Læsetid: 2 min.

Big-band-klang i Diamanten

14. oktober 1999

Radioens Big Band indviede Diamanten som spillested for jazzmusik

Koncert
Meget var nyt, da Radioens Big Band, efter et par smugpremierer, i tirsdags tog hul på orkestrets 35. sæson. Der var nye ansigter på podiet; et repertoire, der både så tilbage og frem; et nyt koncertlokale; og bag kulisserne en ny, treårig aftale med orkestrets chefdirigent, Jim McNeely, og en forlænget aftale med Statens Musikråd, der sikrer orkestrets drift til og med 2003.
Vigtigst blandt orkestrets nye musikere er trommeslageren Søren Frost, der tidligere lejlighedsvis har afløst Jonas Johansen med held og nu overtager hans plads permanent, ikke nogen helt let opgave, men én Frost allerede har gode forudsætninger for at løse. To nye folk i trompet- og basungrupperne er foreløbig primært ensemblemusikere.
En utilsigtet fornyelse i tirsdags var derimod Hans Ulriks overtagelse af Tomas Francks tenorpost, som følge af at Franck har beskadiget sin skulder. Et par udmærkede soloer viste Ulrik som højst kvalificeret afløser.

Efterårsmusik
Jim McNeely, som er en diskret, men myndig leder af orkestret, er også ansvarlig for dets repertoire. Som komponist bidrog han bl.a. med et nyskrevet, årstids-aktuelt stykke, October Surprise, en fin, lyrisk skitse a la Gil Evans med dækkende soloer af Nicolai Schultz (altfløjte) og Thomas Fryland (trompet).
En stor del af programmet var i øvrigt præget af lejligheden, med kompositioner/arrangementer af tre af orkestrets tidligere ledere, Ray Pitts, Thad Jones og Ole Kock Hansen. Bortset fra det nævnte af McNeely var det dog nye bidrag fra Per Ekdahl og Vincent Nilsson, der gjorde særligt indtryk: henholdsvis Dimma, som for et par år siden tog førsteprisen i Thad Jones-konkurrencen, og som allerede er en moderne klassiker på linien fra Ralph Burns' Early Autumn - og den treleddede Two Tunes and a Blues.
I overledningen mellem første og anden tune spillede Thomas Ovesen en uakkompagneret bassolo, som for mig var koncertens smukkeste solobidrag, et øjeblik af betagende klangfylde og - fantasi, befordret af salens akustik og ideel forstærkning.

Stor ekspertise
Der er lagt stor akustisk ekspertise i Diamantens ny koncertsal, som med mobile paneler kan indstilles til forskellige musikalske opgaver. Ved første overhøring forekom Dronningesalen mig at være et godt lokale for Radioens Big Band, ikke for tørt, ikke for resonerende.
I forhold til Radiohusets Koncertsal, som ikke er akustisk egnet til big band-musik, og Copenhagen JazzHouse, som har for lidt plads, forstår man valget af Det kgl. Biblioteks koncertsal.
I jazzhuset er der, apropos, 250 pladser, i Dronningesalen det dobbelte, hvoraf ca. 360 var besat i tirsdags. Og i hvert fald for denne tilhører var det et stort fremskridt, at man for en gangs skyld kunne nyde orkestrets musik i røgfrihed.

*Radioens Big Band ledet af Jay McNeely i Dronningesalen, Den sorte Diamant, tirsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her