Læsetid: 6 min.

Gadens natteravne

25. oktober 1999

Hver nat sover et halvt hundrede mennesker på gaden i København. Herbergene er fyldt op, og de alternative tilbud er utilstrækkelige, vurderer en mand med fingeren på pulsen

De sover på varmluft-riste, på domhusets dørtrin, i kirkeporte og på den røde løber i indgangen til det erotiske museum. Eller gemt mellem træer og buske.
Når mørket sænker sig over København, og de sidste indsamlede flasker er omsat til klingende mønt eller fulde flasker med guldetiket, kryber det hjemløse gadefolk i soveposerne.
Antallet af personer uden en folkeregisteradresse er steget drastisk gennem det sidste år. Det samme gælder antallet af mennesker, der sover på gaden, vurderer gademedarbejder Torben Pilely fra Projekt Udenfor, der arbejder på at afdække og dokumentere udstødende faktorer i samfundet.
Torben Pilely, der er tidligere leder af Kirkens Korshærs natcafé og har massive erfaringer med opsøgende arbejde omkring psykisk syge, er projektets mand på gaden. En gang eller to om ugen går han, en natlig runde for at holde kontakten til 'gadens folk' og bane vejen for et bedre liv til samfundets skæve eksistenser. Information fulgte med en aften, hvor termometeret viste ni grader, og der blæste en kold vind gennem byens gader.
Før sin natlige runde har Torben Pilely ringet til samtlige herberger i København. "Alt udsolgt" lyder meldingen. For selv om vintersæsonen knapt er startet og Københavns kommune hævder, at de hjemløse altid kan få tag over hovedet, har der ifølge Torben Pilely ikke været ledige senge at opdrive i den seneste uge.

Bor som rotter
"Der sover omkring 50 mennesker på gaden, i parker eller i varmen fra butiksvinduernes halogenlamper hver nat," fortæller han.
Og det er vel og mærke kun i centrum af København, påpeger han. Tallet er langt højere, hvis Nørrebro og yderkvartererne regnes med.
"I sidste uge talte jeg 14 sovende på Strøget," fortsætter Torben Pilely.
Denne aften er tallet dog lidt lavere, men de utallige sene flaskesamlere og ensomme nattevandrere, der genkendende stopper gademedarbejderen på turen gennem byen, bekræfter, at stormagasinernes lampeskær langt fra er de eneste steder, de hjemløse finder natlogi.
"Der er nok nogle, der sover i bunkeren," lyder et af budene. Bag hovedbanegården er der plads til 14 sovende gæster i en af de underjordiske bunkere. Men den boform er Torben Pilely ikke vild med.
"Boliger under jorden er for rotter - ikke for mennesker," siger han.
Klokken nærmer sig halv et, og et smut forbi domhuset afslører, at dørtrinet præcis har samme længde som ejeren af den næse, der titter frem af en tilsnøret sovepose.
Erotisk natlogi
I indhakket til Museum Erotica på Købmagergade har to mænd rullet liggeunderlagene ud på den røde løber. Landevejsridderen 'Kartoffelmos' er en gammel kending, der glæder sig over at være vendt tilbage til byen.
"Jeg har en drøm om en dag at få en gammel bil og blive mobil på en lidt mere komfortabel måde," siger han.
Fyren der gør 'Kartoffelmos' selskab for natten er relativt ny på gaden. Han fortæller, at han indtil for halvanden måned siden boede sammen med sin tidligere kæreste og deres fælles barn i en lejlighed i Kolding.
"Det gik ikke så godt, og jeg kunne ikke klare at passe mit arbejde som kok," forklarer han, men foretrækker ikke at afsløre sit navn.
Med en begrundelse om manglende adresse, har kommunen afskåret ham fra bistandshjælp fra den første oktober. Dagens måltid er indtaget i Kirkens Korshærs varmestue, og den billige guldbajer, der står inden for rækkevidde, er finansieret af tomme flasker.
Ifølge Torben Pilely er det langt fra ualmindeligt, at hjemløse, der bor på gaden kommer fra andre kommuner, hvor kassen er blevet lukket. De natlige runder bliver derfor også brugt til at sprede rygtet om, at de hjemløse har krav på offentlig hjælp, selvom de ikke har en adresse.

Skæve eksistenser
Turen er kommet til H.C Ørstedsparken, hvor en ensom sjæl har indrettet en bolig under et par plader i læ af baren i Café Hacienda, der er lukket for vinteren.
"Det er ikke tilladt at sove her," står der på en seddel med en venlig hilsen fra parkbetjenten.
Det fremgår, at beboeren har fået et par dages frist til at finde sig et andet logi. Selvom der ikke er nogen hjemme, er der dog ikke tegn på flytningen har fundet sted.
På en bænk i den anden ende af parken ligger en sammenrullet bylt bag en indkøbsvogn. Uffe har boet på gaden siden 1979, forklarer Torben Pilely. Sammen med indkøbsvognen, der er overlæsset med gule nettoposer, udgør bænken Uffes hjem.
Ifølge Torben Pilely er Uffe uddannet bygningskonstruktør og var ved at være færdig som arkitekt, da han begyndte at leve på gaden.
"Det begyndte med, at han sov for åbne vinduer, og i dag er han kun interesseret i en bolig, hvis der er udsigt over parken," fortæller Torben Pilely.
Han kalder lavt efter Finn, der har slået sig ned mellem buskene. Ligesom flere af de øvrige, der lever på gaden, er Finn psykisk syg og vil næppe trives i en lejlighed.
For kort tid siden kom han til København fra sin hjemkommune i Nordjylland. Sagsbehandleren har stoppet hans pension, fordi han ikke havde henvendt sig på kommunens opfordring. Men det mener Torben Pilely er en håbløs behandling, fordi Finn jo i realiteten kunne være død. Kommunen har intet gjort for at undersøge, om han har behov for hjælp, og Torben Pilely forsøger nu at få dem til at genoptage udbetalingen af pensionen.

Skæve boliger
Turen fortsætter til hjørnet af Israels Plads, hvor der lige præcis er plads til et par telte. Med parkafdelingens velsignelse har Projekt Udenfor indrettet en 'campingplads' for fire hjemløse. En enkelt fyr er ved at gøre klar til at indtage et af teltene, der er tildækket med tæpper.
"Anders er inde og brumme, så hans telt er tomt et par uger," lyder det med norsk accent fra mørket. Aftenens enlige beboer har byttet sig til pladsen fra sit hidtidige logi i Hans Tavsensparken på Nørrebro. Han er lykkelig for sin nye bolig og har ingen ønsker om en lejlighed.
"Mange af dem, der sover på gaden, ønsker sig et rigtigt hjem, men der er også nogle, som ikke vil kunne fungere i en lejlighed," forklarer Torben Pilely.
For at opmuntre til at tænke i alternative tilbud, har By- og boligministeriet oprettet en pulje som kommunerne kan søge til at etablere skæve boliger til skæve eksistenser.
Ifølge kontorchef Jørgen Rybirk, Københavns kommunes syvende kontor, har hovedstaden konkrete planer om at bygge 20-25 'skæve' boliger i tilknytning til et af de eksisterende herberg.
Et tilsvarende antal boliger på beboernes egne præmisser kan ifølge kontorchefen blive en realitet på lidt længere sigt. Her ud over vil fire hjemløse kunne se frem til et hjem ombord på en husbåd.
"Det er en god idé, men det er langt fra tilstrækkeligt," siger Torben Pilely.
Alene i Københavns kommune blev det i maj måned vurderet, at 463 af de hjemløse som boede på herberg, var klar til at flytte i egen bolig.
"En stor del af de hjemløse, der bor på herbergerne, vil ikke kunne fungere i en almindelig lejlighed. Behovet for 'skæve' boliger er derfor langt større, hvis der også skal være plads til dem, der bor på gaden," siger Torben Pilely.

Fakt - Tusinder uden hjem
I maj måned skønnede
Socialministeriet, at der var et samlet behov for 2648 boliger til hjemløse i Danmark.
På baggrund af en spørgeskema-undersøgelse blandt samtlige kommuner og herberg, blev det skønnet, at der var 1.500 hjemløse, der ikke boede på herberg eller anden 'Pgf. 94 boform'.
Herudover vurderede herbergene, at 1.148 af deres beboere ville kunne flytte til en selvstændig bolig, hvis en sådan kunne findes.
Antallet af personer uden folkeregisteradresse er i løbet af det sidste år steget med mere end 1.200 og udgjorde den 20. oktober 1999 ialt 10.164 på landsplan og 2.799 alene for København. Tallet dækker dog ikke kun over hjemløse, og der findes ingen analyse af, hvor stor en andel der reelt er uden bolig.
Kilde: Socialministeriet samt Københavns Statistik
berit

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her