Læsetid: 4 min.

Ekko af England

15. oktober 1999

Julian Barnes lader en af Citys nyrige forretningsmagnater slå mønt af myten om England i sin seneste roman om spejling og identitet

Ny bog
I 80'erne blev Storbritannien ramt af økonomisk tilbageslag. De store byers centre kunne opvise arbejdsløsheds- procenter på over 50, mens Thatcher tvang fagforeningerne i knæ. Hun forsøgte sig med ideer om free enterprise zones, hvor almindelig lovgivning for løn- og arbejdsvilkår skulle suspenderes.
Studerende og arbejdsløse fra de netop lukkede virksomheder blev betalt for at gå rundt i fortidens dragter og té sig, som var de trådt lige ud af historien. The heritage industry har siden levet op til sit navn som en egentlig industri, for der er tilsyneladende fortsat penge at tjene på den fælles fortid.
Denne udvikling har været en af inspirationskilderne til Julian Barnes' vanvittige, morsomme og melankolske roman om den enkeltes og nationens forhold til tiden og fortiden.
Det er velkendte Barnes-temaer fra bl.a. Flauberts papegøje, endnu engang behandlet i en snurrigt udtænkt historie.
Sir Jack Pitman, en særdeles ubehagelig udgave af en moderne forretningsmand eller kort sagt et ualmindelig dumt kapitalistsvin, har besluttet sig for at slutte sin karriere med et spektakulært projekt.
Han hidkalder sin konsulent, en eksklusiv reklamemand, der tænker bedst med næseborene fulde af snuslignende mørktonet kokain. Denne sniffer sig frem til, at England har en historie, der kun venter på at blive markedsført.
Omridset af en ny produktniche tegner sig. "Vi er allerede, hvad andre kan håbe på at blive. Vi må sælge vores fortid til andre nationer som deres fremtid!." Som sagt så gjort, for Sir Jacks handlekraftige motto er: Man gør det ved at gøre det. Han kalder sine folk sammen, 'idésnapperen', der plejer at opsamle Sir Jacks guldkorn, 'konceptudvikleren', der fører dem ud i livet og 'projektlederen', der holder det hele sammen.
Til denne specialopgave ansættes desuden 'den officelle historiker', der plejer at optræde i populære fjernsynsprogrammer, og endelig 'specialkonsulent' Martha Cochrane, historiker med speciale i de græske sofister, der skal fungere som 'firmakyniker'. Sofisterne var Sokrates' yndlingsfjender, fordi de hævdede, at intet kan bevises endegyldigt, at veltalenhed og relativisme er svaret på alt, at der ikke findes nogen absolut moral.

Den ægte vare
Teamet udvikler en idé om at overtage Isle of Wight og her samle kopier af alle Englands femstjernede turistattraktioner. Det skal dreje sig om den ægte vare i så tro kopi som muligt.
Man skal heller ikke genere folk ved at forsøge at lære dem noget nyt. De skal blot kunne glæde sig over dét, de ved i forvejen.
Projektet antager helt vanvittige former. Isle of Wight bliver løsrevet fra moderlandet, dets parlament afviklet og Sir Jack øens autokratiske guvernør. Kongehuset indgår kontrakt om ophold på et mini-Buckingham Palace, og flere gange om ugen kæmper Robin Hoods lystige svende mod sheriffens folk. Flyvere udkæmper The Battle of Britain, osv.
Barnes benytter sig som Dennis Potter eller Jonathan Coe med stor fornøjelse af managementsprogets kyniske fraseologi. Han giver det lige netop den drejning, der flår i lattermusklerne og passer til Sir Jacks fantasmer.

Tilbage til England
Da firmakynikeren Marthas karriere er på sit højeste, konfronteres hun med klager over en af ø-projektets ansatte. Gæsterne kan bl.a. spise middag med 1700-tallets kendte Dr. Samuel Johnson i skikkelse af en tidligere Shakespeare-skuespiller.
'Dr. Johnson' har indlevet sig så meget i rollen, at han er blevet grebet af den historiske persons virkelige melankoli. Men gæsterne kan selvfølgelig ikke være tjent med hans deprime grynt, når de har betalt for en sprudlende middagskonversation.
Efter mødet med Dr. Johnson mister Martha sin sofistiske glathed og sit greb om tingene. Hun afskediges og tvinges bort fra øen.
Sidst i romanen vender hun som gammel tilbage til det 'Gammel-England', der i modsætning til Sir Jacks ø har vendt verden ryggen. Hun slår sig ned i en landsby, hvor livet udfolder sig næsten som i hendes barndom. Er Martha lykkelig? Næppe. Har hun fattet noget? Måske. Det er ikke let at afgøre, hvor Barnes vil hen med kapitlet om Martha og hendes livs aften, for det er så stemningsmæssigt sammensat: ironisk, sentimentalt, kynisk, ægte naturbetaget.
Er Barnes blevet besat af enkelhed og en blanding af sentimentalitet og kynisme? Eller når han måske som en anden Sokrates frem til at stille de rigtige spørgsmål, der leder til den sande dyd?
Svarene på de store spørgsmål om liv og død, som Martha tumler med, er særdeles forsigtige og nihilistiske: Der er her og nu - og døden.
England, England er en både latter- og tankevækkende bog, på en gang grov og elegant, og Claus Bech har oversættelsen i sin fulde magt.

*Julian Barnes: England, England. Oversat af Claus Bech. 332 s. 275 kr. Tiderne Skifter. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu