Læsetid: 1 min.

Folk

2. oktober 1999

Yasser Arafat
*I Paris vanker der lørdag aften godbidder til den palæstinensiske leder, for-mand Arafat, som er inviteret til middag hos republikkens præsident, Jacques Chirac.

K. Holstein-Ledreborg
*Fra cirklerne: Lørdag kan lensgreve, kammerherre og hofjægermester Knud Holstein-Ledreborg fejre sin 80 års fødselsdag.

Dyrevenner
*Lørdag markeres noget, der kaldes Dyrenes internationale Kampdag. Man kunne forestille sig, at det er noget med omvendt tyrefægtning.

John Malkovich
*En rigtig helt - filmstjernen John Malkovich er blevet ekstra populær i Spa-
nien, efter at han egenhændigt har standset et slagsmål i Madrid mellem to ophidsede bilister.

Tamas Vetö
*Med dirigenten Tamas
Vetö i spidsen giver vokalgruppen Ars Nova søndag kl. 14.00 koncert i Kastelkirken i København, inden de afrejser til New York for at deltage i kulturfremstødet The Danish Wave 1999.

Svend Auken
*Miljøministeren åbner søndag en særudstilling om handel med truede dyrearter. Det foregår i Zoo i København, hvor der også er pressemøde om kampagnen "Køb ikke deres liv".

Hanne Dam
*Har De problemer med eksempelvis rødvinspletter på Deres plaid eller forretninger, der ikke vil bytte Deres gaver? Så giver Forbrugerstyrelsens to radiostjerner Inge Norus og Bente Saltorp gratis råd på Sundhedsmessen i Forum lørdag kl. 14 - fortæller styrelsens kommunikationschef, Hanne Dam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu