Analyse
Læsetid: 5 min.

Bondeoprør mod Bush

26. oktober 1999

Populisten Pat Buchanan skifter parti for at stoppe den republikanske præsidentkandidat

Underholdende er det, og underholdende bliver det næste års tids præsidentvalgkamp i USA.
De demokratiske og republikanske kandidater kører allerede i højeste gear. Om ca. tre måneder skal vælgere i delstaterne Iowa New Hampshire til urnerne, og herefter vil processen gå hurtigt.
I løbet af seks uger skulle verden vide, om guvernør George W. Bush eller senator John McCain bliver det republikanske partis præsidentkandidat. Hos demokraterne står valget mellem tidligere senator Bill Bradley og vicepræsident Albert Gore.
I lang tid har pressen og den politiske elite i Washington udnævnt Gore og W. Bush til favoritter, men som sædvanligt er de såkaldte "talende hoveder" på tv-kanalernes talkshows for tidligt ude. Meningsmålinger fra New Hampshire viser, at John McCain fra Arizona støt og roligt henter ind på Texas-guvernør Bush. Bradley fører over Gore i staten, hvor det første primærvalg finder sted. Disse dyster skulle sikre mere end nok spænding om udfaldet. Læg så hertil, at USA's tredje parti - Reformpartiet - er blevet en magnet for et galleri ukonventionelle kandidater, der enten føler sig sat udenfor indflydelse i de to etablerede politiske partier eller ganske enkelt foragter begge og derfor tager den tredje vej i amerikansk politik.

Det er virkelig stof til underholdning, så det batter. I 1992 var Texas-magnaten Ross Perot, grundlægger af Reformpartiet, foran præsident George Bush og Bill Clinton i meningsmålinger to måneder før valgdagen. Da vælgerne hørte og så ham i en tv-debat, satte et mandefald ind.
Perot vandt kun 19 pct. af stemmerne.
Fire år senere stillede Perot op igen. Denne gang gik USA's tv-stationer med til at udelukke ham fra debatten mellem Robert Dole og Bill Clinton med henvisning til lav scoring i meningsmålinger. Perot støtte faldt til 8,6 pct. af stemmerne. Både i 1992 og 1996 hævdede bitre republikanske præsidentkandidater, at den lille ego-centrerede forretningmand fra Texas havde "stjålet" vælgere fra deres parti og foræret sejren til demokraten Clinton.
Republikanerne frygter, at samme skæbne vil overgå George W. Bush, omend det indtil fornylig stod uklart, om Reformpartiet kan mønstre en så karismatisk præsidentkandidat i 2000 som Perot var. Nuvel, i går forlod Bush-familiens nemesis nummer et , Pat Buchanan, det republikanske parti og forkyndte, at han vil træde i Perots fodspor.
Umiddelbart ligner det en dårlig nyhed for W. Bush. Den stærkt højreorienterede og populistiske Buchanan stillede ene op mod hans far, USA's præsident, under de republikanske primærvalg i 1992 og havde nær fravristet George Bush sejren under primærvalget i New Hampshire.
En blodig fejde fulgte i de andre primærvalg, og helt indtil partikongressen i juli 1992 i Houston nægtede Buchanan at opgive en håbløs kamp om partiets nominering. Offensiven fra højre svækkede præsident Bush' stilling i partiet og bidrog til hans nederlag i november. Mange Buchanan-fans gik over til Perot.
Nu afmønstrer Buchanan det republikanske skib efter 40 års tro tjeneste og håber at blive Reformpartiets præsidentkandidat næste efterår. Hans egentlige ambition er at deltage i en tv-debat eller to med den demokratiske og republikanske kandidat. USA's præsident bliver han aldrig.

Denne strategi vælger Buchanan formentlig, fordi han hverken kan indsamle nok penge eller folkelig opbakning til at blive en konkurrencedygtig modstander i de republikanske primærvalg. Så hellere prøve at skyde genvej via Reformpartiet og tilbyde sig under præsidentvalget i efteråret 2000 som folkets - hvad han kalder "høtyve-brigadens" eller "bøndernes" - kandidat.
Hvis planen går i opfyldelse, kan den frække, sprælske og evigt mediesøgende Buchanan utvivlsomt blive som hund i et spil kegler. Pengene vil det ikke skorte på. I kraft af Perots stemmeandel fra 1996 er Reformpartiets præsidentkandidat sikret 13 mio. dollar i støtte fra forbundsstaten. Det er mere end nok for en populist, som er vant til at overleve på et stramt budget.
Under sin tale i går gik Buchanan ikke uventet til angreb på to-partisystemet, lobbyismen og penges korrumpering af politik, idéløse præsidentkandidater, en gudløs verdensorden, et moralsk forsumpet amerikansk samfund, frihandelsaftaler og USA's Kina-politik. Målgrupperne er det religiøse højre, partiløse vælgere, som afskyer Washington, og mindre bemidlede hvide vælgere.
Buchanan, der var medierådgiver for præsidenterne Richard Nixon og Ronald Reagan, er én afUSA's mest talentfulde politiske talere og ferm til at skabe opmærksomhed om sin person med kontroversielle udtalelser. Kritikere har beskyldt ham for at være Hitler-elsker, antisemit, racist overfor sorte og isolationist i internationale anliggender.
Om Reformpartiets vælgere vil melde sig ind i Buchanans høtyve-brigade, er langt fra givet. Partiets identitet har mildt sagt været flydende, så det kan ikke udelukkes. Dets to hovedprincipper er protektionisme og en reform af valgfinansieringssystemet. Ellers er der frit slag for de højest bydende.
Men Pat Buchanans kritik af fri abort, homoseksuelles rettigheder og hans underliggende racisme vil utvivlsomt krænke en god del reformvælgere. Dysten om partiets nominering bliver altså ikke helt så let, som den tidligere tv-kommentator på CNN håber.
Partigrundlægger Ross Perot skulle efter sigende have et godt øje til eks-republikaneren med den skarpe tunge, og Buchanan ville næppe have besluttet at stille op uden et vink fra manden i Texas. Men forretningsmagnatens indflydelse i partiet er faldet i kraft af Jesse Venturas valg til guvernørposten i Minnesota i 1996.

Ventura - også kaldet The Body - stillede op for Reformpartiet og slog en republikaner og demokrat med kun 36 pct. af stemmerne. Sejren gjorde den tidligere professionelle bryder og radiospeaker øjeblikkelig berømt over hele USA og satte straks spekulation i gang, om han mon agtede at stille op til præsidentvalget i 2000.
Ventura har gang på gang afvist at være interesseret, men én ting er sikker - han afskyer Pat Buchanans reaktionære linie som pesten og vil gøre alt for at lægge ham hindringer i vejen. Oveni kommer, at Ventura nu anser sig selv for partiets leder og derfor ikke har i sinde at overlade den position til Buchanan.
Foreløbig har Ventura søgt at rekruttere en anden kandidat til Reformpartiets nominering - ejendomsmagnaten Donald Trump, der er god for 1 mia. dollar og hvis ego er så stort som hans skyskrabere i New York. Også Trump skiftede i går partimedlemskab og lover at tage en endelig beslutning om sit kandidatur inden februar.
Reformpartiets nominering sker via brevstemmer og resultatet vil blive offentliggjort næste august. Inden da kan andre kendte personligheder træde til. Skuespilleren Warren Beatty overvejer. Det samme gør Arnold Schwarzenegger og Cybil Shepherd. Det skal nok blive en underholdende valgsæson i USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her