Læsetid: 4 min.

Drømmen om Afrika

27. oktober 1999

To romaner skriver helt forskellige udgaver af Afrika frem

Nye bøger
Nogle gange kan man virkelig studse over den ligeglade
ignorance, der hersker blandt mange (nord)europæere, når det drejer sig om det gigantiske kontinent, der så at sige ligger lige for vores fødder. Afrika. Andre gange møder man helt forbløffende spor af de mange mærkelige mytologiske/eventyrlige skikkelser, det samme kontinent antager i vores drømme. Berømtest er den polsk-britiske forfatter Joseph Conrads hypnotiske fortælling fra 1899 om et hallucinatorisk elfenbenstogt ned ad Congofloden til mørkets hjerte, Heart of Darkness. Nu, hvor erobrerne har erobret færdigt og er taget hjem igen, er eventyrerne blevet til kvinder med hjertet på det rette sted.
Under dobbelt himmel af Aase Schmidt og Den hvide masai af Corinne Hofmann handler om to forskellige lande, Namibia og Kenya. Men de handler begge to også om en rejse til et tildels i drømme forudbestemt kontinent med autentisk faretruende løver, rifler, jeeps og hvad der hører sig til. Hvad der er helt forskelligt, er deres måder at møde det rigtige Afrika på.

Velvilje
Aase Schmidt debuterede i 1990 og har skrevet tre kvindelivsromaner. I Under dobbelt himmel er hun rejst til Namibia for at lære sin afdøde far at kende ved at efterforske sporene fra hans ungdomsår, der blev tilbragt som gartner "med fyrre sorte Sjæle under Kommando" på en farm i den gamle tyske koloni.
Bogen handler om hendes rejse gennem landet til den gamle farm, der viser sig at være blevet revet ned tre uger før. I lige så høj grad handler den dog om en slags rejse i hendes sind, hvor en opgørelse over hendes eget liv fylder op og farver alle de namibiske oplevelser.
Forfatterens gode vilje mærkes tydeligt. Dels ønsket om at informere læseren om Namibia og dets folk og fremmane en fascination af landet, dels ønsket om at forblive ærlig over for sig selv som oplever og fortæller, at gøre rede for beundring og begrænsning. Især de ikke specielt vellykkede forsøg på at nå ud over de danske kontakter og lære de lokale at kende afslører den gode viljes, trods alt, utilstrækkelighed. Vanskeligheden ved at komme i forbindelse med det fremmede er et typisk problem for u-landsfarere, som forfatteren ikke skal lastes for, alligevel vidner ordvalg her og der om blokeringer inde bagved åbenheden: Hendes insisteren på at kalde de lokale sprog for "stammesprog" eller: "En åben guidebog var mit værn mod uroen." Det gør faktisk også bogen interessant, for kan man overhovedet aflægge sig sin nordeuropæiske overbærenhed?

Grænseløs ihærdighed
En helt anden version af mødet med det fremmede står den schweiziske salgsrådgiver Corinne Hofmann for. Kort fortalt rejser Hofmann på ferie med sin kæreste i Mombasa, forelsker sig i løbet af halvanden time i en lændeklædeklædt samburukriger, opsøger ham (selv om ingen af dem rigtigt taler engelsk eller noget andet fælles sprog), skriver til ham fra Schweiz (uden at få svar), flytter ind (selv om han foreslår, at de skal nøjes med at være feriekærester), følger efter ham ud i bushen (da han stikker af hjem til sin mor) - og gifter sig i hvid blondebrudekjole blandt spyd, geder og kolort.
Bogen, der er udstyret med flotte farvebilleder af livet i den kenyanske bush, har mødt samme reaktion hos alle jeg har vist den til (frisindede folk, forstås): fnisen.
Der er da også noget lettere sindssvagt over den daværende indehaver af "en eksklusiv butik med brugt tøj," hendes stædige naivitet og scener som: "Vi danser, han mere hoppende som i en folkedans, jeg europæisk."
Turistscenen i Mombasa er kendt for at være fyldt med rige, europæiske kvinder, der finder sig en loverboy i ferien - af samme grund kan man finde drenge i Nairobi, der tager timer i italiensk for at kunne tjene penge i Mombasa. Derfor kan man undre sig over Hofmanns skuffelse over den manglende romantik - sex består i det, der også hedder "tre ryk og en aflevering."
Når alt dette er sagt, skal det indrømmes, at Den hvide masai er aldeles fascinerende. På en helt anden måde end den velvillige u-landsturist gennemlever Hofmann det kenyanske liv, som det er for en samburu derude, hvor kragerne vender. Fra malaria til fnat, fra gedekød til nattedans om bålet, i jordhytter i landsbyen og snuskede logier i Nairobi går hun stort set uden at kny gennem genvordighederne i sporet af sin kriger. Dermed bliver bogen en ægte antropologisk oplevelse, bare uden det filter af teorier og andre hæmsko, der kendetegner så mange andre rapporter fra det fremmede.
Hvad enten drømmen om Afrika er drømmen om at finde en ur-sandhed blandt mennesker, der lever det virkelige liv i en eller anden slags oprindelig tilstand, eller den snarere er drømmen om at forsvinde og forvandles i det mørke kontinent, kan man se den udfoldet i disse to bøger. Vælg selv, kære læser, om det skal være i den usikre velviljes eller den frygtløse naivitets tegn.

*Aase Schmidt: Under dobbelt himmel. Fortælling fra Namibia. 133 sider, 198 kr. Klim. Corinne Hofmann: Den hvide masai. 336 sider + 8 sider farvefotos, 269 kr. Borgen. Bøgerne er udkommet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu