Gynther Hansens nye roman fremtræder som en sjusket kladde
Ny bog
Forleden kunne man i P1's Kulturnyt høre en forfatter beklage sig over, at forlagene piller og nusser alt for meget ved folks manuskripter. Hvad der egentlig burde fremstå frisk og ægte, bliver, mente hun, rettet og filet til, hvilket måske resulterer i pæne, gangbare bøger, men samtidig svækker autenticiteten.
At dømme efter Gynther Hansens nye roman er damens bønner forlængst blevet hørt af staben på Samlerens Forlag. Den rene satan fremtræder nemlig som en ufærdig kladde.
Genremæssigt har vi at gøre med en landsbykrimi. I Vrangkær ved Åbenrå har naboerne i nogle dage ikke hørt eller set noget til gamle Terkel Abrahamsen, og da de kigger indenfor, finder de hans ilde tilredte lig. Herefter går kriminalpolitiet i gang med sine undersøgelser og indkredser hurtigt en mistænkelig nabo, hvis forklaringer ikke holder.
Lehfeldt som han hedder, stammer fra Angel og hævder, han var i Waffen SS, og at han i nogle år efter '45 sad i engelsk fangenskab. Men der er meget, der ikke rigtig passer, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at manden i virkeligheden var "en af de hårdeste hunde blandt vagtpersonalet" i kz-lejren Stutthof. Det vidste arme Terkel Abrahamsen, og derfor skulle han lemlæstes og dø.
Spændingen udløst
Lidt mistanke strøs, for spændingens skyld, også ud på diverse personer, bl.a. en nabo, hvis kone har fungeret som landsbyens luder. Men det bliver nok så som så med suspense i en krimi, hvor den skyldige får lov at røbe sig allerede på side 13. Bogen er på 197 sider ...
Vanen tro fortæller Gynther Hansen omstændeligt og kejtet, i en stil, der tilstræber mundtlig autenticitet. Dette har tidligere givet hans bøger atmosfære og ægthed i skildringen af miljøer og mennesker. Men i Den rene satan er hans metode bare blevet langsommelig og pinlig. Han kan bruge en halv side på at få en mand sat ned i en stol, ligesom han kan få hele afsnit til at gå med drævende forhør, som ikke bringer handlingen videre.
Hertil kommer desværre en lang række ubehjælpsomheder. Der er f.eks. slemt rod i brugen af anførselstegn, og der hersker usikkerhed om, hvorvidt personer skal ses inde- eller udefra, som når kriminalinspektør With først føler sig nervøs og lige efter får "et fortænkt udtryk i ansigtet."
I midterafsnittet, hvor kollegaen Lukas er draget ned syd for grænsen for at høre om Lehfeldts barndom og ungdom, rodes to fortællestrukturer sammen. Forfatteren kan simpelt hen ikke finde ud af, om han vil berette i første eller tredje person.
Hvornår foregår det?
Allermest sjusket er dog romanen, hvad tidsforholdene angår.
Et afsnit slår således fast, at vi befinder os "nogle dage efter mordet i Vrangkær," men faktisk ved ingen, hvor længe liget lå før det blev fundet! Tidligt i romanen påstås det at Lehfeldt er født i 1921, men under det afsluttende forhør fastsættes hans fødselsår til 1888! Et sted får vi at vide at manden er omkring de tres, et andet at han er ca. halvfjerds.
Jeg vil gætte på, at Gynther Hansen har skrevet på denne bog i flere omgange og undervejs helt enkelt har glemt, hvornår den skulle udspille sig: i tiden omkring 1950? ca. 1970? ca. 1980? eller den dag i dag? Den sidste mulighed antydes når det først i bogen hedder, at politiet taler i mobiltelefon, men andetsteds oplyses, at tyskerne først lige netop er begyndt at komme sig oven på krigen, samt at mange har fået telefon. En mand er på side 85 lige kommet fra krigsfangenskab, men da Martin, den overordnede kriminalmand, tager en tur til Berlin, ringer han fra et sted bag Muren og agter sig gennem Checkpoint Charlie (eller 'Tjek Point Charley' som Gynther Hansen skriver).
Det er trist at måtte rippe op i den slags 'udvendige' detaljer. Men skal en realistisk roman fungere, må den i læseren kunne skabe en illusion om tidslig og rumlig sammenhæng, og skal en krimi kunne fænge, må grundlaget være gennempløjet.
Gynther Hansen ved helt afgjort en masse om grænselandets konflikter - denne gang får han kun forløst en ubetydelig del deraf. Bogen bør måske, hvis den er ment alvorligt, komme i en andenudgave.
*Gynther Hansen: Den rene satan. Historien om mordet i Damgade. 197 s., 225 kr. Samleren. Udkommer i dag
