Karen Jespersen
*På Christiansborg er der i eftermiddag reception i anledning af udgivelsen af socialministerens bog med titlen Opgør med den ny fattigdom.
Jonas Heltberg
*Ingeniørforeningen i Danmark holder i dag et møde om kvindelige værdier i ledelse. Henvendelse i sagen skal pudsigt nok rettes til en Jonas Heltberg.
Mette Lisby
*I dag har pressen mulighed for at se den meget foromtalte danske film Klinkevals med den ikke uefne tv-personlighed og stand up komiker Mette Lisby i hovedrollen.
Ivo Pogorelich
*Den jugoslaviske pianist Ivo Pogorelich, som er kendt for sine ejendommelige fortolkninger af klassiske klaverstykker, har aflyst en koncert i Carnegie Hall, New York, efter at han blev buhet ud ved en koncert i Philadelphia.
Jan Pytlick
*Håndboldtræneren Jan Pytlick, som nu står i spidsen for vort succesrige kvindelandshold, udtager denne mandag truppen til de kommende verdensmesterskaber.
Um Kulthoum
*Den egyptiske sanger Um Kulthoum er et stort navn i de arabiske lande. På en velgørenhedsauktion til fordel for FAO indbragte hans briller og lommetørklæde fem millioner dollar.
Klaus Riskær
*Så skal vi til det igen - efter at byrettens dom blev anket, indleder Østre Landsret i dag sagen mod den fallerede finansmand og ostehandler Klaus Riskær Pedersen.