Læsetid: 3 min.

Dansk fredsaktivist frikendt for hærværk mod atomforsøgsanlæg

22. oktober 1999

Ulla Røder og to britiske fredsaktivister kunne i går forlade retten i den lille skotske by Greenock som frie kvinder. De blev frikendt for at have øvet hærværk i millionklassen
mod et britisk forsøgsanlæg for atomubåde

LONDON - Det skrattede fælt, men det var umuligt at tage fejl af Ulla Røders glæde, da hun pr. mobiltelefon fortalte om udfaldet af hendes og to andre fredsaktivisters retssag i Skotland.
"Det er lidt uvirkeligt," sagde hun om sin pludselige løsladelse fra det kvindefængsel, hvor hun har siddet siden juni og ventet på retssagen.
"Men det er rart at komme ud," som hun sagde, med hvad der vist må gælde som årets underdrivelse.
Efter pressemøder og -interviews i Glasgow opholder Ulla Røder sig hos venner i et par dage og regner med at være hjemme i Danmark i begyndelsen af næste uge. Det har været noget af et eventyr.
Ulla Røder er medlem af fredsbevægelsen Ploughshares og dens kampagne mod det britiske Trident-atomvåbensystem. I juni brød hun og de to andre - Angie Zelter og Ellen Moxley - ind på Maytime, som er et forsøgsanlæg for atom-ubåde, og ødelagde for over en million kroner udstyr.

Frivillig anholdelse
Som altid med Ploughshares folk lod de tre sig villigt arrestere og har siden ventet på, at retssagen skulle begynde. Og blive færdig.
Det endte med frikendelse. For Ulla Røder er det ikke bare rart selv at slippe for fængslet, hun ser også retssagen som endnu et skridt på vejen mod at få verdens politikere til at skrotte dens atomvåben.
"Jeg håber, at politikerne vil begynde at lytte," siger hun.
"Sagen har vakt opsigt i det skotske parlament, og jeg håber på respons også fra vores politikere. Danmark har ganske vist ikke selv nogen atomvåben, men vi er med i NATO."
Centralt i forsvaret stod den afgørelse fra Den Internationale Domstol i Haag, som kom i 1996, efter at Frankrig året forinden havde genoptaget sine atomsprængninger i Stillehavet.
Udtalelsen er ikke retligt bindende, men det betyder ikke, at den er uden virkning.

Tendens
Chaloka Beyani, som underviser i folkeret og humanitær lov på London School of Economics, vil ikke kommentere den skotske afgørelse uden at kende til den i detaljer, men han hæfter sig umiddelbart ved, at den er et tegn på en tendens.
"Folkeretten var længe ret afskåret og blev fortrinsvis anvendt mellem stater. Men her ser vi, at folkeretten bliver inddraget i en national retssag," siger han. Den meget omtalte sag mod Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, er et andet eksempel - omend på et andet område.
I Greenock synes der ikke at have været nogen tøven fra rettens side med at håndhæve internationale retsregler.
"Jeg må konkludere, at de tre anklagede (...) var berettigede til at tro, at (...) Trident kunne fortolkes som en trussel (...) og som sådan er en krænkelse af folkeretten og sædvanelov," sagde sherif Margaret Gimblett i sin opsummering af sagen.

Ikke nok med det.
"De tre antog det synspunkt, at hvis det (Trident, red.) var ulovligt og i lyset af atomvåbens forfærdende natur, så var de forpligtet til under folkeretten at gøre, hvad de kunne, for at stoppe spredningen og brugen af atomvåben i situationer, som kunne fortolkes som en trussel," sagde Margaret Gimblett.
"Jeg har ikke hørt noget, der vil kunne få mig til at synes, at de anklagede handlede med kriminel hensigt," sagde hun. Derfor kunne de tre gå fri.
Men Margaret Gimblett understregede, at der er grænser for, hvilken præcedens, afgørelsen kan sætte. Hun opfordrede direkte de tre aktivister til at være "meget forsigtige," hvis de udførte lignende aktioner igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu