Læsetid: 4 min.

Forfattere kæmper mod løgnene

26. oktober 1999

Forfatterne må værne sproget imod fabriksfremstillede usandheder, siger den ungarske forfatter og tidligere borgerretsforkæmper György Konrad

Forfatterrøst
Budapest - På årets bogmesse i Frankfurt imponerede ungarerne ved deres righoldige udbud af forfattere, som tillige havde et samfundskritisk eller samfundsanalyserende sigte med deres produktion.
En af disse forfattere er György Konrad, tidligere formand for den internationale PEN- klub og i tid lang også formand for borgerrepræsentationen i Budapest.
Information har besøgt György Konrad i hans hjem i Budapest og spurgt ham, om det er de samme spørgsmål, der beskæftiger de ungarske forfattere og den øvrige del af den ungarske befolkning.
"Det er de samme spørgsmål, og dog er det ikke de samme. For forfatterne er det vigtigt, at staten ikke skal lyve. Den må ikke indføre hverken direkte eller indirekte censur af medierne, som forhindrer dem i at sige sandheden. Forfatterne må værne sproget imod fabriksfremstillede usandheder. De må aldrig lade sig nedværdige til at blive politisk propaganda. Det hører nu en gang med til forfatternes opgave at sørge for, at sprog og ord forbliver korrekte. Det er et vedvarende forsvarsarbejde. Undertiden bliver man nødt til at hæve sin røst. Ikke altid, men i det tilfælde, hvor det blive nødvendigt at skaffe lidt orden i idéernes verden. Så må man skubbe nogle illegitime udtryk for den politiske magt til side," siger György Konrad

Betænkelig angrebskrig
- Det tager sig ud som en fortsættelse af det arbejde, som De og andre dissidenter udførte før Jerntæppets fald. Har der været lige så tydelige eksempler siden?
"Ungarn nåede lige at komme med i NATO, umiddelbart før NATO startede en militæraktion mod Jugoslavien. Jeg var for vort medlemskab af NATO. Jeg mener, NATO er en god organisation. Jeg mener, at den bør handle, når et medlemsland bliver angrebet. Men når den begynder en angrebskrig, melder der sig moralske betænkeligheder. Det er ikke til at indse det berettigede i, at civilbefolkningen i Vojvodina (provins i Jugoslavien, red.), ungarere som serbere og andre, skal straffes for, hvad nogle mordere har begået i Kosovo," siger György Konrad.

Etniske konflikter
- Ligger ansvaret for krigshandlingerne i Kosovo og Serbien ikke længere tilbage i historien? Er de ikke en udløber af de vanskeligheder, som blev skabt ved det kommunistiske imperiums forfald?
"Måske ligger de endnu længere tilbage, nemlig til skabelsen af den nationale bevidsthed i det 19. århundrede og den omstændighed, at man satte lighedstegn mellem denne bevidsthed og tilhørsforholdet til et nationalt område. På den anden måde blev det habsburgske rige opløst, som havde kunnet forene 11 nationer i sig, og som i virkeligheden var det første store eksempel på europæisk integration. I stedet fik vi nationalstater, som var bestræbt på at ensrette denne folkeblanding. Det har ført til etniske væbnede konflikter, etniske udrensninger og deportationer."
- Er der da en anden mulighed for omgang med nationalismen, som i givet fald kan redde de central- og østeuropæiske lande fra at forfalde i borgerkrig og forfølgelse af nationale mindretal?
"Det Ungarn, som blev skabt efter Første Verdenskrig, omfattede kun to tredjedel af alle ungarere. Men vi havde allerede i det 19. århundrede lært, at det, der holder ungarerne sammen, ikke er landegrænserne. Det er i stedet kulturen, litteraturen, sproget. Det er det stadig i dag. Det nationale tilhørsforhold betyder kompleksitet i livsfølelse. Den består for eksempel af den måde, vi opfatter humor på, eller af den skepsis, vi har over for andre nationer. Men kompleksiteten har også en anden side. Tænk på ungarerne i Siebenbürgen, hvordan de har en bred berøringsflade i forhold til det rumænske samfund."

Forrykte politikere
- Det lyder nærmest, som om det er lettere at være ungarer på denne facon, når man tilhører et ungarsk mindretal i Rumænien, Vojvodina eller Slovakiet, end at være det i Ungarn selv?
"Det er i hvert fald lettere at føle hele kompleksiteten. Jeg sad en gang sammen med syv forfattere i Novi Sad. De repræsenterede syv nationaliteter, men var alle borgere i Novi Sad. Hos dem herskede et forfatterfællesskab, som ikke var bundet til sproget. Når stemningen ikke forstyrres af forrykte politikere, så kan man opleve et sådant fællesskab, måske med mange konflikter, men som et territorialt fællesskab med ikke- ungarske borgere fra den samme by."
"En anden gang sad jeg i Bratislava, hvor jeg hørte tjeneren tale slovakisk. Jeg bestilte på tysk, og han svarede på ungarsk. Da jeg spurgte ham efter hans nationalitet, svarede han: Jeg er bratislaver. Der ligger også en holdning i dette, ikke ubetinget at ville afgøre sig for det ene eller det andet. Kompleksiteten viser sig at være en livsrealitet, en værdi i sig selv."

Religionen misbruges
- Hvilken lære kan man nu drage ud af denne særlige ungarske erfaring, med henblik på den ungarske nations og andre nationers fredelige samliv i Central- og Østeuropa?
"Den lære, som mange ungarere, ikke blot forfattere, men også andre, har draget, er en total uforståenhed over det faktum, at man kan bringe mennesker, også mennesker, der taler samme sprog, til at myrde hinanden af grunde, som betegnes som religiøse."
"Religion er så vigtig endda. Den har for ofte ladet sig misbruge af andenrangspolitikere, som har skabt konflikter mellem mennesker fra den samme landsby, fra den samme by eller fra den samme region. Og så har vi draget den praktiske lære, at vi ikke skal skabe en ny grænse mellem Ungarn og vore naboer. Det vil sige, at vi må bestræbe os på, at alle lande i regionen kommer med i den europæiske integration. Det har de klogeste hoveder i Ungarn allerede forstået. Men desværre består Ungarn heller ikke kun af kloge hoveder," siger György Konrad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her