulten, kan du gå ud og skaffe dig noget at spise. Hvis du derimod frygter en økologisk katastrofe, er det meget svært at handle aktivt for, at få afskaffet din frygt."
At så mange mennesker i den vestlige verden går rundt og frygter for en økologisk katastrofe eller en atomkrig forklarer, hvorfor stadigt flere mennesker sikrer sig mod omverdenen, og, at en lang række politikere til stadighed kræver mere politi i gaderne.
"Vi er alle meget usikre på fremtiden. Men har meget svært ved at gøre noget ved det. Derfor kaster vi os alle over den del af vores usikkerhed, vi kan gøre noget ved, nemlig vores kropslige og materielle sikkerhed. Vi er bange for, at globaliseringen skal tage vore arbejdspladser, men kræver mere politi på gaderne. Ikke fordi det løser problemer, men fordi vi så i det mindste gør noget aktivt."
Denne frygt findes der en hel industri der spekulerer i, mener Zygmunt Bauman. Der bygges stadigt flere og sikrere fængsler, indrettes hele byer, hvor alt er indhegnet i pigtråd, og vagtværnsfirmaerne har kronede dage. For at gøre noget ved vores usikkerhed overfor fremtiden, hegner vi os inde. Når politikere i Danmark kræver øget fokus på vold og flere betjente i gaderne, er det ikke fordi, der er brug for flere betjente, men fordi befolkningen, og de selv, er usikker på fremtiden.

Turister og vagabonder
Globaliseringen har en lang række konsekvenser for os alle. Men vi møder den forskelligt. Nogle af os bliver, hvad Bauman kalder turister, der kan surfe rundt og nyde, at verden bliver stadigt mere åben og sikker. Men mange af os bliver globaliseringens vagabonder. Vagabonderne i verden kan ikke følge med i det globale ræs, men bliver fastlåst hvor de er.
Selvom man bor i Midtafrika og aldrig har hørt ordet globalisering, kan der sagtens komme en international benzinproducent og kræve egendomsretten til det sted, hvor ens forfædre er begravet. Ingen går fri af globaliseringen. Hvis man ikke selv flytter sig, bevæger jorden sig under fødderne på en. Man kan ikke melde sig ud af globaliseringen - og det skaber frygt.
Det er disse vagabonder, der både findes i Midtafrika, i Dallas eller i Gudme, der bliver bange for udviklingen og køber abonnement til et lokalt vagtværn.
I stedet for at lukke hinanden ude, skal vi mødes i det offentlige rum. Bauman er fortaler for, at vi skal genskabe den græske Agora. I Agoraen mødes det offentlige og det private, for at drøfte problemer og løsninger på tidens problemer. I Agoraen i det gamle Grækenland var der tid til, at finde ud af, hvad man var bange for, og hvad man skulle gøre ved problemerne. Sådan er det ikke i dag.
"I dag får vælgerne udstukket én manual at vælge imellem. Der er ikke alternative forslag til hvordan verden skal se ud, eller hvilke problemer, den enkelte oplever. Vi skal have tid til at forstå de enorme menneskelige problemer vi står overfor. Det er klart, at det i den sammenhæng ikke nytter noget at lukke sig inde. Vi må ud i gaderne, mødes og tale sammen om tingene i stedet for at købe en vagthund."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu