Læsetid: 3 min.

Bajere, cigarer og kultur

27. oktober 1999

München er hovedstad for en tysk delstat, som bayrerne hævder er mere selvstændig, 'mere lige' end de andre delstater

Radetzky march 2
MÜNCHEN - Denne by er en Hauptstadt, ingen tvivl om det. Hovedstad for en tysk delstat, som bayrerne stædigt hævder er mere selvstændig, 'mere lige' end de andre delstater. Men også en by med kultur i verdensklasse - fra kunstmuseerne, operaen og philharmonikerne til universitetet og pressen med kvalitetsavisen Süddeutsche Zeitung i spidsen.
Wittelsbach'erne, der regerede fra fra 1180 til 1918, overskyggedes visseligt af Habsburgerne. Deres territorium var betydeligt mindre, og de blev først konger fra 1806 - af Napoleons nåde og på bekostning af Habsburgerne, idet den franske kejser samtidig opløste det tysk-romerske kejserrige. Men prægtige slotte og samlingen af kronjuveler m. m. i Residensens skatkammer (museum) i München vidner om ufattelig rigdom.
Den bayerske regering har også i dag en ret prangende stil, og landdagen bor nok mere stateligt end noget andet tysk delstatsparlament - i Maximilianeum bygningen, der knejser over floden Isar for enden af en af de store boulevarder.
Adolf Hitler (af 'habsburgsk' oprindelse, født i 1889 i en østrigsk by med det skumle navn Braunau) startede sin politiske karriere og revolutionære virksomhed i München. Et lille guideforetagende har specialiseret sig i The Nazi Circuit og viser turister rundt på de steder, hvor nazismen trådte sine barnestøvler. Bl. a. øltemplet Hofbräuhaus. Guiden, en energisk ung kvinde, hvis stil er præget af et langvarigt ophold i USA, forklarer, at øl spillede en vældig stor rolle i nazismens opståen. Bortset fra den almindelige politiske grobund, så var det stensikkert, at en bare nogenlunde dygtig demagog kunne få de bayerske mænd med på hvadsomhelst, når de havde drukket øl sammen i timevis.
Blandt seværdighederne på denne runde er også Hitlers daværende Führerhaus, hvor Tjekkoslovakiets skæbne blev beseglet af Hitler, Mussolini, Chamberlain og Daladier i 1938. En slet vedligeholdt bygning, og der er ingen mindeplade.

Oktoberfest i september
Da jeg engang ville holde efterårsferie i München, valgte jeg september for at undgå Oktoberfesten, ølfestivallen - dette vulgære orgie, der ville oversvømme byen, tænkte jeg.
I min grænseløse uvidenhed vidste jeg ikke, at Oktoberfesten hovedsagelig holdes i september, så jeg havnede midt i den. Den historie har jeg en vis succes med at fortælle hist og her. Men jeg ved altså, hvordan det foregår i de store telte derude på Theresienwiese, tæt pakket med titusinder af mennesker.
Øl serveres kun i hel-literkrus, og det er iøvrigt umuligt at få øje på en ledig plads ved et bord. Hvad vulgariteten angår, mildnes den af en vis uskyldig hengivelse.
Øllet her i byen er verdensberømt og behøver ingen anbefaling, men München er også et godt sted at købe cigarer. Mens jeg forsyner mig i en af de velassorterede cigarbutikker i Kaufingerstrasse, tænker jeg med undren på, at socialdemokraten Gerhard Schröder (ifølge pressen) ryger cigarer til 220 kr. stykket.
Han står i spidsen for det land, der har verdens bedste og billigste cigarer. En stor flot cigar, der er en kansler værdig, kan nemt fås for 20 kr., og den tyske cigar, jeg selv køber til daglig brug - 14 cm lang og temmelig tyk - koster ca. tre kr.

Succesfuld opera
Blandt Münchens fornemste aktiver er musikken. Philharmonikerne spiller i den store, perfekte koncertsal - omtrent som Philharmonien i Berlin - i kulturkomplekset Gasteig, bygget færdig i 1985, et menneskevenligt miljø trods størrelsen. En koncert helliget det 20. århundrede har Nielsens 2. symfoni som hovednummer efter værker af Schreker og Krenek.
Men min største oplevelse er Der Freischütz på Bayerische Staatsoper, dirigeret af Zubin Mehta. En helstøbt, stilsikker produktion og en tordnende succes.
Denne opera af Carl Maria von Weber, der har oplevet en renæssance i de senere år, blev tidligt ophøjet til en slags tysk nationalopera. Den vakte furore ved sin uropførelse i Berlin i juni 1821 - under den fremvoksende tyske nationalisme og frihedsbølge. Men den rummer ikke noget revolutionært budskab, snarere et autoritært.
Derimod er den ærketysk - med brudekrans, jægerkor, skovens dybe mystik, frygten for nederlag, pagten med djævelen. Det oprørske består i, at operaen planter sig på tysk grund, løsriver sig fra den dominerende italienske og franske indflydelse, den wienerske tradition.
Det er de år, da romantikken bryder igennem efter klassicismen, og nationalismen nedbryder det transnationale univers. Det nye tyske rige er på vej, det habsburgske på retur.

*Dette er det andet essay i en serie fra en historisk rejse til det habsburgske rige. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu