Læsetid: 7 min.

Blodigt opgør om østjysk avismaked

23. oktober 1999

'Enten får vi succes eller også gør Århus Stiftstidende. Der er ikke plads til os begge i Århus,' siger markedsdirektør på Jyllands-Posten om landets mest blodige aviskrig, der har tvunget Århus Stiftstidende i knæ

På Århus Stiftstidende hersker en lettet stemning efter Morgenavisen Jyllands-Posten i sidste måned måtte stikke piben ind.
Flere års opslidende og kostbar aviskrig har godt nok fået Stiftens annoncører til at skifte til Jyllands-Posten, og millionerne til at forsvinde ud i Århus-bugten.
Samtidig har Stiften tabt omkring 20.000 af sit daglige oplag efter sidste års fusion med Randers Amtsavis.
Men midt i elendigheden er der lettelse over, at konkurrenten trods alt må stoppe op og sunde sig. Jyllands-Posten kom ud af årets første fem måneder med et underskud på over 30 millioner kroner og er nu ved at skille sig af med 150 medarbejdere.
"Som kolleger er vi ærgerlige over, at der forsvinder journalistiske arbejdspladser i Århus-området, men personligt er jeg meget lettet over, at Jyllands-Posten åbenbart ikke er i stand til at blive ved med at føre krig mod Århus Stiftstidende på billige annoncer og abonnementer til noget nær foræringspris," siger Bjarne Jensen tillidsmand for journalisterne på Århus Stiftstidende.
Kort før nytår var det Århus Stiftstidende, der sagde farvel til 120 medarbejdere.

Hjælp fra Berlingeren
Jyllands-Posten har altid haft hovedsæde i Århus, men først i midten af 1990'erne gik bladhuset målrettet ind i kampen om byens læsere og annoncører.
"Østjylland er sammen med HT-området yderst interessant for os, fordi der er mange mennesker og stor økonomisk aktivitet," siger markedsdirektør Svenn Dam fra Jyllands-Posten.
Den aggressive fremfærd fra opkomlingen i Viby J. ramte Århus Stiftstidende så hårdt, at avisens ledelse i 1997 bad Det Berlingske Officin om hjælp.
"Vi var oppe imod en så stor modstander, at vi var nødt til at finde en alliancepartner," siger Ulrik Merrild, der er administrerende direktør for Århus Stiftstidende.
Berlingske overtog 35 procent af Stiftens aktier ved at skyde Randers Amtsavis ind i selskabet til en fælles fusionsavis. Og samtidig fik Århus Stiftstidende styrket sin økonomi med salget af sit trykkeri til Det Berlingske Officin.
For det københavnske bladhuse var opkøbet i Århus et modsvar på Jyllands-Postens offensiv i København.
Nu skulle Jyllands-Posten have modstand på egen hjemmebane.
"Jyllands-Posten vil svare igen," lød det dengang fra avisens topchef, Jørgen Ejbøl, der indtil det sidste havde bejlet til et samarbejde med Århus Stiftstidende.
Og han svarede igen.

Stiften groggy
Inden for de seneste år har Jyllands-Posten lanceret tillægget JP Århus til de århusianske aviskøbere.
"Køb JP Århus - og få resten af verden med i købet," lyder reklamesloganet på de århusianske bybusser.
Og siden Jyllands-Posten i 1996 fik annonceaviserne Ejendomsavisen, BoligAvisen og senere ShoppingAvisen som indstik, er Århus Stiftstidende blevet tappet for alle sine boligannoncer og en stor del af markedet for bil- og butiksannoncer.
Oven i har Jyllands-Posten bare i år truet med at sende en eftermiddagsavis på gaden i Århus og senest tillægget JP Århus som gratis metro-avis i de århusianske bybusser.
Fremstød efter fremstød har sendt Århus Stiftstidende groggy rundt i ringen.
"Vi har intet imod reel konkurrence, men Jyllands-Posten bruger ufine metoder med det ene formål at ødelægge vores virksomhed for at kunne overtage hele vores hjemmemarked," siger administrerende direktør Ulrik Merrild, Århus Stiftstidende.

Discount-annoncer
Han anklager Jyllands-Posten for at sælge lokal-annoncer til langt under produktionsprisen udelukkende for at ramme Århus Stiftstidende.
"Jyllands-Posten er åbenbart villig til at påtage sig et underskud, fordi den ved, at vi bliver ramt endnu hårdere, da vi er endnu mere afhængige af indtægter fra Århus-annoncer," siger Stiftens direktør.
De alvorlige anklager for ufine metoder bliver afvist af Jyllands-Posten.
"Der er en hård konkurrence om markedet i Østjylland, men jeg har svært ved at se, at den er unfair. Jeg tror, at anklagerne fra Århus Stiftstidende bunder i, at avisen har været vant til at have markedet for sig selv," siger Svenn Dam, Jyllands-Posten.
Han forklarer Jyllands-Postens seneste million-underskud med faldende annoncesalg på landsplan.
Når det gælder billige lokalannoncer i tillæggene for bolig-, bil- og butiksannoncer, har Jyllands-Posten hidtil fralagt sig ethvert ansvar.
Selskabet bag tillæggene har bare betalt for at blive sendt ud med Jyllands-Posten, lyder den officielle forklaring.
Uanset at Jyllands-Posten over for annoncørerne garanterer for udgivelsen, og Jyllands-Posten i august i år overtog halvdelen af aktiekapitalen og satte Svenn Dam ind som formand for det underskudsgivende annonceforetagende.

Mødes i retten
Netop Jyllands-Posten tilknytning til disse tillæg har fået Århus Stiftstidende til at anlægge en retssag mod Jyllands-Posten for brud på en fredsaftale fra 1976 mellem de to århusianske bladhuse.
Dengang var Jyllands-Posten på hælene efter en hård krig om distriktsaviser i Århus, og indvilgede derfor i ikke fremover at udgive distriktsaviser i Århus.
Retssagen indledes den 24. november i år ved Vestre Landsret, hvor Århus Stiftstidende gør krav på en erstatning for tab af annoncer for et trecifret millionbeløb, bekræfter Ulrik Merrild fra Århus Stiftstidende, der mener, at Stiften har en god sag.
Derimod har avisen en mindre god sag, når det gælder avissalg og økonomi.
Fusionen med Randers Amtsavis den 1. oktober sidste år har ikke gjort avisen mere konkurrencedygtig i kampen mod Jyllands-Posten.
Avissalget er simpelthen raslet ned fra 92.459 til 70.857 viser september-tallene fra Dansk Oplagskontrol.
I denne måned er avisens to chefredaktører på turne til 20 læsermøder for at søge en nærmere forklaring på, hvorfor over 20.000 østjyder har droppet avisen.
"Oplagsfaldet skyldes især, at vi havde 15.000 gaveabonnementer, som er løbet ud," lyder en af forklaringerne fra Stiftens administrerende direktør.
Han regner med, at avisen i løbet af et par måneder vil stabilisere sig på et oplag, der ligger 8- 9.000 under niveauet før fusionen.

Tab svært at hente
Men det håb stiller medieforskeren Preben Sepstrup sig noget tvivlende over for.
"Fusionsavisen opleves omfangsrig og med masser af irrelevant stof for en del af læserne. For andre har lokalavisen været et supplement, men nu fremstår den som en stor morgenavis uden et lokalt signal - og det koster læsere, da de enten helt fravælger den eller kan vælge en anden morgenavis," mener Preben Sepstrup.
For Jyllands-Posten er netop Stiftens overgang til morgenavis modtaget som en trussel uden lige.
"Da Århus Stiftstidende udkom som eftermiddagsavis, kunne vi appellere til forskellige læsere, men som morgenavis vidste vi, at enten fik Stiften succes eller også gjorde vi. Der er ikke plads til to succeser i Århus, og derfor er det enten os eller dem," siger Svenn Dam fra Jyllands-Posten og understreger dermed, at Århus har højeste prioritet i bladhuset i Viby J.

Berlingske i ryggen
Modstanderen er ikke bare Stiften men også det mægtige Berlingske Hus.
"Vi er fortsat åben over for et samarbejde med Århus Stiftstidende, hvis Det Berlingske Hus ikke længere vil være med," siger Svenn Dam.
Jyllands-Posten er tæt på at have lige så mange læsere i Århus som Århus Stiftstidende, og det kan blive afgørende for fremtiden.
"Kommer vi foran så vil Det Berlingske Officin være knap så interesseret i Århus Stiftstidende, som alliancepartner i deres fælles annoncesamarbejde Metropol - og det er netop vores største konkurrent på annoncemarkedet," siger Svenn Dam.
Aviskrigen kan blive en krig om egenkapital og tålmodigheden i Det Berlingske Officin. De to århusianske bladhuse har begge reserver på omkring 200 millioner kroner, og kan derfor ikke klare million-underskud flere år i træk.
Mens Jyllands-Posten kun har sig selv, så kan Berlingskes medejerskab af Århus Stiftstidende blive afgørende for fremtiden, vedgår Ulrik Merrild fra Århus Stiftstidende.
"Vi satser på snart at få balance i regnskabet, men Det Berlingske Officin har et udmærket kendskab til, hvad aviskrigen i Århus indebærer, og de synes nok heller ikke, at det ville være sjovt, hvis Jyllands-Posten blev alt for stor," siger den administrerende direktør.
Medieforskeren Preben Sepstrup er enig i, at der nok skal en del til, før Det Berlingske Officin trækker sig ud af Århus Stiftstidende. Men muligheden kan ikke afvises.
"Det Berlingske Hus har aldrig tabt så mange penge på en gang, som med deres engagement i Århus Stiftstidende. Og når bladhuset samtidig har underskud på BT, kan ledelsen på et tidspunkt blive nødt til at tælle kassen op," siger Preben Sepstrup.

Fakta - De to østjyske rivaler
Morgenavisen
Jyllands-Posten

Avisen er landets største dagblad og 100 procent ejet af Jyllands-Postens egen fond. Er desuden medejer af Midtjyllands Avis sammen med Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad.

Oplag
sept. 1999: 174.879
sept. 1998: 174.323

Ansatte
cirka 1.000

Egenkapital
ca. 200 mio. kr.

Resultat
1998: Overskud 9,7 mio. kr
1999: Driftsunderskud ca. Årets første fem måneder: ca. 30 mio. kr.

Århus Stiftstidende

Århus Stiftstidende fusionerede i 1998 med den Berlingske-ejede Randers Amtsavis. Stiftstidendes egen fond ejer 51 procent
af avisen. Det Berlingske Officin ejer 35 procent, og Nordjyske Stiftstidende 14 procent. Århus Stiftstidende indgår i en fælles københavnerredaktion, 4-S,
med Fyns Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende
og JydskeVestkysten.

Oplag:
sept. 1999: 70.857
sept. 1998: 92.459
Ansatte:
ca. 500
Egenkapital:
ca. 200 mio. kr.
Resultat:
1998: Underskud på ca. 80 mio. kr.
1999: budgetteret underskud på 40 mio. kr. (Børsen forudsiger et underskud på op mod 100 mio. kr.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her