Læsetid: 4 min.

Flere broer, nej tak

2. oktober 1999

I Trelleborg vil de ikke vide af de danske broer. Vi er broen til kontinentet, mener Sveriges sydligste kommune

Den korteste vej fra København til Berlin går over Sverige. "Når jeg kører ombord på færgen her i Trelleborg kl. 7 om morgenen, ruller jeg ind i Berlin et kvarter i tolv," siger Trelleborgs kommunaldirektør Gilda Johansson.
Trelleborg Kommune kalder sig allerede en bro til kontinentet - og man frygter derfor ikke, at en kommende bro over Femer Bælt vil kunne udkonkurrere deres færge-ruter til Tyskland.
"Dengang man besluttede Øresundsbroen, var det Hamburg, der var interessant. Men nu flytter hele Tyskland jo mod øst. Og vejen til Berlin går over Trelleborg," tilføjer borgmester Egil Ahl. "Det meste af væksten foregår østpå."
Når man fra Sverige og Norge og Finland (og København) skal ned til dette fornyede, centrale Europa, så er det en stor omvej at køre over Øresundsbroen og Storebæltsbroen, påpeger han.
Eigil Ahl trækker et kort frem. Det vises i også stærke farver på kommunens hjemmeside og havnens tryksager. Broen til kontinentet, står der. Det er Trelleborgs kælenavn for sin store færgehavn. Ruterne til Sassnitz, Rostock og Lübeck er trukket op i stærke blå linjer og gule cirkler. Retlinjet, svensk. Den kringlede vej fra Malmø over Sjælland, Fyn og Jylland til Nordtyskland er tegnet med rødt. Cirklerne ved hver ende ligner præcis et advarselsskilt i trafikken.
På kortet har tegneren fuldstændig glemt, at der faktisk også eksisterer en færgeforbindelse mellem Rødby og Puttgarten. Men - færge eller bro - Egil Ahl tror ikke på, at det svenske erhvervsliv vil betale to gange bropenge eller bro plus færge, når de kan nøjes med at betale én gang for Trelleborg-ruterne.

Tyskerne tror på os
Og TT-lines, der er tyskejet, har lige bestilt to nye store færger, især til lastbiler.
"De satser, de investerer. De investerer rigtig mange millioner. Det er for mig et signal om, at de tror på Trelleborg i fremtiden."
Eigil Ahl er formand for havnebestyrelsen og en brav forkæmper for sin by. Den skal bevare sin rolle som Sveriges brohoved mod syd. Og han har et par pointer eller tre, der bliver svære at komme uden om for tilhængerne af en bro over Femer Bælt.
Ideen om Scandinavian Link er knyttet til den tidligere Volvo-direktør Pehr Gyllenhammars navn.
Når han dengang sad på sit kontor i Göteborg og skuede ned mod Europas indre marked, mod Hamburg, Bonn og Bruxelles, Rotterdam, Frankfurt, Ruhr, Renault, måtte hans blik uvægerligt strejfe Femer Bælt. Vi må have broer over Øresund og Femer Bælt, sagde han og satte sig i spidsen for et koncentreret lobbyarbejde.
"Han havde vel aldrig forestillet sig, at muren ville falde," siger Egil Ahl.

Mega-satsning
I aftalen om Øresundsbroen fra 1991 erklærede Danmark sig rede til at "arbejde for en fast forbindelse over Femer Bælt... under forudsætning af, at hensyn til miljø og økonomi kan tilgodeses."
Men da var muren allerede faldet. Siden har Sverige satset - ja megasatset på færgerne i Trelleborg. Verdens største godsfærge af sin art, Scandlines Skåne, sejler frem og tilbage mellem Trelleborg og Rostock 24 gange om ugen. Med plads til mere end tre kilometer lastbiler og mere end en kilometer godsvogne. Scandlines har fire færger i drift til Sassnitz og Rostock.
Det tyske TT-line har syv færger i drift. For ganske nylig bestilte TT-line to nye færger. De bliver næsten lige så store som Skåne og ifølge rederiet tip-top-moderne og meget miljøvenlige.
Energimæssigt kan en færge, der sejler gennem vand, ikke konkurrere med vogne, der ruller på skinner eller veje. Men energispildet kan minimeres med nyeste teknik, og udslip af skadelige stoffer kan begrænses. I alt 3,5 milliarder svenske kroner er investeret i nye, moderne færger, fortæller Egil Ahl.

Lastbilerne ruller
En stor del af Sveriges eksport og import passerer Trelleborg. Ca. 10 millioner tons om året, næsten en femtedel af udenrigshandelens værdi.
Mest er antallet af lastbiler steget. Siden 1994 er tallet mere end fordoblet.
Trelleborg ligger godt i forhold til reglerne om lastbilchaufførernes hviletider. Efter op til otte timers kørsel ned gennem Skandinavien kan de få sig et bad og et billigt måltid og et tiltrængt hvil ombord.
I Tyskland kører de direkte ud på motorvejen - og følger den korteste rute, hvis godset skal til Centraleuropa, Sydtyskland, Italien.
Havneselskabet har forlængst ryddet de gamle pakhuse af vejen og investeret en kvart milliard kroner i nye lejer og ramper og faciliteter for speditørerne.
Borgmester Egil Ahl er optimistisk, siger han, men alligevel er både han og de lokale rigsdagsmedlemmer, socialdemokraterne Per Olof Håkansson og Catherine Persson, samt Inge Berggreen fra Moderaterne stærkt bekymrede, fordi staten ikke vil spendere penge på den sidste stump motorvej, der mangler fra Vellinge til Trelleborg.
Banverket forhaler en udbygning af godsbanegården og den planlagte godsbanering uden om Malmø. For mange af pengene går til Øresundsforbindelsen og citytunnelen ind til Malmø centrum, mener Egil Ahl.
Og det er ikke fair, når Øresundskonsortiet har "den sultne ambition at erobre 20 procent af Tysklandstrafikken over Trelleborg," siger byens borgmester.

Feature sde 10:
Broen til kontinentet

Fakta - Porten mod syd
Trelleborg er Sveriges sydligste by. Kommunen har 38.000 indbyggere, heraf ca. 5.000 pendlere.
De tre største arbejdspladser er havnen, gummifabrikken Trelleborg AB og kommunen selv. I mere end hundrede år har havnen været en af Sveriges vigtigste veje til Tyskland.
Mere end ti millioner tons gods til en værdi af 100 milliarder svenske kroner passerede havnen sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu