Læsetid: 3 min.

Frihed 2000

13. oktober 1999

MON IKKE GLISTRUP i dag har rekorden som den politiker, valgforskere og andre politiske kandestøbere oftest har erklæret færdig i dansk politik? Nu er han som 73-årig på forsiderne og i tv-stationernes nyhedsudsendelser igen.
Det er vel også den umiddelbare forklaring på, at flertallet af de delegerede på Fremskridtspartiets ekstraordinært indkaldte repræsentantskabsmøde i søndags trodsede deres egen samlede folketingsgruppe og nægtede at smide ham ud af partiet: Mogens Glistrup kan komme på forsiderne og i tv.
Hvad kan Kim Behnke?
Kirsten Jacobsen kunne og kan og reddede med nød og næppe partiet ved sit kanonvalg i det nordjyske for halvandet år siden. Nu orker hun ikke mere. Skulle Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti så løbe med det hele? Med alt det som i 1972-1973 blev grundlagt af - Mogens Glistrup?
Folketingsgruppen og dens tilhængere advarede for godt to uger siden energisk imod genoptagelsen af Glistrup som medlem. Han blev smidt ud i 1991 og siden er hans erklærede racistiske udtalelser ("enten er man racist eller også er man landsforræder," som Glistrup siger) blevet så rabiate, at Kirsten Jacobsen og Kim Behnke sammen med de to andre gruppemedlemmer, Tom Behnke og Thorkild B. Frandsen, trods egen indvandrer- og flygtningepolitik måtte sige fra. Partiets flertal overhørte advarslerne og stemte Glistrup ind i varmen igen. For at have en, der kan blive hørt.

OG GLISTRUP levede op til forventningerne: Alle muslimer (af Glistrup konsekvent omtalt som "muhamedanere") skal interneres i lejre, før de endeligt smides ud, og deres døtre skal sælges til Paraguay. Det gav den ønskede omtale.
På dét og mere af samme skuffe overlevede han på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i søndags. Mange tog afstand fra udtalelser som de nævnte men stemte alligevel imod folketingsgruppen. For med Glistrup er de sikre på ikke at blive tiet fuldstændig ihjel,
Ordvekslingen mellem Kirsten Jacobsen og Mogens Glistrup - refereret i Ekstra Bladet - er sigende.
"Du er flinthamrede ligeglad med Fremskridtspartiet," sagde Kirsten Jacobsen direkte til Glistrup. "Du er kun ude på at få en trampolin, der kan sende dig Folketinget. Jeg er ked af at sige det, Mogge, men du egner dig ikke til at være i et parti, det har mere end ét medlem - dig."
Glistrup svarede:
"Folketingsgruppen skal være åh så pæn. Her går det godt Fru kammerherreinde, siger Kim Behnke, mens nederlagene bliver større og større. I har lånt tid tilbage i Fremskridtspartiet, hvis I fortsætter
Behnke-linjen."

GLISTRUP ER ikke pæn og dem, der støtter ham, opfatter ikke deres livsomstændigheder som pæne. De opfatter dem som mere eller mindre skuffende, udsigtsløse, desperate, og som i et andet Jerry Springer Show påkalder de dog en smule opmærksomhed om sig, når Glistrup tager fat.
Det kan godt være, der ikke kan drives politik på Glistrup. Han opnår måske ikke andet end showet.
Men hvad opnår Pia Kjærsgaard? Hvad opnår Venstre og de konservative, skønt de under selve Folketingets åbningsdebat undlod at tage klart og utvetydigt afstand fra hendes forslag om, at udviste kriminelle indvandrere skal have følgeskab af alle deres
familier?
Bænkevarmerne i Fremskridtspartiets folketingsgruppe opnår ikke engang medieopmærksomhed.

GLISTRUP samler dem op, for hvem Pia Kjærsgaard allerede er for pæn, Venstre og konservative utroværdige og Poul Nyrup Rasmussens skrabud for fremmedfjendskheden det rene hykleri.
Information og mange andre kan med rette påvise, at Glistrup og hans oprindelig troende elever som Kirsten Jacobsen og Pia Kjærsgaard allerede har opnået særdeles meget. I så ulykkelig en retning, at Danmark godt kan karakteriseres som 'foregangsland' i menneskerettighedskrænkende indvandrer- og flygtningepolitik.
Det preller af på den kendsgerning, at udstødningen af stadig flere befolkningsgrupper i de vestlige lande fortsætter.
ENGANG for ikke så længe siden var partisplittelser, afskalninger og fraktionsstridigheder noget nær venstrefløjens patent. Nu går det lystigt til på højrefløjen. Som i går på Mogens Glistrups foranledning skrev Danmarkshistorie, da Fremskridtspartiets hele folketingsgruppe samlet udmeldte sig af deres parti og dannede gruppen Frihed 2000.
Stridighederne i Venstre mellem Anders Fogh Rasmussen og Peter Brixtofte handler tilsyneladende om noget helt andet, men ret beset er også de udtryk for konkurrencen om proteststemmerne. Venstrefløjen protesterede i sin tid mod den socialdemokratiske velfærdsstat, fordi den skulle fuldendes under betegnelsen socialisme. I dag kommer de lydhøre protester fra dem, der i større eller mindre grad ønsker noget andet end velfærdsstaten, fordi den ikke giver dem velfærd.
Endnu er den herskende middelstand, i hvert fald i lande som Danmark og Tyskland, ikke indstillet på grundlæggende ændringer af velfærdsstaten. Men endnu har denne politiske korrekthed heller ikke opvist effektive modforanstaltninger mod udstødningen.
Derfor overlever Glistrup igen og igen og ... el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her