Læsetid: 1 min.

Folk

4. oktober 1999

Nicolae Ceausescu
*I Bukarest indledes i dag en auktion over den henrettede diktator Nicolae Ceausescus personlige ejendele - af hvilke han havde en betydelig mængde, herunder luksusbiler og lystbåde.

Poul Nyrup
*Så skal vi i gang igen: traditionen tro åbner Folketinget i morgen på den første tirsdag i oktober. I dag mødes Landsfaderen med udvalget for forretningsorden for at tilrettelægge sæsonen.

Karen Jespersen
*Socialministeren er ude for at møde nogle af sine mere ydmyge klienter - hun deltager i eftermiddag i den nationale Hjemløse-dag på Rådhuspladsen i København. Selv bor hun vist nok udmærket i Dragør.

Steven Udvar-Hazy
*The American Dream: Efter opstanden i Ungarn i 1956 kom Steven Udvar-Hazy som flygtning til USA uden en cent på lommen. Men han klarede sig senere pænt i luftfartsbranchen og har nu skænket den nationale Smithsonian Institution 60 mill. dollar. De skal bruges til et luftfarts- og rumfartsmuseum i Dallas, Texas.

Henning Fode
*I eftermiddag er der møde i Dansk Kriminologisk Selskab, hvor medlemmerne kan høre rigsadvokat Henning Fode tale om "Retssikkerhed og ubestemthed i relation til straffelovens paragraffer 68 og 69."

Charlton Heston
*Den amerikanske macho-skuespiller Charlton Heston, som på sine ældre dage er blevet en effektiv talsmand for den amerikanske våbenlobby og præsident for The National Rifle Association, fylder denne mandag 75 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her