Læsetid: 4 min.

De gør det dårlige selskab bedre

13. oktober 1999

De unge fra Vollsmose mødes af et plankeværk af kommunal og politimæssig kontrol

Bo Allsø bevarer overblikket ved hjælp af et stort kort over Odense Kommunes Distrikt Øst. Det er oversået med små, runde klistermærker i orange, rødt, blåt og grønt.
Hvert mærke repræsenterer en ung kriminel eller en gruppe unge kriminelle. Og Distrikt Øst, hvor Bo Allsø gennem knap fire år har været Børn og unge-afdelingens miljømedarbejder, er tungt af klistermærker i distriktets vestlige ende, hvor Vollsmose-firkanten tynger, mens der er langt mellem de kulørte prikker i mere landlige egne som Seden, Agedrup, Bullerup og Åsum.
Klistermærkerne repræsenterer unge, der enten har tilstået eller er dømt for kriminalitet. Kortet viser, hvor de bor, og er resultatet af en tæt informationsudveksling mellem politiet og de kommunale myndigheder.
Bo Allsø, der hører hjemme i Børn og unge-afdelingens Projektafsnit for metode & udvikling, er en energisk, tætbygget socialpædagog med teksten go get it på den stramtsiddende, hvide t-shirt. Han er en del af et tæt samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi (SSP), hvor oplysninger om konkrete unge kriminelle flyder frit. Det sker blandt andet på de korte, effektive mandagsmøder af præcis én times varighed, hvor samarbejdspartnerne samler op på ugens og ofte især weekendens begivenheder i det odenseanske natteliv.
Møderne foregår hos ungdoms- og fritidsklubben Ragnarok i Vollsmose og har omkring 15 deltagere fra skoler, klubber, forskellige forvaltningsgrene under Odense Kommune og forskellige dele af politiet i Odense.
Samarbejdet fungerer særlig effektivt og smidigt i Odense, hvis man sammenligner med andre kommuner. Det siger i hvert fald politiassistent Kim Thyssen fra Odense Politis Balkanpatrulje. Den er en del af Uropatruljen og dannet med særligt sigte på kriminalitet blandt unge fra flygtninge- og indvandrerfamilier:
"Andre kommuner har svært ved at være lige så åbne som Odense. Det er ikke alle kommuner, der vil fortælle så meget, som der bliver sagt på mandagsmøderne. Nogle kommuner vil misforstået holde på deres tavshedspligt, hvor vi bruger 115 b," siger Kim Thyssen.
Han henviser til retsplejelovens paragraf 115 b, som giver politiet lov til at "videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde".

Et skridt foran
Også Bo Allsø er tilfreds med det tætte samarbejde:
"Hvis ikke vi kunne være konkrete, skulle vi bare sidde og snakke om X og Y. Det er der ikke nogen, der har noget ud af - slet ikke ungerne. Så det kan godt være, at vi er et skridt foran andre kommuner, hvad angår samarbejde og tillid til hinanden," siger han.
Politiets Balkanpatrulje blev grundlagt i 1995, efter at der var kommet "en hulens masse voldsanmeldelser", hvor gerningsmændene var unge mænd med mørkt hår og mørk hud. Kim Thyssen og hans kollega i Balkanpatruljen gav sig til at kontakte og kortlægge miljøet. De konstaterede, at der var en "hård kerne" på 15-20 unge fra arabiske familier og en anden gruppe bestående af primært unge med tyrkisk familiebaggrund. Ud over disse kernegrupper, konstaterede Balkanpatruljen en randgruppe på 2-300 unge, der var set sammen med medlemmer af de kriminelle kernegrupper. Forældre til unge i randgruppen fik alle brev fra kommunen om, at deres børn var "kommet i dårligt selskab". Det løste en del af problemet, fortæller Kim Thyssen. Han mener, at det er vigtigt, at "det danske samfund fremstår som et plankeværk" over for de unge, og at dette plankeværk består af både de offentlige myndigheder og de almindelige borgere, der ikke bør være bange for at anmelde kriminelle forhold.
Også Nader Mosen, souschef i ungdoms- og fritidsklubben Ragnarok, leder af værestedet Bifrost og koordinator af Odense Kommunes Fritidsafdelings Akutteam, er glad for mandagsmøderne: "Repræsentanter for de forskellige myndigheder mødes og lægger tingene på bordet, så man undgår bureaukratiet og kommer direkte til at tale om sagerne," siger han.

Akutteamet
Akutteamet er en gruppe på 11-12 medarbejdere - bl.a. pædagoger - med fem-seks forskellige nationaliteter, som arrangørerne kan anmode om hjælp til at holde orden i forbindelse med større fester og andre arrangementer. Akutteamet optræder i ens, grønne jakker, med teksten: Akutteam, Fritidsafdelingen, Odense Kommune.
"Det beroliger vores danske forældre og danske børn, når de kan se, at vi hører til Odense Kommune," siger Nader Mosen.
Desuden er to pædagoger ansat som "rødjakker" til opsøgende arbejde i Odense Centrum fredag og lørdag nat.
Nader Mosen understreger, at de instanser, han repræsenterer har et "meget tæt samarbejde" med politiet, men der er forskel på eksempelvis Akutteamets og politiets opgave.

Tættere på
"Vi skal ikke samle informationer til politiet. Vi skal komme tættere på de unge mennesker og prøve at undgå, at de får problemer. Men naturligvis skal vi sige det videre, hvis vi får viden om konkrete, kriminelle handlinger," siger Nader Mosen.
I Børn og unge-afdelingens projektafsnit glæder miljømedarbejder Bo Allsø sig over, at diskussionen i dag er mindre præget af politisk korrekthed, end tilfældet var for 10 år siden: "Du kan sige nogle helt andre ting i dag, uden at det bliver taget ilde op, fordi der en erkendelse af, at der er et problem."
Bo Allsø "må erkende, at der er nogle børn, som er uden for pædagogisk rækkevidde", som han siger.
Fædregruppen - en halv snes primært palæstinensiske fædre, der patruljerer i Vollsmose og Odenses midtby, og rådgiver de unge - indgår tilsyneladende ikke som nogen vigtig brik i kommunens indsats: "Hvis vi skal nå en fællesnævner, skal der være en formidler. Og det kræver måske et mere indgående kendskab til det danske samfund end Fædregruppen har," siger Bo Allsø.
Mere om Fædregruppen i en senere artikel.

*Dette er tredje artikel om Livet i Mosen. De første stod i Information 9. og 12. oktober. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her