Læsetid: 4 min.

Født i Danmark - men stadig udlændinge

14. oktober 1999

Hvis du bor i Vollsmose, er arbejdsgiverens interesse for at ansætte dig meget lille, forklarer den 18-årige Engin Can

Ambitioner
"Hvis man ikke har en uddannelse, er man på den," siger Engin Can. Og hans kammerat Erkan Özokcu er helt enig.
De to 18-årige er efter sommerferien gået i gang med Handelsskolens Grunduddannelse (HG) på TietgenSkolen på Munkebjergvænget i Odense.
Begge har de sammen med deres forældre boet i Vollsmose, og begge familier er flyttet, da de fik mulighed for det. Engin Cans kurdisk-tyrkiske familie brød op fra Vollsmose for 10 år siden, og Erkan Özokcus forældre købte et gartneri og flyttede ind der for to år siden.
Og de to unge mænd er glade for ikke længere at bo i firkanten mellem Kertemindevej, Ejbygade, Åsumvej og Vollsmose Allé i det østlige Odense:
"Når du siger navnet Vollsmose, er alt tabt," forklarer Engin Can.
"Der er alt for mange udlændinge. Hvis du søger et arbejde og siger, du bor i Vollsmose, så er arbejdsgiverens interesse for at ansætte dig meget lille," siger Engin Can. Både han og Erkan Özokcu bruger hele tiden ordet "udlændinge" om sig selv på trods af, at de begge er opvokset i Danmark og at Erkan Özokcu endda er dansk statsborger.
Men hvorfor er det sådan et problem med de mange udlændinge? Engin Can og Erkan Özokcu tænker sig om et øjeblik.

De holder sammen
"Godt spørgsmål," siger Engin Can så. "Det er, fordi de holder sammen, og fordi de ikke får nogen viden om de andre kulturer."
"Det hele er samlet på ét sted. Man har sine venner og sine skolekammerater derude, så man er sammen med dem hele tiden," forklarer Erkan Özokcu.
Både Engin Can og Erkan Özokcu betegner sig selv som muslimer. Men det betyder ikke, at de beder fem gange om dagen eller går i moske om fredagen. De seneste år har Erkan Özokcu endda undladt at faste under Ramadanen for at have kræfter til sin træning i fodboldklubben B 1909, hvor han spiller på 1. ynglinge.
"Udlændingene i Vollsmose tænker på samme måde, fordi de har samme religion," siger Engin Can.
"Vi går måske ikke vildt op i religionen, men det viser sig, hvis nogen for eksempel siger noget dårligt om vores forældre. Det tager vi meget alvorligt," forklarer Erkan Özokcu.
De har begge to gået på Humlehaveskolen, som er den ene af Vollsmose-firkantens to folkeskoler. I øjeblikket er 450 af skolens 500 elever tosprogede.

Fodboldskolen
Humlehaveskolens fodboldprojekt, hvor skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen i tæt samarbejde med B 1909 prøver at holde de vilde teenagedrenge beskæftiget med fodbold, fodbold og atter fodbold i et omfang, så timerne på fodboldskolen erstatter samtlige valgfrie fag, har Erkan Özokcu og Engin Can kun positivt at sige om:
"Hvis der er én mand, der prøver at gøre noget, så er det Olav. Alle udlændinge kan lide ham. Vi respekterer ham som vores far. Og når han beder om hjælp, er vi der med det samme," siger Engin Can.

Skoledisciplin
Overgangen til handelsskolen har været brat, fortæller de. Kravet om maksimalt 10 procents fravær håndhæves strengt. Siden skoleårets start 4. august er adskillige af deres klassekammerater blevet smidt ud af handelsskolen:
"Det er svært for udlændinge, som kommer fra det hårde miljø i Vollsmose til et helt andet miljø på handelsskolen," siger Engin Can, der godt kunne tænke sig, at folk fik lidt længere snor i starten for at vænne sig til den hårde disciplin.
Engin Can og Erkan Özokcu mener begge, at skolens administration er ekstra opmærksomme på, om eleverne fra flygtninge- og indvandrerfamilier forsømmer for meget. Men de føler sig ikke diskrimineret i den daglige undervisning, selv om en af lærerne ved synet af en klasse, hvor halvdelen af eleverne havde udenlandske rødder, konstaterede, at "Danmark er ved at komme til at lugte af hvidløg."
Engin Can har tænkt sig at holde ud, for "det gælder min fremtid."

Lagt stilen om
"Jeg har selv haft problemer med kriminalitet tidligere, men nu har jeg lagt min stil om for at få den uddannelse," siger han.
Hvad han vil lave senere i livet, står ham ikke klart. Han taler om "noget med problembørn."
"For jeg ved, hvad problemerne er. Man skal have levet sig igennem det. Så ved man mere om det end en psykolog, der ikke selv har oplevet det," siger han.
Det er ikke kun arbejdets indhold, men også pengene, som er vigtige.
"Vores forældre har fundet ud af, at der ikke er noget ved ikke at have en uddannelse. Min mor har for eksempel arbejdet i 29 år på gartnerier, og det bliver man ikke rig af," siger Engin Can.
Også for Erkan Özokcu er HG en grunduddannelse, der skal åbne mulighed for HH og senere måske en videregående uddannelse. Hans far har ganske vist tilbudt ham arbejde i familiens gartneri øst for Odense, men foreløbig satser han på en uddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her