Analyse
Læsetid: 5 min.

Andreottis pagt med djævlen

18. oktober 1999

I denne uge falder dommen i sagen mod Italiens tidligere statsminister Giulio Andreotti, der er anklaget for at stå i ledtog med mafiaen

Giulio Andreotti, syv gange Italiens statsminister og landets mægtigste politiske personlighed i efterkrigstiden, er ved retten i Palermo anklaget for at stå i ledtog med den sicilianske mafia. Den 2. marts 1995 indledtes sagen. I denne uge falder dommen. Anklagemyndigheden har krævet 15 års fængsel for den nu 80 årige senator på livstid. Forsvaret frifindelse.
Giulio Andreotti blev fornylig ved retten i Perugia frifundet for anklagen for at have bestilt mafiaen til at myrde journalisten Mino Percorelli, fordi denne - i følge anklagen - var i besiddelse af en for Andreotti stærkt belastende viden. På trods af den alvorlige anklage, var denne sag blot en detalje i det langt mere komplekse billede af Andreottis påståede forbrydelser, som anklagemyndigheden i Palermo har tegnet gennem fire års retsmøder. De to sager er uafhængige af hinanden, men Andreottis tilhørsforhold til mafiaen er central i begge.
Andreotti kræves dømt efter straffelovens paragraf 416, stk 2, efter hvilken tilhørsforhold til en forbryderorganisation af mafia-karakter er strafbar. Han er dermed ikke anklaget for hverken mord eller andre enkeltforbrydelser. Heller ikke for at have samarbejdet med mafiaen ved enkelte lejligheder.
Han er anklaget for at være mafiaens højst placerede politiske samarbejdspartner gennem mere end tyve år.

Anklagemyndighedens påstand er, at Giulio Andreotti aktivt og bevidst har indgået en pagt med mafiaen: Han har beskyttet dens interesser og garanteret dens medlemmer frihed for strafforfølgelse, så langt det stod i hans magt, til gengæld for politisk støtte og udryddelse af hindringer, der kunne bringe hans egen karriere og magt i fare. Giulio Andreotti er mafioso selv, lyder anklagen.
Anklagemyndigheden opererer med en bestemt opfattelse af, hvad mafia-medlemsskab vil sige:
"At være medlem af Cosa Nostra svarer ikke til at være tilknyttet en sportsklub, et politisk parti, en kirke eller en virksomhed. Med hensyn til personligt engagement kræver det langt mere. Det kræver, at man stiller sig selv, sin kompetence, sin profession, sin prestige og sin magt til fuldstændig rådighed med det formål at udføre en række ulovlige handlinger, som ikke er defineret på forhånd: Fusk med en retssag i dag. I morgen redning af en bank, der vasker sorte penge hvide. I overmorgen mord på en modstander.
Og medlemsskab betyder at stille sig til rådighed for altid. De hemmelige forbryderorganisationer tillader ikke udmeldelse. At være medlem er en kontrakt på livstid og omfatter ikke blot forretning eller magt. Optagelsesritualer, møder, regler for absolut lydighed og troskab tjener til at understrege medlemsskabets karakter af "moralsk slaveri": "Ethvert medlem gør klogest i at holde sig for øje, at han har solgt sin sjæl til djævlen." Citatet er fra mafia-eksperten Pino Arlacchis bog Il Processo (1995), som er en slags folkeudgave af det 1.915 sider lange dokument, som anklagemyndigheden valgte at offentliggøre inden processen. Udgivet i bogform under titlen La vera storia d'Italia, (Italiens sande historie). Ikke noget egentligt anklageskrift, men en redegørelse for hovedlinierne i efterforskningen.
Anklagen bygger i meget høj grad på vidneudsagn fra medlemmer af Cosa Nostra, der har valgt at samarbejde med myndighederne. Den mest prominente er Tommaso Buscetta, der som højt placeret mafioso allerede i 1984 valgte at angive sine egne og afsløre mafiaens sande struktur for den senere myrdede undersøgelsesdommer Giovanni Falcone: Ikke en samling familier eller klaner, der arbejder med småkriminalitet uafhængigt af hinanden, men en hierakisk opbygget organisation med både regering og regeringsoverhovede og et netværk af beskyttere blandt højt placerede politikere, dommere og embedsmænd.

Tommaso Buscetta har højesterets dom for, at han er et troværdigt vidne, men det var netop hans og andre mafia-kollaboratørers vidneudsagn i Pecorelli-mordsagen, som dommerne valgte ikke at fæste lid til. Det kan influere på udfaldet af sagen i Palermo, på samme måde som frifindelsen af Andreotti i mordsagen har givet den politiske højrefløj anledning til at bringe statsadvokaternes anvendelse af mafia-vidner i miskredit.
I følge anklagen havde Giulio Andreotti sin første mafia-kontakt i 1968 med det formål at opbygge en politisk magtbase på Sicilien til støtte for sin egen fløj i det kristeligt demokratiske parti.
Giulio Andreottis påståede pagt med djævlen har igennem årene givet stof til hårrejsende historier i medierne. Hver af dem en politisk thriller værd: Hans rolle i Moro-sagen og mordene på generalen Della Chiesa og journalisten Mino Pecorelli. Hans rolle som beskytter af mafiaens bankier, Michele Sindona, på et tidspunkt, hvor denne var efterlyst for bedrageri i en af alle tiders største bankskandaler. Angrende mafiosis vidnesbyrd om hans hemmelige møder på Sicilien med mafiaens topfolk. Det berømteste af disse mødet i 1987 med den nu fængslede boss Toto Riina, der hilste Andreotti med et rituelt kys og modtog ham mere som ligemand og sammensvoren end som statsminister.
Hvad havde de at tale om i dybeste hemmelighed? Og hvad er forklaringen på, at Toto Riina - en bonde fra Corleone, der knapt kan læse - kunne behandle statsministeren med en utålmodig nedladenhed, som var han én, der skyldte ham noget?
I bevisførelsen har anklagemyndigheden lagt vægt på Giulio Andreottis forhold til tre personer, som hævdes at have været hans forbindelsesled til Mafia-ledelsen.
Den ene er den sicilianske politiker Salvo Lima. Han var Andreottis forlængede politiske arm i Palermo. Borgmester i en periode, parlamentsmedlem og europaparlamentariker. Lima skulle sørge for at politikere valgt på Sicilien tilhørte Andreottis fløj i det kristeligt demokratiske parti. Salvo Limas tætte forhold til mafiaen har været veldokumenteret i årevis, og nyt lys blev der kastet over det, da han i 1992 blev myrdet af sine egne. Han kunne ikke længere overholde sine forpligtelser.

Giulio Andreotti benægter ikke sit mangeårige samarbejde med Lima, men afviser ethvert kendskab til hans mafia-tilknytning.
Således som han også benægter ethvert kendskab til fætrene Nino og Ignazio Salvo. Storentreprenører, finansfolk med interesser i alt, ustyrligt rige og med det særlige hverv at være statens skatteopkrævere på Sicilien. Fætrene Salvos mafia-medlemskab er dokumenteret ved dom. Ingen af dem lever mere. I anklagemyndighedens materiale indgår den ene af fætrenes lommebog med Andreottis allerhemmeligste telefonnummer opført under navnet Giulio, og dokumentation for at "Onkel Giulio" har sendt en 0s meget dyr gave til en af Salvo-døtrenes bryllup.
Det er anklagemyndighedens påstand, at det var fætrene Salvo, der fik opstillet og valgt Andreotti-folk - og mafiosi - i Siciliens valgkredse, samtidig med, at de var forbindelsesofficerer mellem Andreotti og mafia-ledelsen.
Andreottis magt i det kristeligt demokratiske parti, og dermed i Italien, blev grundlagt og opretholdt på Sicilien, og det var, hvad Giulio Andreotti politisk vandt ved sin pagt med djævlen.
Mener statsadvokaterne i Palermo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her