Læsetid: 11 min.

Sig goddag til Big Mother

30. oktober 1999

Informationsteknologien giver os stadig nye muligheder for overvågning og registrering af hinanden, og det kan få drastiske konsekvenser for vores opfattelse af privatlivet. Det er en udvikling, der til at starte med, vil komme i vores helt egen interesse

Vi befinder os i en international lufthavn - et knudepunkt i globaliseringens hastigt voksende trafik. Som passagerer påbydes vi af skilte på flere sprog at bevæge os mod afgangs- og ankomsthallen, mens de tavse overvågningskameraer følger vores færden. Alt foregår i et vist tempo, ikke for lavt og ikke for højt - stress fremmer ikke gennemslusningen af de mange tusinde mennesker, der time for time passerer igennem venteværelser, toldskranker, sikkerhedstjek og gates.
I venteværelset toner en venlig stewardesse frem på en tv-skærm og fortæller os om diverse muligheder for avislæsning og indkøb, samtidigt med at hun fortsat venligt - men myndigt beder os om ikke at efterlade tasker under stolesæder eller på tilfældige steder. Ingen begrundelse synes nødvendig. Vi hører efter og følger med, for alle er vi blot på gennemtræk, og omgivelsernes disciplinerende effekt er derfor helt i vores egen interesse.
Denne beskrivelse af en moderne, international lufthavn falder næppe ved siden af. Men den kunne også være et billede på livet i det samfund, der er ved at udvikle sig omkring os. Tanken er nærliggende, når vi ser på fænomener som politiets overvågning af fartsyndere per kamera eller per satellit, firmaers øgede registrering af forbrugeradfærd, eller arbejdsgivernes muligheder for at følge deres ansatte elektronisk. Overvågning og registrering er blevet en del af hverdagen.
Et af de aktuelle informationsteknologiske fronter er netop spørgsmålet om arbejdsgiverens ret til at læse sine ansattes e-mails. Danske arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger forsøger i øjeblikket at hitte hele redeligheden ud, men står uden retningslinjer, lovgivning eller juridisk praksis. Dermed indeholder kampen om private e-mails hele problematikken - og slaget er derfor et forvarsel om de store problemer informationsteknologien i de kommende år vil skabe, hvis ikke vi er forberedt.

Kampen om privatlivet
Overvågningskameraet, pengeautomaten, mobiltelefonen og Internettet er nogle af de teknologier, der i disse år bliver mere og mere integreret i vores hverdag. Sammen med de byrder, teknologien letter os for i hverdagen, rykker kampen om privatlivet i den informationsteknologiske tidsalder tættere og tættere på os. Kampen kan ende med, at vi som borgere og forbrugere oplever, at vi mister den storby-anonymitet, vi har været vant til i de sidste 100 år, at vores hidtil kendte privatsfære eroderes, og vi dermed risikerer at blive et let bytte for en omsorgsfuld, men stærkt kontrollerende statsmagt og virksomheders kommercielle interesser.
"Min holdning er, at overvågning er frihedsberøvende, ligegyldigt hvad årsagen til overvågningen er," siger Lars Klüver, der er sekretariatschef i Teknologirådet. "Det svarer til den følelse du får, når du går igennem tolden i lufthavnen. Ligegyldigt om du har smuglet eller ej, så får du sommerfugle i maven, du føler dig overvåget under alle omstændigheder, og dermed mister du en frihed."
"Hvis vi begynder at sætte kameraer op på gader og stræder for at nedsætte kriminaliteten, jamen, så er det jo med den argumentation, at det er til alles bedste: 'Så længe man ikke begår lommetyveri, så kan man da være ligeglad', lyder argumentet. Men os, der ikke begår lommetyveri oplever også en frihedsberøvelse."
"Og fordi enhver overvågning fratager os frihed, så må vi overveje om tabet af frihed er en acceptabel pris, for de formål overvågningen har," siger Lars Klüver.
Det er ikke Georg Orwells fortærskede Big Brother-samfund, kritikere som Lars Klüver frygter, men det der meget retorisk - men ikke uden substans - er blevet kaldt Big Mother-samfundet: Big Mother-samfundet er på vej mod realisering, når vi som forbrugere og borgere ukritisk tager de nye informationsteknologier til os, fordi de skaber store besparelser i tid og penge, eller skænker os nye velfærds- og underholdningstilbud.
Men hver ny informationsteknologi forudsætter endnu en registrering eller overvågning af vores færden. Virksomhedernes og det offentliges elektroniske kontrol af os vil dermed blive øget. Der vil ikke være én kontrollerende myndighed som i Big Brother-samfundet, men en masse forskellige myndigheder og virksomheder vil langsomt øge deres viden om os gennem deres øgede ret til at registrere og overvåge os som borgere, forbrugere eller ansatte. En udvikling vi reelt aldrig får lov til at tage stilling til.
"Det er derfor, Big Mother er farligere end Big Brother," siger Lars Klüver.

Debat eller paranoia
"Der er let at være imod Big Brother, fordi det scenario handler om statsmagtens fulde kontrol af den enkelte borger. Og alene af den grund vil vi ofte sige nej til Big Brother-teknologier. Også selvom de med tiden måske kunne have en samfundsgavnlig effekt. Men det forholder sig lige omvendt med Big Mother. Fordi hensigten på forhånd er så god, så siger vi ofte ja til noget, der i virkeligheden viser sig at have nogle store omkostninger for os. Det er derfor vigtigt, at Big Mother-perspektiverne bliver diskuteret tilbunds, inden beslutningerne om deres indførelse bliver taget."
Hvor galt det skal gå, er op til os selv. Under alle omstændigheder kan vi være sikre på, at informationsteknologien vil ændre vores opfattelse af, hvad privatliv egentlig er. Det har den nemlig allerede gjort: Hvis vi vil opnå den samme grad af privatliv som for 20 år siden, skulle vi allerede i dag afskrive temmeligt mange af de goder som informationsteknologien har givet os: Det ville være nødvendigt altid at betale med kontanter, og aldrig med kreditkort. Kun i de allermest nødvendige tilfælde må du opgive dit telefonnummer, personnummer eller din adresse. Bloker derfor for 'Vis nummer-funktion' ved dine telefonopkald. Sørg for, at dit telefonnummer er hemmeligt, og brug aldrig mobiltelefon.
Udfyld aldrig spørgeskemaer og knald straks røret på, når en telesælger ringer. Få markedsføringsbureauer til at slette dig af deres lister, og hvis du har mistanke om, at myndighederne samler informationer om dig, så stil krav om at se din sagsmappe. Hvis du absolut skal bruge Internettet, så skal du kryptere dine e-mails - og du kan lige så godt fra start antage, at alle dine mails og telefonopkald på arbejdet bliver aflyttet.
Sådan er der naturligvis ingen, der tænker nu om dage. Man ville i bedste fald være ude af stand til at få hverdagen til at fungere, og i værste fald blive paranoid!
Ikke desto mindre kendetegner den lille opremsning de sidste 20 års informationsteknologiske forvandling af vort samfund. Ser vi for eksempel på udviklingen i registreringen af personoplysninger, er de ikke bare gået hen og blevet en nødvendig bestanddel i administrationen af vores samfund. Teknologien har også betydet en gennemgribende omstilling af hele samfundet, ændret myndighedsstrukturer og skabt en øget centralisering.
Det industrialiserede samfund krævede, at myndighederne havde oplysninger om borgerne i forvejen. For eksempel havde kommunerne tidligere personoplysninger stående på kartotekskort for at kunne håndtere skatteligningen. Men man vidste dengang, at det ikke var tilstrækkeligt. Teknologien kunne bryde sammen, og det var derfor nødvendigt fortsat at kunne stole på lokalsamfundets kendskab til den enkelte.
Efterhånden som teknologien blev mere driftsikker, var der dog ingen grund til at bevare skatteligningen lokalt, og Told & Skat blev derfor slået sammen til en central myndighed.

Det følsomme bliver ufølsomt
Nu er informationsteknologien - denne gang i form af Internettet og kreditkort - atter i færd med at skabe en ny stor forandring. Det vil igen ændre vores opfattelse af, hvad der er privat og få konsekvens for lovgivningen.
Det danske folketing er netop i færd med at udmønte EU's registerdirektiv fra oktober sidste år i en ny dansk registerlov. Det vil blive en lov, der åbner for handel med personoplysninger - også oplysninger der tidligere blev betegnet som følsomme. Og handlen med personoplysninger vil netop blive tunet af de store muligheder for at registrere de elektroniske spor, vi alle efterlader ved vores kreditkort-betalinger og vores færden på Internettet.
Dermed kommer vi for alvor til at mærke, at informationer er en vare som alt andet. Oplysninger om vores interesser for Volvo-køb og skiferie i Østrig er blevet et marked, som især markedsføringsbureauer ser som en guldgrube. De vil få lov til at sælge oplysninger om forbrugernes indkøbsvaner og interesser til virksomheder, og i modsætning til de nuværende regler er det forbrugerne selv, der skal sige nej, hvis de skal stoppe salget af personoplysninger om dem.
Spørgsmålet er bare, hvem der vil stå foran kassedamen i Brugsen og gøre hende opmærksom på, at oplysingerne om det køb, du nu foretager, ikke må blive gjort til genstand for videresalg?
At direktivet ikke kun rummer forbrugerpolitiske problemer - men også er et spørgsmål om menneskerettigheder, kunne man bl.a. konstatere, da Europarådet sidste år nedsatte en ekspertgruppe, der skulle udarbejde retningslinjer for indsamling og behandling af personoplysninger på Internettet.
Et af de væsentligste kritikpunkt mod EU-direktivet - og dermed det danske lovforslag - er at det giver mulighed for at indsamle, registrere og udveksle meget følsomme personlige informationer om sociale og strafbare forhold. Direktivet rummer nemlig en række uklare undtagelsesbestemmelser, hvor registrering af personoplysninger kan være nødvendig for at forfølge, som det hedder "en berettiget interesse, der overstiger den registreredes interesse." Og hvad det er - ja det er ikke godt at vide.
Det betyder, at oplysninger om sociale og strafbare forhold om en person kan udleveres, såfremt virksomheden eller myndigheden, der søger dem, har en saglig begrundelse for at gøre det.
Men her er Mads Bryde Andersen, juraprofessor og formand for regeringens IT-sikkerhedsråd, ikke nervøs:

Common sense for forbrydere
"Direktivet siger nemlig, at de oplysninger, som virksomheder indsamler til ét formål, ikke pludselig må bruges til et andet formål."
At de så alligevel kan finde på at gøre det, er ikke noget hverken lovgivning eller direktiv kan forhindre, mener Mads Bryde Andersen.
Mads Bryde Andersen anerkender, at informationsteknologien har konsekvens for vores samfund og vores adfærd. Men han deler på ingen måde Lars Klüvers bekymring.
"Hvis du f.eks. er din kone utro, og du så skal ud på hotel med din elskerinde, velvidende at kreditkortudtogene bliver sendt hjem til dig med posten - så bruger du nok kontanter, når du betaler for hotelværelset. Eller hvis du er forbryder og skal begå et bankrøveri, så går du ikke hen og lejer en flugtbil hos Hertz. Så stjæler du den, for så efterlader du ikke elektroniske spor hos en biludlejer. Så på den måde kan man godt sige, at teknologien har en normdannende eller disciplinerende effekt," mener Mads Bryde Andersen. "Men det er common sense for forbrydere og utro ægtefolk. Og er der andet at sige til det end 'nå'? Er der noget overraskende i det?"
"Lad os nu tage sådan noget som underholdning," fortsætter Mads Bryde Andersen:
"Du kan sidde og se alt det tv, du vil, uden at nogen finder ud af, hvad du ser. Så er der video-forretningen, som måske registrerer oplysninger om film, du lejer. Men de er underlagt skrappe betingelser om, at de ikke må videregive oplysningerne, herunder til direct marketing. Alt det er jo gennemreguleret! Det er da rigtigt, at virksomhederne ligger inde med en masse oplysninger, der kan misbruges. Men misbrug er nu engang livets vilkår. Alle frihedsgrader kan misbruges, men der altså regler der gør, at det ikke må ske, og hvis det bliver opdaget, kan der indtræde sanktioner."
Han er i det hele taget ikke særlig bekymret for udviklingen:
"Hvis vi skruer tiden 100 år tilbage, og du skulle købe mælk hos landsbyens købmand, så vidste alle, hvem du var. I dag er der ingen der ved, hvem du er, når du handler i Irma, og hvis du lader være med at bruge dit Dankort, så finder de heller aldrig ud af det. Det er en skrøne, at vi skulle have mistet vores anonymitet i informationssamfundet," siger Mads Bryde Andersen.
"De personoplysninger der er registeret, er nogenlunde beskyttet. Men i det øjeblik f.eks. Olof Palme bliver skudt på gaden i Stockholm, så går politiet hen til de omkringliggende pengeautomater og ser, hvem der har været i nærheden, for at høre om de har været vidne til noget. Når der pludselig er noget på spil, ligger der oplysninger, vi kan trække frem og nyttiggøre i situationen."

Lede ved samfundet
Lars Klüver uenig: "Jeg tror, der er væsentlig forskel på ikke at være anonym i et landsbysamfund, og så at være identificerbar i en moderne storby. Manglen på anonymitet i det lille samfund har også nogle fordele for dig som menneske. Nemlig, det sociale netværk du er en del af. Hvorimod jeg har svært ved at se fordelen ved, at kunne blive udpeget som et bestemt menneske i et moderne storbysamfund, men i øvrigt være menneskelig anonym."
"Det forekommer mig, at fordelen er ret iøjnefaldende for den, der skal have bistandshjælp," siger Mads bryde Andersen. "Enhver ved jo, at det offentlige kun udbetaler hjælp til personer, der kan identificeres - og som dermed er registreret. Efter min mening helt fornuftigt, da anonymiteten ellers ville gøre det umuligt for den enkelte at søge hjælp ved henvendelse til hver enkelt lokal myndighed."
Lars Klüver mener, at en af teknologiens konsekvenser på sigt kan blive en følelse af samfundslede.
"Jeg tror, at det er her, den reelle fare ligger. Modstanden mod fotografering af fartsyndere er et godt eksempel. Pludselig oplever vi, at staten optræder som en stærk kontrollant af vores adfærd: 'Vi ved godt, at vi ikke må køre 130 km i timen på Lyngbyvejen - men nu vil staten ligefrem også håndhæve det - det er fandme' for meget!' - Det kan sammenlignes med skattesystemet: Moms påvirker jo også vores forhold til staten."
Det samme forhold gør sig gældende mellem arbejdsgivere og ansatte, mener Lars Klüver.
"Hvis du står ved et samlebånd, og der pludselig bliver sat en tæller på, så føler du med rette, at din chef er blevet stærkere i forhold til dig. Og det øger din modstand mod teknologien."
Lars Klüver mener ikke, at risikoen for at få et Big Mother-samfund er blevet diskuteret overhovedet, tiltrods for Teknologirådets forsøg på at skabe en debat.
"Der har ikke været nogen debat," siger han. "Den er først nu begyndt at dukke op nu - sjovt nok på grund af Echelon, som er et Big Brother perspektiv."
"Der er et eller andet med informationsteknologi - den er næsten per definition god. Den er ikke en teknologi - den er en bevægelse. Den er noget vi vil, og ikke noget vi skal bruge. Og derfor er vi kommet i en mærkelig situation, hvor der næsten ikke er nogen, der siger noget negativt om informationsteknologi, til trods for at den bryder med nogle af vores frihedsværdier."
"Min opfattelse er, at der er mange, der opfatter kritik af informationsteknologi som sådan en 70'er-diskussion, sådan lidt gammeldags og udtryk for angst for informationsteknologien a la: 'Hold nu op - det her har vi været igennem!' Men det har vi ikke."
"Diskussionen burde ikke handle om at være imod informationsteknologi, men at bruge den godt. Og diskussionen om overvågning burde ikke handle om at være imod overvågning. Den burde handle om at bruge overvågning til noget godt, hvor ulempen er lille i forhold til fordelen," siger Lars Klüver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu