Analyse
Læsetid: 5 min.

Afsporet debat

25. oktober 1999

Som medforfatter til kontroversiel debatbog har Christine Antorini hidset sine partifæller så meget op, at en helt nødvendig debat i SF risikerer at være død, allerede inden den er begyndt

Kan man ødelægge en debat alene ved at forsøge at sætte den igang? Tjah - det ser sådan ud. Som medforfatter til bogen Borgerlige ord efter revolutionen, der udkom i sidste uge, har SF's tidligere næstformand og nuværende folketingsmedlem Christine Antorini i den grad bragt en stor del af sine partifællers pis i kog.
Bogen rejser de besværlige, men nødvendige spørgsmål: Hvordan skal en moderne venstrefløj, hvis ambition rækker længere end at vedtage lange programerklæringer, som ingen alligevel læser, forholde sig i det moderne samfund?
Hvordan skal man agere, når samfundet er blevet så komplekst, at man ikke længere kan se på den høje hat, hvem der er den onde kapitalist, der skal bekæmpes eller på den knyttede næve, at her er en stakkels arbejder, der skal befries? Eller når globaliseringen gør det absurd kun at kæmpe for frihed, lighed og broderskab i vores eget land?
Men det er ikke de spørgsmål, bogens udgivelse har rejst blandt Antorinis egne partifæller. For hun og hendes medforfattere har givet dem en alt for god undskyldning til ikke at tage bogen alvorligt.

Bogen blæser til frontalangreb på venstrefløjens selvforståelse som progressiv og visionær. Den er præcis det modsatte, mener forfatterne; konservativ, reaktionær og bagstræberisk. Kort sagt alt det, den er sat i verden for at bekæmpe.
Det er nu ikke så meget den kritik, der er faldet SF'erne for brystet - den er de vant til at høre fra den del af partiet, der betegner sig selv som 'fornyere'.
Men når partidemokratiet i afsnittet Ondt i røven beskrives som gammeldags og de lokale tillidsmænd som 'ayatollaher', der kun akkurat er begavede nok til at indse, at de ikke er begavede, gør det ondt på partisoldaterne, der bruger så stor en del af deres fritid på partiets ve og vel. Og dem er der mange af i SF.
Alt for mange, mener bogens forfattere. De er en barriere for demokratiet, de skræmmer velbegavede og visionære mennesker væk fra partierne og stopper dermed enhver fornuftig debat, lyder dommen fra Antorini og Co.
Det er lige skrapt nok for de fleste SF' ere.
De ignorerer Christine Antorinis beroligende ord, om at det skam ikke er en bog om SF, men om hele venstrefløjen. Det kan man i og for sig ikke fortænke dem i al den stund, at den eneste af de fem forfattere, der har fast tilknytning til et parti, er Antorini selv.
Så i stedet for at takke for, at SF har en politiker, der ikke kun administrerer allerede vedtagne holdninger, men også ser det som sin opgave at være med til at udvikle nye ideer, benytter bogens kritikere sig af muligheden for at tage afstand fra den satiriske karakteristik af venstrefløjen og dens opbygning.
"Den opfattelse af partidemokrati, som man finder i bogen, går stik i mod det SF, står for," siger eksempelvis Per Gustavsen, der er medlem af partiets hovedbestyrelse. Han tilhører den del af partiet, der betegnes som 'munkemarxister' eller 'de mest venstreorienterede' alt efter synsvinkel, og det kommer næppe som en overraskelse, at han også i dette tilfælde er en af Antorinis største kritikere. Det er han også i diskussionerne om partiets syn på EU, globaliseringen og fornyelsen af velfærdssamfundet. Men bogens skarpe tone og hårde kritik har også tvunget partiets top til at tage afstand fra bogen.

Partiets formand Holger K. Nielsen har følt behov for at understrege, at bogen på mange måder giver udtryk for "meget det modsatte, af hvad SF står for."
Og i sidste nummer af partiorganet Folkesocialisten skriver partiets ene næstformand Jane Findahl:
"Hvis det, forfatterne beskriver, er noget, der findes i virkeligheden, kan det være fordi, de har været medlem af f.eks. DKPml, gået på en Tvind skole, haft dårlige oplevelser som spejder eller haft en meget streng far."
Og på den konto afvises ikke bare karikaturen men hele bogen som en spøg, og dermed også de diskussioner, som den ihærdigt forsøger at få kickstartet.

Mens Per Gustavsen glæder sig over, at Jane Findahl, der "normalt er meget mere midtersøgende " som han siger, sammen med partiets formand "og andre ledende kammerater" tager så klar afstand fra bogen, ærgrer det naturligt nok den del af partiet, som gerne vil tage fat på den debat som bogen rejser.
For i SF er det kampen om den store midterfløj, det gælder. Christine Antorini og resten af fornyerfløjen ved godt, at de aldrig overbeviser Per Gustavsen og dem, han er enig med. Men de ved også, at skal de have rykket partiet lidt mere i deres retning, skal de have midten med, og at vejen til SF's midte går gennem formanden Holger K. Nielsen.
Nu hvor han så kraftigt har taget afstand fra bogen, er det ikke blot den dogmatiske fløj i partiet, man lægger sig ud med, hvis man tillader sig at mene, at bogen faktisk indeholder nogle pointer. Nej, man lægger sig ud med hele partitoppen og selveste partiets grundlag, og det er ikke noget, man bare sådan gør i SF.
"Bogen er blevet modtaget værre, end jeg havde frygtet. Nu er debatten røget af sporet. Men det er selvforskyldt, for det indledende kapitel er tåbeligt og forfejlet," siger Villy Dyhr, der medlem af hovedbestyrelsen og som er en del af 'fornyerfløjen'.
SF'erne er i øjeblikket igang med at udarbejde et nyt princip- og handlingsprogram, der skal vedtages på partiets landsmøde i foråret 2001. Og selv om bogen ikke kun handler om SF, har Christine Antorini uden tvivl gerne villet påvirke den debat.
"Jeg håber, den (bogen) bliver modtaget konstruktivt og som et indspark i den værdidebat, som jeg faktisk oplever, vi har i SF," sagde hun til Aktuelt, før bogen udkom.
Men udover at give debatten et sådan indspark, har hun givet en del af sine partifæller et spark i mellemgulvet, der har givet dem anledning til at være fornærmede og som har sendt dem tilbage ned i deres skyttegrave.
Det var nok ikke det, der var meningen, og det bliver venstrefløjens manglende svar på en ny tids udfordringer ikke mindre manglende af. Tværtimod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her