Analyse
Læsetid: 5 min.

Forbrugernes vigtige bagatel

21. oktober 1999

Velvalgte slagord og reelle bekymringer har gjort deres virkning. Frygten for forbrugerne vender op og ned på det store spil om gensplejsede fødevarer og magten over verdens fødevareproduktion

I dag mødes udsendinge fra EU's regeringer for at fastlægge en bagatelgrænse. Hvor meget af materiale fra GMO'er (genetisk modificerede organismer) må der være i maden for at den stadig kan sælges med mærket 'GMO-fri'?
I mandags løftede de amerikanske tilsynsmyndigheder i Food and Drug Administration, FDA, låget på Pandoras æske en lille smule, og kikkede ned til trolden: "Vi vil se på mulighederne for at give amerikanske forbrugere mere information om genetisk modificerede fødevarer ved at kræve mærkning, oprette hjemmesider og udvikle andre muligheder," sagde en talsmand for FDA.
I Japan har myndighederne også besluttet, at genetisk modificerede fødevarerer skal mærkes.
Tre små, men betydningsfulde, træk i et globalt stratego-spil. Spillet handler om milliarder, der er sat på højkant af de bioteknologiske landbrugskoncerner som Monsanto, Novartis og DuPont. Det handler om magt over fremtidens landbrug og fødevareproduktion på hele verdensmarkedet. Det handler om risiko for menneskeskabte ændringer af den globale økologi - eller store dele af den. Og det handler om stærke følelser.

EU's bagatelgrænse bliver måske en procent, måske lidt mindre. Den danske regering har lovet at arbejde for den laveste grænse, der er teknisk mulig. Det er ikke særlig sagligt at tillade gensplejset materiale i 'GMO-frit' mad. Men det er nok realistisk.
De gensplejsede planter er jo sluppet fri. Halvdelen af soyahøsten og mere end en tredjedel af majshøsten er gensplejset i USA i år. I resten af verden findes der næppe et land, hvor der ikke har været forsøgsmarker eller regulær dyrkning. Ingen burde være overraskede over, at planternes pollen spredes med bierne og med vinden, så gensplejsede planter kan bestøve planter, der ikke er splejsede. Og hvem tør garantere, at der ikke er bare en enkelt lastbilchauffør i USA eller Argentina, der kommer til at aflevere sin last af gensplejset majs til den forkerte silo?
Det er nok mere realistisk at håndhæve et sæt strenge regler om, at producenterne skal sikre sig så godt som overhovedet muligt imod gensplejset materiale - og lave hårde sanktioner, hvis det overtrædes.
Det er den model, man bruger med de økologiske fødevarer.
De økologiske landmænd vil som bekendt slet ikke bruge gensplejsning. Heller ikke til foder eller tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer i økologisk mad. Eneste undtagelse er medicin til syge dyr, hvis ikke der findes et alternativ. De britiske økologer vil ikke engang bruge gødning fra naboens dyr, hvis ikke de har fået GMO-frit foder i mindst tre måneder.
Men de danske økologer har nikket ja til en bagatelgrænse på 0,2 procent. "Vi håber selvfølgelig at langt de fleste fødevarer i Danmark vil være 100 procent GMO-fri. Men det er vigtigt, at kravene ikke bliver så urealistisk stramme, at det kun er en lille bitte del af producenterne, der kan leve op til dem," siger Mette Meldgaard, Landsforeningen Økologisk Jordbrug.
Og så skal man koncentrere sig om at hindre den genetiske 'forurening' i fremtiden, siger hun. For eksempel ved at sige nej til udsætning af planter, der kan krydse med vilde slægtninge eller planterne på de økologiske marker.
Hun fremhæver også et firma som Central Soya i Århus, der søger at kontrollere soyaen hele vejen fra producent til kunde, for eksempel så ind- og udskibningen sker helt adskildt fra de steder, hvor gensplejset soya håndteres.
"Man skal sikre et troværdigt, men tilgængeligt alternativ, hvor forurening kun kan forekomme utilsigtet," siger hun.

Europas krav om et tilgængeligt alternativ har på rekordtid gjort det umulige muligt - i USA.
Indtil i sommer var det simpelthen ikke muligt at holde de gensplejsede fødevarer adskilt fra de traditionelle. Men efter lang tids debat og mediestorm, især i Storbritannien, hvor pressen skrev om Frankenstein-mad og sygdomsrisiko over for en befolkning, der følte sig godt og grundigt vildledt af myndighederne under kogalskabs-sagen, besluttede supermarkedskæden Sainesbury at blive GMO-fri. Seks andre af de store europæiske kæder gik med. Senest er også den store tyske kæde, Aldi, hoppet på vognen.
Selv om de udmærket godt vidste, at man bruger majs og soya på tusindvis af måder i de fleste forarbejdede fødevarer, satsede de på købers marked og sagde simpelthen til deres leverandører: Vi vil have GMO-fri produkter.
Sommeren over var svaret fra de amerikanske firmaer og myndigheder stadigvæk en harmfuld anklage: Europa vil hindre den frie handel. Der er ikke skygge af videnskabeligt bevis for, at gensplejsning er farlig for naturen eller sundheden. USA ville ikke gennemføre krav om mærkning, ikke adskille de gensplejsede fødevarer fra de andre, ikke lave om på deres risikoanalyser og sikkerhedsbestemmelser.
Truslen om en handelskrig af de helt store var overhængende.

Men så kom den 31. august. Det kæmpestore amerikanske firma Archer Daniels Midland, ADM, handler med kornprodukter og forarbejder dem til fødevareingredienser. Ikke uden selvfølelse siger de om sig selv på deres hjemmeside: "Enten du vidste det eller ej, er der ingredienser fra ADM i dit liv hver eneste dag."
31. august sendte dette firma en kort meddelelse til sine leverandører, de amerikanske landmænd. "Som Deres handelspartner vil vi advare om, at vi oplever en forandring i kundernes ønsker," skrev ADM. "Visse af vore kunder gør deres indkøb på grundlag af afgrødernes genetiske sammensætning. Hvis vi ikke kan tilfredsstille deres krav, har de alternative muligheder. Vi opfordrer Dem, som vores leverandør, til at adskille de ikke-genetisk forbedrede afgrøder for at bevare deres identitet."
En lavine af vrede og frustration blev sat i gang. Landmændene følte sig rent ud sagt røvrendt. Her havde alle de store firmaer og deres regering sagt til dem at det rigtige var GMO'er. Og så befandt de sig fra den ene dag til den anden, lige før høst, i den absurde situation, at man fik merpris for de traditionelle afgrøder - hvis man kunne holde dem adskilt - og mindre pris for de nye, som man endda havde betalt ekstra for at få lov at dyrke.
Siloer skulle laves om og vognmænd skulle køre en lang omvej for at få årets høst adskilt i hus.
Og der standsede lavinen ikke. Pludselig er der blæst om sagen i de amerikanske medier, miljøorganisationer fra hele verden har planlagt en kampagne, der skal vende forbrugernes stemning i USA, Heinz siger nej til GMO i deres ketchup, Heinz og Gerber lover GMO-frit babymad, Iams vil ikke have GMO i hundemaden, Kellogg opkøber et firma, der laver GMO-fri vegetarburgere...
Ulykkerne hagler ned over Monsanto og DuPont og de amerikanske landmænd. Inden vinteren er omme risikerer de at GMO-frit mad bliver lige så populært som "low fat" og "no fat."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her