Læsetid: 3 min.

I den beg-sorte gryde

8. oktober 1999

Techno-tunge Nine Inch Nails splittet mellem håb og desperation

Ny cd
Den vildskab, som traditionel rock har haft patent på i snart et halvt århundrede, er i 90'erne i stigende grad blevet overtaget af de tunge genrer inden for den elektroniske musik. Det amerikanske en-mands band Nine Inch Nails er med sine hårde riffs og metalliske klangflader på det område en af frontløberne. Bandet er synonym med musikeren, sangskriveren, programmøren og produceren Trent Reznor, der efter fem års pladepause er tilbage med dobbeltalbummet The Fragile.
Styrken hos Nine Inch Nails ligger ikke så meget i det musikalsk nyskabende, men i Reznors åbenlyse talent for at skrive ørehængere, som henter inspiration fra rockens overdrev: heavy metal, punk og thrash. Proppet og vredet ind i samplere og andet elektronisk gear har Reznors industrielle musik en langt større kapacitet end åndsfællerne i Marilyn Manson og Ministry.
Men lytteren skal være godt rustet for at kunne følge Nine Inch Nails hårdtpumpede, sorte univers helt til mål, da der på den nye plade er hele 23 skæringer. Det er derfor ikke skudt helt ved siden af at mene, at var sangmaterialet kogt ned til en enkelt cd, ville Fragile være den plade, der effektivt kunne afslutte århundredet og pege frem mod det nye.
Sortsynet er stadig altdominerende: "Lick around divine debris, taste the wealth of hate in me," hyler Reznor i det frontale indledningsnummer Somewhat Damaged. Det bygges omhyggeligt op til en voldsom sang om svigt, der i Nine Inch Nails verden kan svinge fra kærestesorger til samfundskatastrofer.

Splittet sind
Det negative livssyn parret med den rasende musik er en indbygget del af den hårdeste techno-rock, og man kan godt få den anelse, at Nine Inch Nails spiller på lytterens forventning til genren. Men efter at leden konstant er blevet gentaget på den i alt 1 time og 43 minutter lange dobbelt-cd, står det klart, at Reznor ikke stiller sig tilfreds med psykens fortrængningsmekanismer, men kræver øjeblikkelig forløsning i aggressiv industrial.
Alligevel findes forsonende elementer: "She shines, in a world full of uglyness, she matters, when everything is meaningless," erkender Reznor i titelnummeret og fremlægger trods alt en konstruktiv løsning på rædslerne: "I'll build a wall and we can keep them on the other side."
Samtidig indeholder pladen en håndfuld instrumentale mellemspil, der veksler mellem dirrende desperation og håbefulde drømme: The Frail, et lille akustisk klaverstykke à la Erik Satie, og det næsten Cure-inspirerede
Just Like You Imagined med Adrian Belew på guitar og David Bowies pianist Mike Garson på tangenter.
Resignationen vender naturligvis hurtigt tilbage, men alligevel bliver der plads til en søgen efter harmoni på de afdæmpede "La Mer" og "The Great Below", der runder første cd af.
Cd 2 indledes med en stille opvågen i The Way Out Is Through, men løgnen, bedraget og hadet indfinder sig hurtigt, da fanden igen er løs på "Into The Void": "Tried to save myself but myself keep slipping away."

Musikalsk vidunderbarn
Temaerne fra den første skive bliver endevendt igen og Nine Inch Nails selvdestruktion begynder at nærme sig selvsving. Tekstuniverset begrænser pladens alsidighed, men kan man se bort fra Reznors i længden lidt for endimensionelle frustrationer, finder man til gengæld mange musikalske påfund, der understreger, at Nine Inch Nail ikke bruger teknikken til rent lir, men stramt opbyggede melodistykker. På "Starfuckers, Inc." indlemmes Reznors stemme i trommemaskinen, mens "Complication" er frenetisk techno-rock på syre.
En godt samplet rytme findes på "The Big Come Down", hvor Reznor forsøger at årsagsbestemme negativiteten: "It feels like it
keeps coming from the inside."
Tilbage er kun afslutningsnummeret "Ripe" (With Decay) og Reznors afskedssalut, der i en tvetydig forløsning underbygger hans splittede personlighed: "After all I've died, after all I've tried, you are still inside." Er det håb eller smerte, der er tilbage? Intet er oplagt, intet er sikkert. Hos Nine Inch Nail skrider alle grundlag i en brandvarm gryde af smerte, håb og endnu mere smerte, kokkereret af et musikalsk vidunderbarn, der kæmper for at det hele ikke skal koge over.

*Nine Inch Nails: The Fragile. Produceret af Trent Reznor og Alan Moulder. Universal Music

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her