Læsetid: 3 min.

Diskret menneskeofring

12. oktober 1999

Knud Sørensens lille, nye roman udleverer sladderen på landet

Ny bog
Hvor var det pinagtigt for to år siden at læse Knud Sørensens lille roman I dag, om en vendelbodrengs opvækst under besættelsen: knugende og pinagtigt, fordi forfatteren så præcist beskrev de sociale udstødnings- og overlevelsesmekanismer i et snævert landbomiljø.
Bogen, der jo fuldt fortjent indbragte ham Kritikerprisen, udspiller sig på to planer. Dels følger den søskendeparret ude i klitten, Thomas og Oline, der i dølgsmål avler stakkels Jakob, dels udleverer den underfundigt danskernes lunkenhed over for tyskerne - den velkendte national-pragmatisme.
Men planerne hænger sammen. For hvad det gælder om i miljøet, er at overleve, med facaden og familien og ejendommen i behold. Til det formål kræves der syndebukke, nogle man kan tage afstand fra, såsom moralske lovovertrædere, i forhold til hvem vi markerer, hvad vi anser for gældende norm. For sammenhængskraften i miljøet bliver naboers nyfigne kredsen om Jakobs dunkle, illegitime oprindelse af større vigtighed end sabotører, værnemagere og nyheder fra fronterne.

Sabotør-drømme
Begge historier, Jakob og landsbyens, fortsættes i den nye roman, der tidsmæssigt set kun spænder over det sidste besættelsesår, og som stofmæssigt set er så tynd, at man kan spørge sig selv, om ikke de to romaner havde haft bedre af at blive slået sammen til én.
Læseren fulgte i En tid, hvordan Oline og Thomas hentede Jakob tilbage fra Aalborg, hvor han ellers havde været i pleje, selv om de udmærket vidste, at snakken rundtom derved fik fornyet næring. I En befrielse kommer han hjemmefra igen, på realskolen, hvor han slutter sig sammen med en klassekammerat. De drømmer om at blive barske sabotører og når så langt som til ved en komisk fejltagelse at sprænge doktorens bil i luften.
For Jakobs vedkommende indgår sabotørfantasien i en kompleks identifikation med en ny lærer, hr. Frederiksen, der også hedder Jakob og vistnok er frihedskæmper. Vor unge helt har nemlig brug for faderbilleder, pyt så med at hr. Frederiksen nok slet ikke er så stor en undergrundshelt endda.
Frihedskæmper, dét er til gengæld en mand, der for en tid lever under jorden oppe på Enggaarden, og som man snakker meget om i sognet, ja faktisk så meget, at læseren spørger sig selv, om det mon er rygterne, der er skyld i, at tyskerne opdager stedet og sprænger gården i luften og sender manden til Frøslev-lejren.

Sogne-spionage
Der er i det hele taget noget uhyggeligt og på bunden dødsensfarligt ved romanens 'vi'. Det eller de føler sympati med modstandsbevægelsen og antipati mod tyskerne. Men de viser helst kun deres følelser indirekte! Man har jo sin familie og en ejendom, der skal både drives og forrentes.
Tilsvarende er romanens evindeligt sladrende 'vi' mere optaget af at gisne om andres privatliv end af storpolitikken. Man opsnapper
uoverlagte udtalelser og gemmer dem til senere brug. Man udveksler nyttige informationer. Man udspionerer hinanden. Det er næsten ubærligt at følge med i, selv om Knud Sørensen holder tungen i kinden og kun akkurat antyder rygtesmedenes infame menneskeofrings-mekanik.
Den går ikke kun ud over Jakob og hans stakkelse incestuøse forældre. Den rammer også købmandsfamilien, da datteren Inger bliver gravid, samtidig med at hun mister sit identitetskort. Det bliver senere fundet i en høstak, og eftersom købmanden rødmer, da Klaus Hansen afleverer kortet, får folk i sognet masser at snakke om.
Hvad de egentlig siger, røber romanen ikke. Men læseren kan lægge to og to sammen til slut i romanen, da købmandsfamilien fejrer 25 års jubilæum og Oline og Thomas får eneret på syndebuksrollen. "Så gjorde vi da lidt nytte. Stakkels pige," bemærker Oline på vejen hjem.
Knud Sørensens bitte roman fungerer - i kraft af sin lavmælthed. Næsten stillestående kan den virke; men antydningsteknikken bringer den tæt på det klogt beskrevne miljø. Stilen repræsenterer på én gang en solidaritet og en fundamental kritik. Vi er igen helt nede blandt folk, dér hvor det gode i menneskene strides med det onde. Hver eneste dag. Både dengang og nu.

*Knud Sørensen: En befrielse. 133 s., 150 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her