Læsetid: 1 min.

FOLK

19. oktober 1999

David Bowie
Den 52-årige Bowie er under et besøg i Paris, hvor han lavede PR for sit nye album Hours, blevet hædret af kulturminister Catherine Trautmann med en af Frankrigs højeste kulturelle udmærkelser.

M. A. Asturias
Denne dag for 100 år siden fødtes Miguel Angel Asturias i Guatemala. Han skulle blive sit lands internationalt mest kendte forfatter med titler som Legender fra Guatemala og Præsidenten.

Søren Ventegodt
Den kendte læge og livsstilsfilosof Søren Ventegodt kommer i dag med en ny bog betitlet Livsfilosofi der helbreder. Tænk Dem rask!

Jens Reiermann
Vor kollega Jens Reiermann er blandt forfatterne til den allerede meget omtalte debatbog Borgerlige ord efter revolutionen, som udkommer i dag på forlaget Gyldendal.

Jiang Zemin
Den kinesiske præsident Jiang Zemin kommer denne tirsdag på officielt besøg i Storbritannien. Derefter skal han besøge Frankrig, Portugal, Marokko, Algeriet og Saudi Arabien.

Casper Christensen
For første gang i fjernsynets historie er et tv-show blevet afbrudt af en barselsorlov: 'Casper og Mandrilaftalen' på DR2 holder pause i fjorten dage, fordi lederen af det komiske team har fået en søn.
Efter fødslen har Casper Christensen udtalt sig til pressen: Han har det godt, og vejer 83 kilo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu