Læsetid: 4 min.

Den danske revolution

7. oktober 1999

Stærk svensk roman om Struensees storhed og fald

ROMAN
Ove Høegh-Guldberg, statsminister i Danmark efter Struensees fald, skrev som ung professor ved Sorø Akademi en afhandling om Miltons Paradise Lost, hvor han undersøgte relationen mellem Biblens fakta og digterens fiktion. Trods agtelse for Milton opfattede han egentlig digtning som tilsmudsning af dokumenter, han afskyede tankens frihed og betragtede også verden med sine isgrå øjne, der aldrig blinkede. 'Øglen' kaldte man ham, inden han nedkæmpede den danske revolution i 1772.
Per Olov Enquist har skrevet en nys udkommen dokumentarisk roman om Livläkarens besök, doktor Struensees korte, energiske reformtid som den unge, skizofrene Christian d. 7.'s livlæge og snart enerådige geheimekabinetsminster.
Det siger sig selv, at denne Guldberg kan Enquist ikke lide, selv om han som digter egentlig holder sig tæt til kendsgerningernes tale i de mange historiske kilder, erindringer og dagbøger. Men sindets skjulte kræfter, kødets lyst og hovedpersonernes ensomhed må han tolke med digterens blik og sanser, med kunstnerens varme og kulde.

Danmarkshistorie
Fablen tilhører Danmarkshistorien, Enquist står for arrangementet.
Han har fortællerens rolle som den, der véd besked, også om det kommende, hvorved han kan lade tidsuret slå skæbneslag med stilfærdig patos i den ubønhørlige handlingsgang om storhed, overmod og fald.
Men han sniger sig indenfor i personernes tankestrøm, mere medvidende end nogen historiker, ind under dynen til de intime, orgastisk arbejdende slimhinder.
Et genkommende motiv i forfatterskabet er de hinder, som skiller mennesker fra verden, den is, som indefryser følelsen.
Men mellem den purunge Caroline Mathilde og Struensee indtræder mirakuløst den fuldkomne, sansede og inderlige kærlighed, netop i helligbrøden, det kongelige hor, den ægteskabelige skandale, som endegyldigt fælder opkomlingen, den tyske læge.
Seksualiteten bliver brændpunktet, vækststedet ikke bare for deres fælles barn, men for enkedronningen og Guldbergs intense had, deres pietistiske kønsskræk og personlige fortrængningssted.
Til gengæld har de elskende kongens stiltiende velsignelse. Han slap for at konfronteres med sin ynk, til gengæld forløst af Støvlet-Katrine, "universets herskerinde", der tages fra ham. Hos ham er hinden stærk ud til virkeligheden. Han oplever den som et teater, omgivet som han er af et hof degenereret af livslede, forlystelser og beklemt liderlighed hos magtlystne intriganter.

Erotiske trekanter
Per Olov Enquist har stor erfaring som dokumentarist og fortolker, bl.a. af balternes udlevering i Legionærerne, i skuespillene Tribadernes nat og Fra regnormenes tid, særprægede erotiske trekanter med hver deres 'konger', Strindberg og J.L. Heiberg, som også her mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, oplagt dramatisk materiale for magnetisøren Enquist, men her i romanform. Sven Holm har allerede været der med dramaet Struensee var her (1977).
Romanens titel, Livlægens besøg, er nøglen til skæbnespillet. Struensee er af Enquist ikke skildret just som et magtmenneske, men ses jævnlig i stærke tvivl. Han blev tilknyttet kongen som læge under dennes rejse i Europa, en oplysningstidens mand med udgangspunkt i en filosofisk kreds i Altona.
Et højdepunkt er den begavede konges møde med encyklopædisterne i Paris, i lyse øjeblikke tiltrukket af tankens frihed og penneven med Voltaire. Struensee fulgte med til København:
"Christians sjukdom skapade ett tomrum i maktens centrum. Dit hade han kommit på besök. Det borde finnas en möjlighet att rädda båda pojken och drömmen om det förändrade samhället."
Han véd, at det er et besøg, en sprække i historien, hvor han skal trænge ind og derefter forsvinde. Er lyset en steppebrand eller en sort fakkel? spørger han sig. Er det en ekspedition ind mod fornuftens mørke hjerte? Her er Struensee i gang med en af P.O. Enquists besættelser.
Ved skrivebordet udsteder han på de få år mere end 600 forordninger, der umiddelbart er lov. De barbariske straffe og torturen afskaffes således.
Men han sylter den afgørende lov: ophævelse af bøndernes hoveri og stavnsbånd. Dér sidder en skræk og et svigt. Anskueliggjort ved en ræddelig episode, hvor hans karosse standser ved et landligt sceneri: En ung knægt, der straffes med træhesten, hænger nøgen og døende, gledet ned under 'bugen'. Struensee flygter i skræk.
Et tilsvarende svigt erkender han ved de norske matrosers protesttog til Hirschholm slot, hvor Caroline Mathilde modigt ved conduite afværger faren.

Skæbnesvangert spil
Den store, den fuldendte sommer 1771 på Hirschholm slot er skildret med prægtig akkuatesse og detailrigdom, kulminationen af letsind, elskov, natur til forlystelsesråden Enevold Brandts fløjtespil. Men fingeren peger mod afslutningen, endda ganske bogstaveligt, Brandt kommer til at bide kongen i fingeren! et vigtigt led i bevisbyrden mod deres majestætsfornærmelser.
Med hjemrejsen nærmer afslutningen sig, den endelige maskerade, iscenesat af den isgrå splejs Guldberg med forfalskede mordplaner mod kongen etc. Fortælleren trækker parallellen til attentatet på Gustaf 3. nogle år senere.
Mens kongen leger med sin morian og sin hund, føres Struensee til kastellet og Caroline Mathilde, 'den lille engelske hore', til Kronborg, siden til slottet I Celle, hvor hun kun skulle overleve nogle få år.
Statskuppet gennemføres, ligesom den detaljerede lemlæstelse og henrettelse af de to majestætætsdforbrydere, Enevold Brandt og Johann Friedrich Struensee, efter fremtvunge bekendelser og kristelig omvendelse.
En stærk historie, dvælende fortalt, i ubønhørlige sekvenser, nu hvor kroppene parteres, flænses, sættes på hjul og stejle og folkemængden i dump afsky fjerner sig, tung efter de drukne voldsorgier, der ellers først udløstes ved tyrannens fald, selv ramt af trykkefrihedens misbrug. En finale med coda efter coda.
Struensee havde hast med den danske revolution, drevet af en idé, der tog magten sammen med en fatal tøven, en sprække af svaghed i ham selv, målt med kvindelighedens styrke. Så unge var de, oppe imod med den aldrende og ældgamle reaktion.
P.O. Enquists fortæller har slet ingen hast, ingen frygt for gentagelsens understregning og fantasibilledernes underlægningsmusik. Et dansk skolepensum læst uddybet og udlagt med nye øjne på det smukkeste svensk.

*Per Olov Enquist: Livläkarens besök. Roman. 390 s. Norstedts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her